Jeg ønsker et Danmark uden symbolpolitik og som er åbent, empatisk og grønt. Som far til tre og opvokset i flere kulturer betyder klima, mangfoldighed og globale løsninger langt mere for mig end fløjpolitik. Jeg ønsker et Danmark, hvor vi møder hinanden med nysgerrighed og respekt på tværs af kulturer. Danmarks ansvar rækker også ud over vores grænser. Investeringer i udviklingslande, især i Afrika, skaber stabilitet, grøn omstilling og bedre muligheder. Det er en investering i vores børns fremtid. Jeg ønsker desuden, at Danmark bliver verdens bedste land for grønne iværksættere. De lokale ildsjæle og nye idéer er en vigtig del af løsningen på klimakrisen. Det kræver, at vi gør det lettere at starte grønne virksomheder og tiltrække internationale talenter. Jeg ønsker at give mine tre børn en fremtid fuld af håb. For mig er drømmen enkel: et Danmark, der tør være åbent, grønt, modigt og menneskeligt.