Vi lever i et rigt land, og vi er alt alt for dårlige til at lade det komme de svageste og mest sårbare til gode. Kræftskandalen, massive problemer i psykiatrien, politiet, mistrivsel i skolerne og moralsk stress er i høj grad resultatet af ensidig styring. Medarbejdere skal trygt og åbent kunne kritisere og beskrive de reelle vilkår, endda tilskyndes til det. Der er helt essentielt for en reel effektiv styring. Vi skal være uendelig meget bedre til at passe på vores fundament, nemlig børnene, men også hjemløse, unge kriminelle og udsatte kvinder i prostitutionsmiljøet. Aarhus gemmer på en skyggeside, der ikke får den nødvendige opmærksomhed.