Du skal stemme på mig, hvis du ønsker en ung, borgerlig stemme, der tror på Randers og vil kæmpe for byens fremtid. Jeg vil arbejde for mere tryghed i nattelivet gennem et Safe House, bedre belysning og natbusser i weekenderne, så unge og voksne kan færdes sikkert. Jeg vil styrke vores forenings- og kulturliv med ordentlige idrætsfaciliteter, spændende kulturtilbud og et ungeråd, der giver de unge en stærkere stemme i beslutninger, som vedrører dem og deres hverdag. Samtidig vil jeg kæmpe for et grønnere Randers med velplejede parker, flere træer og bedre affaldssortering. For vores by skal være både smuk, tilgængelig og bæredygtig i mange år fremover. Jeg stiller op, fordi Randers fortjener energi, engagement og nye idéer. Så stem på mig, nr. 3 på liste C, hvis du ønsker en ung og ambitiøs kandidat, der vil give energien tilbage til Randers.