Gå til indhold
Del kandidaten
Philip Vivet
Studerende og byrådsmedlem
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op for at være en stærk stemme for bedre mental sundhed, en grønnere fremtid, mere forebyggelse og sundhed samt mindre ulighed i sundhed. MENTAL SUNDHED OG PSYKIATRI Psykiatrien har længe været underprioriteret. Jeg vil styrke indsatsen, især for børn og unge, så mennesker med psykiske sygdomme får hurtig og effektiv hjælp uden lange ventelister. RADIKALT GRØNNERE REGION Jeg vil gøre Region Midt radikalt grønnere med mere genanvendelse, klimavenlig mad på hospitalerne, flere solceller og bedre, billigere kollektiv transport. MERE FOREBYGGELSE OG MINDRE ULIGHED Kun 3% af budgettet går til forebyggelse. Jeg vil investere markant mere, så flere kan leve sunde liv uden hospitalsindlæggelser, og sikre lige adgang til god og rettidig hjælp for alle borgere, uanset køn, alder, bopæl, sociale forhold eller andre uligheder.

Politisk karriere
2021-nu · Byrådsmedlem · Herning Kommune
2023-nu · Folketingskandidat
2023-nu · Medlem/suppleant - Radikale Venstres hovedbestyrelse
2026-nu · Medlem af udvalget for regional udvikling, Region Midtjylland
2026-nu · Medlem af miljø-, infrastruktur- og naturudvalget, Herning Kommune
2022-nu · Medlem af børne- og familieudvalget, Herning Kommune
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Philip Vivet uddyber:
Jeg mener, at borgerne i yderområderne fortsat skal have tryghed og hurtig hjælp. Selvom akutlægebilerne erstattes af paramedicinerbemandede akutbiler, er det vigtigt at sikre, at serviceniveauet stadig er højt, og at akutte situationer kan håndteres effektivt.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Philip Vivet uddyber:
Jeg kan godt se fordelene ved gratis parkering – det gør det lettere for patienter, pårørende og medarbejdere. Men det er også en stor udgift, og pengene kunne bruges direkte på behandling og personale. Derfor bør man overveje alternative løsninger, fx bedre kollektiv trafik eller reducerede parkeringspriser for dem, der virkelig har brug for det.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Philip Vivet uddyber:
Jeg ser både fordele og ulemper ved en akuttelefonordning. Den kan give hurtig rådgivning og bedre visitation, men det kræver investeringer og kan overlappe med eksisterende lægevagt og 112. En ordning bør derfor planlægges nøje, så den supplerer uden at skabe forvirring.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Philip Vivet uddyber:
En børneafdeling i Horsens kan give kortere transporttid, men det er vigtigt, at ressourcerne ikke spredes for tyndt, så kvaliteten af behandling ikke falder.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Philip Vivet uddyber:
Der er stadig udfordringer med lægedækning, især i yderområderne. Regionen bør gøre mere for at sikre, at alle borgere har adgang til kvalificeret lægehjælp tæt på, uanset hvor de bor.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Philip Vivet uddyber:
Det er vigtigt, at borgere i både byer og landområder har adgang til pålidelig og tilgængelig kollektiv trafik. Regionen bør styrke forbindelser mellem by og land, så det bliver lettere og billigere at pendle, studere, handle og deltage i fritids- og kulturliv uden bil. Dette kan konkret bl.a. ske ved at investere i bedre FlexTrafik, hvor borgere kan komme direkte fra A til B når og hvor behovet er. Dette kan løfte kvaliteten markant i områder med dårlig busdækning.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Philip Vivet uddyber:
Alle borgere skal have hurtig hjælp ved livstruende situationer, uanset om man bor i by eller på landet. Men ressourcerne skal prioriteres, så der ikke er unødigt høje udgifter som går ud over kvaliteten.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Philip Vivet uddyber:
Et gebyr på lægebesøg vil afholde nogle borgere fra at søge hjælp i tide, især dem med lav indkomst. Det vil føre til, at sygdomme opdages for sent, hvilket kan give dårligere behandling og højere udgifter på sigt.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Philip Vivet uddyber:
Flere konsultationer over video eller telefon kan gøre det nemmere for borgere at få hjælp hurtigt, frigøre tid for læger og samtidig sikre fleksibilitet uden at gå på kompromis med kvaliteten, når det anvendes korrekt.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Philip Vivet uddyber:
Mindre sygehuse og sundhedshuse sikrer nærhed og tryghed for borgerne, men vi skal samtidig sikre, at kvalitet og specialisering på de større hospitaler ikke forringes. Balancen mellem nærhed og faglig kvalitet er afgørende.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Philip Vivet uddyber:
Akutberedskabet skal være tilgængeligt i alle dele af regionen, men ressourcerne skal bruges klogest muligt, så vi kan sikre både tryghed i yderområderne og høj kvalitet i hele sundhedsvæsenet.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Philip Vivet uddyber:
Vi skal forbedre den kollektive transport både i byer og landområder. I landsområderne skal ruter med få passagerer erstattes med mere fleksibel og pålidelig transport som FlexTrafik, hvor man kan komme mere direkte fra A til B når og hvor behovet er.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Philip Vivet uddyber:
Psykiatrien har længe været underprioriteret, og flere midler kan forbedre behandling, mindske ventetider og hjælpe patienter, der ofte overses. Det er vigtigt at prioritere psykiatrien, også selvom det kræver omprioritering af midler fra andre områder.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Philip Vivet uddyber:
Regionerne sikrer koordinering af hospitaler og specialiseret sundhed samt demokratisk ledelse. At nedlægge dem vil skabe risiko for større ulighed mellem kommuner og svække sammenhængen i sundhedsvæsenet.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Philip Vivet uddyber:
Private hospitaler skal bruges, hvis der er stort behov for at nedbringe ventetider, men det skal vejes op imod, at det er dyrere pr. behandling, og at pengene ikke må underminere kvaliteten på de offentlige hospitaler.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Philip Vivet uddyber:
Vi skal hjælpe flest muligt bedst muligt, men det kræver lægefaglige prioriteringer, så ressourcerne bruges, hvor de har størst effekt på borgernes liv og helbred.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Philip Vivet uddyber:
Psykiatrien har længe været underprioriteret, og flere midler kan sikre bedre behandling og kortere ventetider, så flere børn og unge kan få hurtig hjælp og undgår massiv og langvarig mistrivsel, der kan have enorme negative konsekvenser.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Philip Vivet uddyber:
Vi skal investere i bedre arbejdsvilkår og uddannelse, så flere unge vil uddanne sig inden for de fag, hvor der er mangel på arbejdskraft
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Philip Vivet uddyber:
Dokumentation og bureaukrati bør reduceres, hvor det giver mening, så personalet kan bruge mere tid på patienterne. Samtidig skal vi sikre, at nødvendig dokumentation opretholdes for at bevare kvalitet, sikkerhed og mulighed for bedre koordinering mellem forskelle dele i sundhedsvæsenet.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Philip Vivet uddyber:
Regionsklinikker kan være nødvendige i områder, hvor det er svært at tiltrække private læger, for at sikre alle borgere adgang til lægehjælp. Samtidig skal det ske, så det ikke unødigt svækker de eksisterende private praksisser.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Philip Vivet uddyber:
Kræft skal fortsat prioriteres, og heldigvis er behandlingen forbedret gennem mange år, så langt flere overlever. Men vi skal passe på, at det ikke sker på bekostning af andre sygdomsområder, hvor patienter også har brug for hurtig og kvalificeret behandling.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Philip Vivet uddyber:
God almen lægedækning i hele regionen er afgørende for borgernes tryghed og sundhed. Det skal sikres, også i yderområderne, selvom det kræver investeringer, så alle borgere har adgang til nærværende og kvalificeret lægehjælp.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Philip Vivet uddyber:
Regionen skal handle nu og bruge midler strategisk for at fremme vedvarende energi, genanvendelse og beskyttelse af naturen, så vi når klimamålene og skaber en bæredygtig fremtid.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Philip Vivet uddyber:
Udeblivelser koster både penge og tid og kan gå ud over andre patienter. Derfor bør der være en form for konsekvens, hvis man gentagne gange udebliver uden afbud. Men det skal ske med omtanke, så vi ikke rammer de patienter, der fx kæmper med sygdom, psykiske udfordringer eller rammes af sygdom.