Jeg stiller op til Borgerrepræsentationen for Frie Grønne, fordi jeg nægter at se København blive en by kun for de rige. Fordi jeg nægter at vende ryggen til børn, der mangler støtte. Fordi jeg nægter at acceptere diskrimination, ulighed og udelukkelse fra fællesskabet. Jeg tror på en by, der sætter mennesker, omsorg og klima før profit. Jeg kæmper for flere almene boliger og huslejeloft, så alle kan få et hjem uanset indkomst, og for at tomme erhvervslokaler omdannes til billige boliger frem for luksusbyggeri. Jeg kæmper for gratis offentlig transport, tandpleje og skolemad, fordi klima, sundhed, og socialt retfærdighed skal gå hånd i hånd. Antiracisme, menneskerettigheder og ligestilling skal være fast del af skolernes undervisning og personalets uddannelse. København skal stå vagt om menneskerettigheder og vise solidaritet, både lokalt og globalt. Stem på mig for et København med omsorg, retfærdighed og plads til os alle og en by, der tør vise solidaritet også med Palæstina.