Gå til indhold
Del kandidaten
Rasmus Gamst Beltofte
Leder
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

- Erfaring fra både byråd og region - En stemme for en region i balance og udvikling - Den bedste specialiserede behandling i Danmark og og øvrig hjælp skal så tættere på - Bedre samarbejde mellem sektorer, region, kommune, almen praksis, patientorganisationer og foreninger m.m. - Mere forebyggelse. Hvorfor vente til, vi er blevet syge eller meget syge?

Politisk karriere
2025-nu · Medlem af Udvalget for Regional Udvikling
2025-nu · Medlem af Regionsrådet
2018-2021 · Medlem af Kommunernes Landsforenings/KLs Repræsentantskab
2017-2021 · Medlem af Kultur-og Fritidsudvalget
2017-2021 · Medlem af Natur-, Miljø- og Klimaudvalget
2017-2021 · Byrådsmedlem
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Paramedicinere er generelt en god løsning og bedre end at have biler, der ikke kunne bemandes, fordi der ikke var læger nok. MEN vi skal have bedre dækning af akutberedskabet yderområderne, IKKE dårligere
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Det er et sympatisk forslag og dejligt for os patienter og pårørende, JA. Men det er 65 millioner hvert år, som vi også kunne have brugt på fx bedre forhold i psykiatrien eller at hjælpe de mest sårbare patienter bedre. Og så er der alle mulige praktiske udfordringer, bl.a. fordi det er dyrt at parkere i midtbyen i Aarhus. MEN sympatisk ja
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Én indgang er en god ide, men der er også erfaringer fra Hovedstaden, som vi ikke skal gentage
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Væksten og forholdene i Horsensområdet gør det oplagt
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Regionen gør en del, fx med oprettelse af regionsklinikker, hvor det har vist sig umuligt at få en klinik i PLO regi. Økonomiske fordele kan også være en løsning
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Den er blevet for dårlig mange steder og det er et problem for unge, studerende, ældre og folk uden bil. Vi må se på nye løsninger
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
NEJ. Når kun 25% kommer hurtigt nok frem nogle steder og målet er 92%, skal vi gøre det bedre. Også selvom der er helikopterberedskab også. MEN vi får aldrig den helt samme responstid i alle delområder af regionen
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Et gebyr for ikke at møde op har jeg det fint med. MEN vi skal ikke gøre et skattefinansieret sundhedsvæsen til delvist brugerbetalt. Det har en social slagside og kan betyde, at nogle opsøger læge for sent
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
For de af os, som kan benytte især video kan det være en god hjælp og øge tilgængeligheden. MEN vi skal huske, at en del patienter og pårørende ikke kan det OG at det stadig er noget andet at have patienten lige foran sig
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Sundhedshusene skal tage sig af det lettere og nære tæt på, hvor borgeren bor og i samarbejde med fx kommunen. De højtspecialiserede behandlinger og operationer, som der er få af på et år, kræver til gengæld, at de kun udføres relativt få steder, som til gengæld bliver superdygtige til netop de behandlinger
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Borgere i hele regionen skal kunne regne med, der er et akutberedskab, når uheldet er ude
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Vi skal se, om vi kan benytte andre transportformer der, hvor der er få passagerer, for dem der er, har også behov for, der er kollektive mobilitetsløsninger. Og omvendt skal vi kunne øge kapaciteten andre steder - og gør det allerede
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Psykiatrien har været udsultet alt for længe med store konsekvenser for børn, unge, voksne og familier, når den syge ikke får hjælp, men parkeres i venteposition i årevis. Der er kommet nationalt fokus på psykiatrien, men det skal blive meget bedre
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Staten bliver næppe bedre til at drive højt specialiserede sygehuse og der er kommunerne for små. Lad ny den ny struktur med sundhedsråd til det nære for lov til at bevise sig først
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Private klinikker er et fint supplement ved siden af det offentlige hospitalsvæsen, hvor der er fri og lige adgang. Når det giver mening skal vi bruge det. MEN vi har tidligere set en voldsom overbetaling og det udhuler bare vores fælles sundhedsvæsen
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Det er trist at se, børn, unge og deres familier i venteposition i årevis for at blive udredt og få hjælp
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Vi bør se på, hvordan sagsgange kan gøres mere enkle - uden vi undlader at dokumentere det, der er vigtigt ift en behandling. Vi må ikke gøre patientsikkerheden dårligere
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Regionsklinikker oprettes hvor der FORGÆVES er forsøgt at få en privat praktiserende læge. Dvs det ikke er i konkurrence med privat praksis i det tilfælde. Hvis der så opstår interesse, må regionen tage det op igen. MEN alle borgere har ret til en praktiserende læge!
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Kræft er mange forskellige sygdomme og som berører mange af os, direkte eller som pårørende. Prioriteringen har gjort, at vi i Danmark er gået fra middelmådig kræftbehandling til supergod bredt set. MEN vi skal huske at kræft ikke er eneste alvorlige sygdom
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Regionen har mange opgaver, men at der er læger i både almen praksis og på alle afdelinger af et Hospital i hele regionen er afgørende. Derfor dur det heller ikke, at der fx særligt mangler personale i psykiatrien i Gødstrup
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Regionen må ikke længere lave klimaindsatser på tværs af regionen, men gerne selv som virksomhed. Og det bør regionen gøre. Solceller på tagene, lokal afledning af regnvand, biodiversitet omkring bygninger OG fx brug af grønne sanseområder som patienter og pårørende kan have gavn af, når de er på hospitalet
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Rasmus Gamst Beltofte uddyber:
Det er respektløst overfor vores fælles ressourcer og andre patienter i kø til behandling, at man ikke møder op. Der kan selvfølgelig være særlige tilfælde og der vil være sårbare patienter, som ikke får det gjort gebyr eller ej