Du bør stemme på mig, hvis du vil stemme på en lokal kandidat, der bor i Østjylland og bliver boende, også hvis han bliver valgt til folketinger. For det her mine børn går i skole og her mine familie bor. Du bør stemme på mig, hvis du ønsker en utraditionel politiker, der ikke har taget den lige vej i hverken livet eller til Christiansborg. Jeg læste flere år til læge, inden jeg blev uddannet folkeskolelærer, og i dag arbejder jeg som socialpædagog og nattevagt på et bosted for mennesker med hjerneskade i Hammel. Du bør stemme på mig, hvis du ønsker en der kender hverdagen i vores skoler, sundhedsvæsen og bosteder indefra. Og ved, hvad det betyder, når der bliver sparet for hårdt. Du bør stemme på mig, hvis du ønsker en, der vil kæmpe for dem, der har mindst. Og kæmpe for en bedre fremtid for vores børn. For Danmark har råd til et mere menneskeligt og omsorgsfuldt samfund.