Gå til indhold
Del kandidaten
Rasmus T. Mortensen
Socialpædagog/Nattevagt - bosted for hjerneskadede
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil kæmpe for en bæredygtig region i balance, der ser hele mennesker og passer godt på vores medarbejdere Jeg er far til to dejlige skolebørn, ansat som socialpædagog på bosted for hjerneskadede, og så er jeg uddannet folkeskolelærer. Jeg har i mit liv været mange steder i vores offentlige system, og oplevet hvad der fungerer og hvad der bestemt ikke gør. Jeg har mødt og arbejdet med så mange engagerede mennesker. Men de skal for ofte kæmpe mod et system, for at gøre deres arbejde ordentligt. Hvis vi skal STYRKE VELFÆRDEN for børn, borgere og patienter, så skal medarbejderne i det offentlige have MERE INDFLYDELSE, for de ved hvordan hverdagen hænger sammen. Der skal vi INVESTERE MERE. Så vil jeg arbejde for, at vi ser HELE MENNESKER. Ikke sygdomme, lidelser, problemer og udgifter. Uanset hvem du er, hvor du kommer fra, hvilke psykiske og fysiske problemer du har, skal du være TRYG og vide, at DU FÅR DEN RETTE HJÆLP OG STØTTE.

Erhvervskarriere
2023-nu · Socialpædagog/Nattevagt · Tagdækkervej - Bosted for hjerneskadede og neurorehabilitering · Specialområde Hjerneskadede i Region Midt
2016-2024 · Underviser og selvstændig · Sundheds- og seksualundervisning.dk - UngeGuiderne
2008-2012 · Omsorgsmedhjælper og efterfølgende vikar · Møllebækken - Specialområde Børn og Unge
Uddannelse
2018-2024 · Bachelor · Lærer · Læreruddannelsen Aarhus og Nørre Nissum
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Jeg synes man skulle have bevaret lægebilerne i Grenaa, Ringkøbing og Lemvig. Man skal føle sig tryg ved at hjælpen kommer i rette tid, uanset hvor man bor. Nu er der så kommet akutbiler og paramedicinere, som en del af akutberedskabet. Det ser ud til at fungere, men vi skal selvfølgelig holde øje med, at alle stadig får den rette hjælp.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Betalingsafgifter er skjult brugerbetaling på syge og deres pårørende, og det skal vi ikke have. Det er dog også alt besværet, der følger med at vide om man har stillet p-skive korrekt eller skal taste sig ind, som er træls. Det skal der også være en ordentlig løsning på. Og vi skal undgå unødvendigt bureaukrati.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Når vi har en god ordning i vores region, ved jeg ikke hvorfor vi skulle kopiere ordningen fra København, men vi skal selvfølgelig være klar til at lære af andre og forbedre os.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Det ville være godt for Horsens, at får sin egen børneafdeling. Det skal gøres på en ordentligt måde, hvor vi har fået klarlagt, hvilke behov der er.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Vi har først gjort nok, når der er ordentlig lægedækning alle steder. Vi skal have den rette kombination af praktiserende læger og regionsklinikker de steder, hvor vi ikke kan få praktiserende læger til at slå sig ned.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Der er altså mange der ikke har mulighed for at tage bilen, så der skal være bedre muligheder for dem.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Den rigtige hjælp skal nå hurtigt frem uanset hvor du bor ved livstruende kørsler. Forskellene skal være mindre end de er i dag, men hvis du f.eks. bor langt ude af slingrende grusvej, så vil hjælpen nå senere frem.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Det skal være gratis at gå til lægen! Det er en helt forkert vej at gå at indføre brugerbetaling og gebyrer, og ville føre meget dårligt med sig.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Hvis patienten hellere vil det og det også er lægens vurdering i situationen, at det kan gøres ordentligt over telefon eller video, så er det da klart en god ide. Vi skal udnytte alle muligheder for at give den rette hjælp, men skal ikke være op til politikere at bestemme. andelen.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Der må gerne være bedre muligheder for behandling ude på sundhedshusene og de mindre sygehuse. Men tror alle også gerne ville kunne komme til et større hospital og vide at de får den bedst mulige specialiseret behandling.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Man skal regne med hjælpen uanset hvor man bor, og nogle steder vil det være dyrere end andre.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Der skal være denne rette balance. Der skal ikke køre busser rundt uden passagerer, men det skal være sådan, at folk uden bil også kan komme rundt.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Psykiatrien har været massivt underprioriteret, og selvom det går den rigtige vej er der stadig brug for et løft. Det er ikke fordi jeg mener andre sundhedsområder har masser af penge og kan spare, men når midler skal fordeles trænger psykiatrien stadig.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Det vil være en fejl at nedlægge regionerne og flytte mere magt til København. Der er ligeledes nogle opgaver, der er for store og komplekse til kommunerne kan håndtere dem hver især Derfor er det fornuftigt at bevare regionerne.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Det er en dyr og dum løsning. Det er bedre at bruge pengene i fællesskabet, så pengene går til at behandle patienter og oparbejde erfaring, frem for pengene hives ud til ejerne på privathospitaler. Og de offentlige hospitaler kan godt konkurrere på pris.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Det handler om den rette balance, men vi kan ikke svigte patienter for deres sygdom er sjælden.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Der mangler penge i børne- og ungdomspsykiatrien, og det tager for lang tid at få den rette hjælp. Det har enorme konsekvenser for børn- og unge, og deres familier, og problemerne hober sig op. Så de skal have hurtige hjælp.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Jeg er ikke bange for at bruge løn som anerkendelser for at gøre en ekstra indsats eller hjælpe, hvor problemerne er størst.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Vi skal altid være opmærksomme hvordan vi mindsker bureaukrati, og det er stadig muligt.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Alle skal kunne få lægehjælp, så godt med regionsklinikker, hvor det ikke er muligt at få en praktiserende læger
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Det har været vigtigt at gøre noget for de mange mennesker, der rammes af kræft. Men vi skal samtidig overveje om nogle sygdomme er blevet underprioriteret. Vi har eksempelvis set en massiv underprioritering af psykiske sygdomme.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Vi skal ikke overbetale for dårlige private løsninger. Men vi skal selvfølgelig sikre ordentlig lægedækning i hele regionen.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Vi har tage og store parkeringspladser, der burde kunne udnyttes bedre til solceller. Vi skal klart være bedre til naturbeskyttelse. At der ikke allerede er blevet ryddet op efter forureninger ved Harboøre Tange, er også helt forkert.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Rasmus T. Mortensen uddyber:
Det er en stor misforståelse, at man kan straffe folk til at komme til tiden. De fleste mennesker har respekt for sundhedspersonalet og vil gerne komme som aftalt, men overskuddet kan være lille i en travl hverdag med eventuel sygdom. For at undgå udeblivelser skal vi holde fast i den rette mængde automatiske påmindelser og vejledning om hvor man skal møde op og hvad man skal gøre, hvis man ikke kan, osv. De bøder virker ikke.