Mine mærkesager er følgende: – At klima og miljø tænkes ind i alle beslutninger: At gøre Svendborg til en kommune, der går forrest i den grønne omstilling – ikke som et ekstra lag, men som et gennemgående princip i de politiske beslutningsprocesser. – At styrke den offentlige transport i kommunen: At gøre det attraktivt, nemt og billigt at lade bilen stå – både for klimaets skyld og for sammenhængskraften i kommunen. – At Svendborg i fremtiden stadigvæk er en by, som alle har råd til at bo i: Jeg vil kæmpe for at skabe en kommune, hvor menneskers trivsel og naturens mangfoldighed går hånd i hånd. Det skylder vi at arbejde målrettet efter, både for nutiden og fremtidens skyld.