Man bør stemme på mig, fordi jeg vil sikre, at pengene bruges på kernevelfærd - Jeg kæmper for en værdig ældrepleje med flere varme hænder, bedre daginstitutioner med tid til børnene og en folkeskole med ro, faglighed og tryghed. Velfærd er nemlig forudsætningen for, at borgerne kan have et godt liv – og det er min første prioritet. Men jeg ved også, at vi kun kan finansiere en stærk velfærd, hvis vi har et sundt erhvervsliv. Derfor vil jeg styrke samarbejdet med virksomhederne og sikre, at infrastruktur og rammevilkår understøtter vækst og arbejdspladser. For mig hænger det hele sammen: stærk velfærd, stærkt erhvervsliv og en kommune i balance mellem by og opland. En stemme på mig er en stemme for tryghed, nærhed og ansvar – en kommune, hvor borgerne bliver hørt, og hvor vi sætter mennesket før systemet.