Er du enig med Rune Hartung?

Del kandidaten

Rune Hartung

Officer i Hæren (Kaptajn)

Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme på mig, hvis du ønsker en ung konservativ familiefar i byrådet, som har en baggrund med 10 års tjeneste i Hæren. Jeg vil samarbejde bredt i byrådet og hele tiden holde borgernes hverdag for øje, når der skal træffes beslutninger. Det er især familie- og børn/ungeområdet, der har min bevågenhed, da jeg selv har det tæt inde på livet i øjeblikket. Men ældreområdet, klima og miljø, tryghed og erhvervslivet har jeg bestemt også et stort fokus på. Mit fokus er på dét, der samler os fremfor dét, der adskiller os. I øjeblikket er det vigtigt, at kunne samarbejde, da vi som kommune står overfor beslutninger, som påviker os de næste mange år frem. Mit håb er en konservativ borgmester efter valget, men uanset hvem det bliver, vil jeg søge samarbejdet, således at jeg kan få sat mine aftryk på den førte politik i Odense.

Politisk karriere

2022-nu · 1. Suppleant til Byrådet

Tillidsposter

2022-nu · Bestyrelsesmedlem · 4.MAJ KOLLEGIET I ODENSE

2022-nu · Medlem af Hjemmeværnets Distriktsudvalg · Hjemmeværnskommandoen

2022-nu · Bestyrelsesmedlem · Tornbjerg Gymnasium

Erhvervskarriere

2019-nu · Officer · Hæren

2018-2019 · Sergentelev · Hærens sergentskole

I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.

Rune Hartung uddyber:

Hvis det har en mærkbar effekt på CO2-regnskabet eller er til gavn for sundheden i området, kan jeg godt se en idé i det, men det må kræve en konkret case, før jeg kan sige, om det er en god idé eller ej. Jeg tror, der allerede er en naturlig udskiftning i gang af benzin- og dieselbiler hen i mod elbiler, derfor skal vi være påpasselige med at gøre hverdagen for besværlig for byens borgere. Vi skal i hvert fald, som minimum, lade beslutningerne bero på fakta og ikke på ideologi.

Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.

Rune Hartung uddyber:

Nej. Der er i forvejen en del kø på de større indfaldsveje til Odense og derfor skal vi tænke os godt om, før vi bare laver busbaner. Vi skal hele tiden holde det op i mod, hvad giver det af effekt på CO2 regnskabet og hvad koster det for borgerne/ virksomhederne, at de evt. skal holde længere tid i kø. Min oplevelse af det her er, at det i øjeblikket bliver taget en del ideologibaserede beslutninger fremfor beslutninger, som beror på konkrete fakta og analyser af, hvad etableringen af busbaner har på hele samfundsøkonomien og borgernes hverdag.

Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.

Rune Hartung uddyber:

Det ene udelukker ikke det andet. Vi har fra konservativ side haft et fokus på at få indraget Svendborgbanen og omlagt den til at køre med letbanetog (det kan lade sig gøre). På den måde får vi både en forbindelse til Seden (etape 2) samt Dalum og Højby (Svendborgbanen). Vores idé er, at letbanen i højere grad bliver en "Ringbane" som kører i ring i Odense og dermed minder mere om det man eksempelvis ser ved metrolinjerne i København. Det er ambitiøst og en smule teknisk, men Letbanen er anlagt og det handler derfor om, at få det bedste ud af den. Det mener jeg, vi gør på den her måde.

Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.

Rune Hartung uddyber:

Nej. Vi skal selvfølgelig også udvikle bymidten, men fokus bør i høj grad være på forstæderne, da der er efterspørgsel efter familieejerboligere til børnefamilier. Jeg ønsker samtidig også at gøre Odense til et attrativt sted for familier at etablere sig, hvilket man bl.a. gør med gode områder i forstæderne.

Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.

Rune Hartung uddyber:

Man skal hele tiden kigge på befolkningsprognoserne for hele byen, når man beslutter, hvor der skal udvides/ åbnes nye skoler. Vi har ikke altid været gode til at ramme rigtigt og jeg tror med fordel, at vi kan kigge på nogle af vores folkeskoler uden for C. Jeg ved, at eksempelvis Lumby Skole også efterspørger udvidelser, da de har stor tilvækst af børnefamilier. Der er således flere nuancer til det her en blot "Odense C vokser" - fordi, hvis vi politisk ønsker at forstæderne skal vokse tilsvarende, skal vi i høj grad også prioritere deres skoler og pasningstilbud.

Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.

Rune Hartung uddyber:

Det er en oplagt mulighed at samarbejde med civilsamfundet og frivillige omkring visse opgaver i ældreplejen. Man skal heller ikke undervurdere, hvad familien kan støtte med. Udfordringen med det her spørgsmål er jo, at præmissen rokker ved samfundskontrakten. I Danmark betaler vi meget i skat og en del af den kontrakt er netop, at det offentlige skal løse visse opgaver. Man skal derfor passe på, at dette ikke bliver en glidebane, hvor det offentlige servceniveau falder og falder og det civile samfund overtager flere og flere opgaver.

Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.

Rune Hartung uddyber:

Der er en klar overrepræsentation af ikke vestlige indvandrere i statistikkerne over førtidspension og overførselsindkomst i Odense. Det skal vi som kommune sætte ind overfor! Grunden til, at jeg ikke krydser af i "Helt enig" er, at det ikke kun handler om kommunens ressourcer. Vi bruger i forvejen mange ressourcer på denne gruppe, så vi skal også være åbne overfor at gå nye veje. Så for mig handler det ligeså meget om at bruge de ressourcer, der allerede er tilført området, klogt, fremfor blot at tilføre yderligere. Min egen oplevelse med Beskæftigelses- og Socialudvalget er heldigivis, at forvaltningen er ganske gode til dette.

Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.

Rune Hartung uddyber:

Vi skal som kommune skabe rammerne for, at begivenhederne kan finde sted. Det kan f.eks. være igennem investeringer i infrastruktur, områder til begivenheder, lokalplaner mm. Jeg mener dog, at selve afviklingen i høj grad skal klares af private arrangører. Kommunen skal kun i særlige tilfælde støtte økonomisk. Vurderingen af dette må komme an på en konkret individuel vurdering.

Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.

Rune Hartung uddyber:

Jeg synes, atomkraft er en god idé og det er en grøn energiform, som vi bør afdække mulighederne for. Selve placeringen af et evt. atomkraftværk bliver næppe noget, som vi lokalt skal tage stilling til. Det bliver efter min vurdering besluttet i Folketinget. Jeg kan derfor ikke sige, om det bør placeres i Odense eller et andet sted i landet. Vi har kommunalt besluttet at undersøge, hvilke muligheder atomkraft kan tilbyde ift. både grøn energi samt CO2 reduktion.

Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.

Rune Hartung uddyber:

Kommunens serviceniveau må gerne øges, bare ikke hvis det kræver højere kommuneskat. Jeg siger nej til, at vi skal øge skatter og afgifter. Vi skal hellere gøre kommunen mere attraktivt for erhvervslivet og tiltrække flere borgere. Det er alt sammen med til at bidrage positivt til kommunens budget.

Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.

Rune Hartung uddyber:

Jeg er grundlæggende enig i, at skatterne skal ned og på længere sigt kan det også godt være en målsætning. Jeg må dog erkende, at som tingene er nu bliver det svært at finde et område, hvor der kan spares betydelige mængder. De fleste velfærdsområder halter bagefter og hvis der skal gøres noget, mener jeg man skal kigge på forvaltningerne og administrative stillinger. Pengene kunne med fordel flyttes rundt internt i første omgang, så mere gik til borgernær velfærd. Vi går til valg på Velfærd via vækst. Det handler i sin enkelthed om, at vi skal have pengene, før vi bruger dem. Det samme gælder her. Vi kan ikke bare sænke skatten uden, at der er styr på finanseringen af velfærdsydelserne i kommunen.

Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.

Rune Hartung uddyber:

Det skulle helst ikke kun være det økonomiske aspekt, der driver en til at ville sidde i byrådet. Man skal i min optik stille op, hvis man ønsker at gøre en forskel for byen og ændre på tingene til det bedre. Når det er sagt, så er jeg også med på, at der er en del arbejde forbundet med byrådet, hvilket kan få konsekvenser for ens egen arbejdsindsats og dermed bliver den økonomiske dispensation vigtig, ift. at få tingene til at hænge sammen derhjemme. Man skal huske, at lokalpolitikere oftest ikke er fuldstidspolitikere, derfor har de fleste et job ved siden af byrådsarbejdet, som også skal passes.

Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.

Rune Hartung uddyber:

Jeg tror i højere grad på skoler, hvor personalet er uddannet til at håndtere særligt udfordrede børn. Jeg synes, at vi har set flere eksempler i de sidste 4 år, hvor inklusionen har slået fejl (Agedrup Sagen). Det må ikke blive alle andre elevers udfordring, at få elever skal tage al opmærksomheden fra de voksne.

Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.

Rune Hartung uddyber:

Odense lever faktisk op til minimumsnormeringerne, men når det er sagt, så oplever jeg en del forældre/ansatte, som fortæller om pressede hverdage i institutionerne, hvor ressourcerne ikke slår til, særligt ift. antal ansatte pr barn. Det bliver vi nødt til at lytte til. Fordi det påvirker ansatte, børn og familier, hvis hverdagen ikke hænger sammen. Om løsningen er flere pædagoger, ufaglærte, pensionister, bedsteforældre eller hvad det kunne være, er jeg åben overfor at debattere. Jeg kommer i hvert fald til at kigge på den her problemstilling, da den ikke går væk af sig selv.

Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.

Rune Hartung uddyber:

Elevsammensætningen er jo nok i virkeligheden det afgørende her. Hvis du har en klasse med 22 elever, hvor 4 elever er særligt udfordrende børn, vil de elever nok stadigvæk opleve uro og dårligere læringsudbytte kontra hvis du har en klasse på 28 elever, hvor ingen elever er særligt udfordrede børn. Klassestørrelser er vigtige, men om det skal ned, alene kun på vurdering af antal, kan jeg godt være i tvivl om.

Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.

Rune Hartung uddyber:

Udofrdringen her, er jo nok at finde de varme hænder. Derfor kan det også sagtens være en god idé at kigge på velfærdsteknologi. Det vigtigste er dog, at der er omsorg og pleje til de ældre.

Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.

Rune Hartung uddyber:

Konkurrence er en sund mekanisme i markedet, da det kan sikre en højere kvalitet. Men det skulle jo gerne være sådan, at kommunen kan levere en tilfredsstillende service, så man ikke "tvinges" over i private tilbud.

Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.

Rune Hartung uddyber:

Hvis rengøringen med robotstøvsugeren er den samme, som hjemmehjælperen ville lave, så mener jeg, at det kan være en mulighed. Jeg kan godt forstå, hvis den ældre ønsker selskabet/ at der kommer nogen og ser hvordan det går, men hvis denne løsning kan frigive timer til mere pleje/ omsorg til den ældre, må det jo være at foretrække. Det skal selvfølgelig give mening med robotstøvsugeren og den ældre bør også kunne komme med indsigelser, hvis det overhovedet ikke virker.

Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.

Rune Hartung uddyber:

Grundlæggende mener jeg at forebyggelse har bedst effekt på lang sigt, MEN genoptræning er også uundværligt for dem, der allerede har fået en skade eller anden sygdom. Så i det her konkrete spørgsmål, er jeg lidt uenig, da man ikke skal tage penge fra forebyggelse.

Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.

Rune Hartung uddyber:

Borgernes hverdag skal fortsat kunne hænge sammen.. Jeg medgiver, at man sikkert godt kan finde områder, hvor det giver mening med ensretning eller forbud mod gennemkørende trafik, men det skal holdes op i mod CO2 regnskabet og øvrige konsekvenser for borgere og erhvervsliv.

Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.

Rune Hartung uddyber:

Vi skal tænke langsigtet og på familier og erhvervslivet her. Folk ønsker at kunne købe parcelhuse/grunde og erhvervslivet efterspørgere områder til at slå sig ned i. Hvis ikke vi tænker på det, går byens udvikling i stå.

Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.

Rune Hartung uddyber:

Man skal huske på, at Odense er en kommune, hvor en relativt stor andel af kommunens areal er bebygget. Derfor skal man også være realistisk i sin tilgang til vedvarende energi. I øjebikket lever vi op til målstæningen omkring, hvor meget vedvarende energi vi skal have, så hvorfor begynde og bygge tættere på borgere og genere dem? Med projekter, som disse, gør det ikke noget, at vi laver samarbejder med kommuner på resten af Fyn, hvor der er flere områder med mindre tæt bebyggelse. Det gør vi på så mange andre områder, så hvorfor ikke med dette?

Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.

Rune Hartung uddyber:

Vi kan godt tillade os og stille krav til, hvordan CO2-aftrykket skal være på nybyggerier. Vi skal dog hele tiden være opmærksomme på, hvad det øvrige Danmark gør. Vi risikerer med andre ord at gøre os for uattraktive, hvis vi opstiller hårdere krav end de øvrige kommuner. Derfor ser jeg også i høj grad, at det her skal være gældende på landsplan.

Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner

Rune Hartung uddyber:

Selvfølgelig skal vi være optaget af vækst - det skaber fundamentet for vores velfærd. Hvis ikke politikerne tør have ambitioner og fokusere på udviklingen af vores by, hvem skal så? I de potentielle udfordringer, som spørgsmålet ligger op til, skal vi blot tænke langsigtet og træffe de fornødne beslutninger rettidigt, så trafikken, skoler og dagsinstitutioner kan følge med væksten.

Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.

Rune Hartung uddyber:

Det er ikke min oplevelse. Erhvervs- og byggegrunde bliver dog ikke prioriteret højt nok af det røde flertal. Af uvisse årsager. Vi skal både kunne prioritere grønne områder samtidig med, at vi prioritere nye erhvervs- og boligbyggerier.

Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.

Rune Hartung uddyber:

Jeg opfatter ikke det spørgsmål, som henvendt til mig, men nok nærmere vælgerne? Det er vel i høj grad dem, der vurdere vores evne til at lytte. Jeg kan tilføje, at jeg altid bruger input fra borgere, erhvervsliv og foreninger, når der skal træffes beslutninger. Jeg brugte det særligt i diskussionen omkring Skibhusvej.

Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.

Rune Hartung uddyber:

Nej. Det er principielt for mig. Udenrigspolitiske anliggender skal håndteres af staten.

Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.

Rune Hartung uddyber:

Det må bero på en konkret individuel vurdering, men grundlæggende skal kunst og kulturlivet kunne stå på egne ben. Jeg er dog også med på, at tingene ikke altid er så sort/hvid, deraf min kommentar om, at det må komme an på en konkret individuel vurdering.

Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.

Rune Hartung uddyber:

Det er et komplekst spørgsmål... Indvandrere kan sagtens være en fordel for lokalsamfund, da de eksempelvis kan tage arbejde, som ellers kan være svært at besætte. Samtidig skal man også være realistisk ift. hvor mange indvandrere og flygtninge man som lokalsamfund tager ind. På et eller andet tidspunkt når vi til en situation, som Vollsmose, hvor der opstår parallelsamfund, hvilket oftest ender som et problem for det øvrige lokalsamfund. Vi ser eksempelvis en stor andel ikke-vestlige indvandrere, som er arbejdsløse eller på førtidspension. Desværre ofte kvinder, som ikke har lært dansk. Det er en ærgelig udvikling og peger på, at vi desværre nok har taget for mange ind ift. hvad samfundet kan integrere.