Samfundet er noget vi skaber sammen, både i det helt nære og på nationalt plan. Og vi skal tage ansvar og engagere os i det, derfor vil jeg gerne give mit bidrag og tage ansvar for de opgaver regionerne løser. Jeg tror på et samfund, som tager hånd om alle der har brug for det, og ikke skaber ulighed i sundhed. I dag er der især ulighed når det gælder psykiatri og kvindesygdomme, som har brug for et løft. Jeg vil arbejde for en fortsat udvikling af kvaliteten i det specialiserede socialområde. Og så skal der tryk på den grønne omstilling i sundhedsvæsenet.