Vi skal altid have fokus på at sikre at vi har en veldrevet kommune. Jeg vil arbejde for enklere regler og mere effektive arbejdsgange, så medarbejderne får bedre rammer, og borgerne oplever en mere smidig og nærværende kommune. Vi skal tage ny teknologi i brug og sikre, at borgernes penge bruges fornuftigt – med omtanke og ansvar. Frederiksberg udvikler sig, men vi skal bygge med respekt for byens identitet og særpræg. Ny udvikling skal tilføre værdi og samtidig bevare byens ånd – men vi skal også turde sætte nutidens præg. Samtidig skal vi styrke den kollektive transport. Jeg ønsker mere metro og opbakning til en S-togs eksprestunnel, der vil forbedre sammenhængen, øge frekvensen og gøre det lettere at komme til og fra Frederiksberg.