Gå til indhold
Del kandidaten
Sander Jensen
Kommunikationskonsulent og webspecialist
Socialistisk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Fokuser på at nedbringe CO2-udslip og grøn omstillingen i regionen og vores sundhedsvæsen. Pas på vores miljø. Mere levende landsbyer og distriktsudvikling. Vi kan ikke alle bo i byerne. Fokus på at mindske mistrivsel blandt især børn og unge ved at investere og udvikle Børne- og ungdomspsykiatrien. Brug af nye teknologier som AI til at udvikle bedre service og rådgivning for borgerne og som lægefaglig hjælp i sundhedsvæsnet, selvfølgelig lægefagligt forsvarligt og underlagt striks privatlivspolitik og sikkerhed.

Politisk karriere
2020-2021 · Medlem af teknisk udvalg
2020-2021 · Formand social- og beskæftigelsesudvalget
2020-2021 · Byrådsmedlem (barselsvikariat)
Tillidsposter
2018-nu · Næstformand og medgrundlægger · Værestedets Venner
2020-2024 · Mentor · Incuba Science Park
2020-2021 · Forældrerådet · Vuggestuen
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Sander Jensen uddyber:
Der er bevaret lægebil i Grenaa og Lemvig har en døgndækket akutbil. Det bør altid være et akut-tilbud tæt på borgerne.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Sander Jensen uddyber:
Det har længe været en torn i øjet på mig, at man skulle betale for parkeringen. Vi skal dog sørge for, at der er p-pladser nok også.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Sander Jensen uddyber:
Umiddelbart fungerer det udmærket i dag, og jeg vil altid arbejde for, at borgerne får den hurtigste service, når man er akut syg og i livsfare.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Sander Jensen uddyber:
Det er jeg ikke kvalificeret til at svare på. Beslutningen må tages ud fra nøje afvejninger, og om der er ressourcer nok og personale nok til at drive en afdeling, uden det gøre andre afdelinger dårligere.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Sander Jensen uddyber:
Vi har i dag et beredskab af skadestuer, akutmodtagelser og akutklinikker. Der er akutbiler, lægebiler og lægehelikopere. Vi skal dog løbende se på, om de nuværende tilbud er dækkende.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Sander Jensen uddyber:
Hvis vi skal undgå at udvande landområderne, skal der være et tilbud til kollektiv trafik. Det kan godt gøres bedre end i dag og vi må gerne tænke nyt fx i forhold til el-delebiler. Og det skal være billigere at bruge bus og tog.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Sander Jensen uddyber:
SF vil arbejde for at borgerne, uanset hvor de bor, får hjælp så hurtigt som muligt. At der er en paramediciner i de fleste ambulancer. At regionens ansvar for drift af lægevagten udvides fra kun om natten, til også at omfatte aftenvagten.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Sander Jensen uddyber:
Vi har i Danmark lige adgang til sundhedssystemet og bare bureaukratiet og indkrævning af penge mv. vil gøre livet surt for både læger og patienter. Vi risikerer også, at nogle borgere bliver væk eller udskyder lægebesøg, der i sidste ende kan have svære konsekvenser og gøre en behandling af en sygdom endnu dyrere, fordi den opdages for sent.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Sander Jensen uddyber:
Hvis konsultationer ikke kræver fysisk tilstedeværelse kan en online konsultation være et godt alternativ, men en patient skal altid kunne komme fysisk ved lægen. Det skal være et tilbud og ikke et krav.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Sander Jensen uddyber:
Hvor det er fagligt forsvarligt, er det en god ide. Lokalt nedsætter det transporttid og giver mere tryghed. Men vigtigt at tryghed og faglighed kommer først og patienternes tarv er første prioritet.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Sander Jensen uddyber:
Det bør altid være et akut-tilbud tæt på borgerne.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Sander Jensen uddyber:
Buslinjer kan være reelle livslinjer for lokalsamfund og en del af hele samfundets sammenhængskraft. Billetpriserne skal også være billigere. Men måske skal vi tænke andet en busser? Hvad med offentligt tilgængelige delebilklubber?
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Sander Jensen uddyber:
Der har været et kæmpe efterslæb i psykiatrien! Det er man langsomt ved at gøre op med. Det er positivt, fordi der er en trivselskrisen særligt blandt børn og unge, men voksne bliver også sendt på gaden, hvor de har brug for tilbud. Hele forebyggelsen skal der gøres noget ved og samarbejdet med kommunerne er helt essentielt, så borgerne ikke tabes i systemet. Fx ved blandingsmisbrug.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Sander Jensen uddyber:
Øget centralisering af sundhedsvæsnet er en dårlig ide. Lokal forankring, giver lokal ansvarsfølelse. Det skal vi bevare.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Sander Jensen uddyber:
Det er ok, at de offentlige kan aflastes via privathospitaler, men det koster, fordi de skal tjene profit. Det skal det offentlige ikke. Nogle områder har det private ikke ekspertisen eller kapaciteten. Det private må aldrig komme i stedet for et solidarisk sundhedssystem med lige adgang for alle. Patientens tarv skal altid være første prioritet og det kan nogle gange også kræve "private" tilbud.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Sander Jensen uddyber:
I Danmark er vi så heldige, at vi har valgt at sikre lige adgang for alle til sundhedsvæsnet og det skal vi blive ved med. Hvis der er sjældne behandlinger, må vi tage dem med. Det må være op til en lægefaglig vurdering, om en behandling kan og skal gennemføres i sidste ende. Det skal politikerne ikke blande sig i.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Sander Jensen uddyber:
Der er et kæmpe efterslæb i psykiatrien. Det er man langsomt ved at gøre op med. Det er positivt, fordi der er en trivselskrisen særligt blandt børn og unge, men voksne bliver også sendt på gaden, hvor de har brug for tilbud.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Sander Jensen uddyber:
Det bør kunne diskuteres, om en højere løn kunne gøre en forskel for patienterne på de pressede afdelinger.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Sander Jensen uddyber:
Unødvendig bureaukrati skal bekæmpes, men vi skal også overholde lovgivning og god lægefaglig praksis.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Sander Jensen uddyber:
SF har arbejdet for at få etableret flere regionsklinikker, hvilket i praksis betyder, at regionen ansætter lægerne direkte, så de ikke behøver at investere i privatpraksis.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Sander Jensen uddyber:
Som tidligere kræftpatient kan jeg sige, at jeg fik luksusbehandling. Også hvad jeg kender fra bekendte og familie. Vi må dog også erkende at lidt under 1/3 af alle dødsfald i Danmark er kræftrelateret. Der er meget fokus på det også fra private organisationer. Det kan godt risikere at gå ud over andre sygdomme og det skal vi have styr på.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Sander Jensen uddyber:
Alle borgere skal have mulighed for god og lige adgang til lægedækning. Økonomien skal dog også hænge sammen. Derfor arbejder vi også for regionsklinikker i stedet for praktiserende læger.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Sander Jensen uddyber:
SF arbejder for flere solceller på regionens bygninger og parkeringspladser. Undgå nedrivning af bygninger der kan renoveres. Flere el-ladestandere. At regionens fossile vognpark udskiftes med bæredygtige alternativer som el og biogas. At regionens institutioner arbejder aktivt med bæredygtighed og grøn omstilling herunder affaldssortering, spildevand, genbrug/genanvendelse af materialer samt indkøb.
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Sander Jensen uddyber:
Det kan være en stor udgift og et planlægningsmæssigt problem, når patienterne udebliver. De tager reelt behandling fra andre borgere. Det er ikke i orden.