Jeg stiller op til Aarhus Byråd for Det Konservative Folkeparti, fordi jeg ønsker en by, der udvikler sig med omtanke. Aarhus skal vokse – men på en måde, hvor vi bevarer de grønne områder, støtter lokalsamfundene og giver plads til både mennesker og natur. Jeg tror på, at langsigtede beslutninger og ansvarlig forvaltning er nøglen til en bæredygtig by, der fungerer for alle – ikke kun midtbyen. Som lokal erhvervsdrivende og initiativtager kender jeg de udfordringer, der følger med at skabe noget nyt i Aarhus. Det skal være lettere at drive virksomhed, bygge bæredygtigt og bidrage positivt til lokalsamfundet. Kommunen skal være en samarbejdspartner – ikke en modspiller. Jeg stiller op, fordi jeg vil bringe sund fornuft, jordnærhed og ansvar ind i byrådssalen. Stem på mig, hvis du ønsker et Aarhus, hvor udvikling og omtanke går hånd i hånd.