Gå til indhold
Del kandidaten
Sejr Viggo Martensen Uller
QA Manager
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg ønsker at styrke det konservative aftryk i Vejen Kommune, med fokus på at bevare en bæredygtig og attraktiv kommune med livskvalitet, ansvar og medbestemmelse

Politisk karriere
2025 · Byrådskandidat
2021 · Byrådskandidat
2017 · Byrådskandidat
Tillidsposter
2019-nu · Bestyrelsesmedlem · Vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Vejen Kommune
2012-nu · Svæveflyveinstruktør · Kolding Flyveklub
2025-nu · Bestyrelsesmedlem, kasserer · Medius Holsted
1
Vejen Kommune bør prioritere udvikling af de fire centerbyer Holsted, Brørup, Rødding og Vejen frem for landsbyerne.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det er vigtigt, at der bliver gennemført en ligelig fordeling af midler og muligheder til fx. udpegning af erhvervsjord og udstykninger - selvfølgelig med behørigt skelen til fx. infrastruktur, logistik og beskyttelse af herlighed og natur.
2
Politikerne prioriterede korrekt, da de indførte at nogle ældre i Vejen Kommune selv skal betale for ydelser som robotstøvsugere og kompressionsstrømper.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Der skal være valgfrihed i ældreplejen, og det er OK at der er mulighed for at tilvælge muligheder mod mindre egenbetaling. Det er først og fremmest vigtigt at den generelle standard for pleje og omsorg er høj - og præget af respekt, værdighed og valgfrihed for borgeren.
3
Det er en god idé, når Vejen Kommune arbejder på etablering af store energiparker med solceller og vindmøller.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Med udgangspunkt i de aftaler om kompensation og pulje-midler, der var aftalt før BE-konkursen, bør en tilsvarende plan kunne gennemføres. Vejen Kommune ligger i forhold til infrastruktur og areal rigtig godt, og har en god mulighed for at komme fornuftigt videre med den grønne omstilling på baggrund af frivillige aftaler og forståelse, frem for evt. ekspropriation og tvang.
4
Det var rigtigt at hæve kommuneskatten for at rette op på økonomien, og politikerne bør gøre det en gang til.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Med den seneste stigning i kommuneskatten blev der kompenseret rimeligt for de ekstra udgifter til især det specialiserede social-område. Det nuværende niveau bør kunne holdes, dog med skarpt øje på, hvad der er nødvendigt og hvad der er bekvemt. Kommunen skal IKKE indkræve mere i skat end allerhøjest nødvendigt.
5
Vejen Hallen bør rives ned, så området kan bruges til boligbyggeri.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Hvis lokale kræfter kan skaffe hovedparten af midlerne til en renovering, bør man stille sig velvilligt til at støtte det. Hvis det ikke kan lade sig gøre, eller en renovering er umuliggjort pga. miljøskadelige stoffer, bør hallen nedlægges og fjernes. Hvad grunden evt. skal bruges til bagefter, bør afgøres med stor lydhørhed overfor de tidligere brugere af hallen.
6
Vejen Kommune bør tilføre et markant millionbeløb ekstra til folkeskolen for at rette op på placeringen som den kommune, der bruger færrest penge pr. elev.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det vigtigste er at opnå et højt niveau af læring og trivsel. Det skal langt hen ad vejen være op til de lokale skolers ledelse og bestyrelse, hvordan målen skal opnåes - men kommunen skal naturligvis kunne støtte op omkring gennemførelsen af målene og deres økonomiske betydning.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Med den seneste stigning i kommuneskatten blev der kompenseret rimeligt for de ekstra udgifter til især det specialiserede social-område. Det nuværende niveau bør kunne holdes, dog med skarpt øje på, hvad der er nødvendigt og hvad der er bekvemt. Kommunen skal IKKE indkræve mere i skat end allerhøjest nødvendigt.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det nuværende niveau bør kunne holdes, dog med skarpt øje på, hvad der er nødvendigt og hvad der er bekvemt. Kommunen skal IKKE indkræve mere i skat end allerhøjest nødvendigt.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Jeg tror ikke på at det er økonomien, der afgør om en kanditat stiller op eller ej.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Antallet af voksne/ansatte i daginstitutionerne skal tilpasses det aktuelle behov. Ledelser skal dog altid være opmærksomme og lydhøre, og mødes velvilligt hvis de fremsætter ønsker om at tilpasse sig. Det er børnenes trivsel, der det vigtigste. Og den kræver også at arbejdsmiljøet og -presset i institiutionerne er i orden.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det skal ikke være et mål i sig selv at få færre elever i klasserne, men hvor der er pres på trivslen og lærernes dagligdag, bør det være ét af de tiltag, der kan ses på. Lige som alle mennesker og grupper af mennesker er forskellige, er også skoleklasser forskellige, og har forskellige egenskaber, evner og ønsker. Den generelle trivsel og læring er vigtigere den administrative regler
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Varme hænder kan aldrig undværes! Men hvor teknologien kan hjælpe til at frigøre mere tid til varme hænder, bør den tages med i betragtning. Det skal dog altid afvejes med at respekt og værdighed er vigtigere end økonomi.
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Private aktører kan muligvis tilbyde alternativer, der passer bedre end de brede kommunale institutioner. Uanset hvem der driver ændreplejen, skal den altid være funderet i respekt, værdighed og valgfrihed.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Der skal være valgfrihed i ældreplejen, og det er OK at der er mulighed for at tilvælge muligheder mod mindre egenbetaling. Det er først og fremmest vigtigt at den generelle standard for pleje og omsorg er høj - og præget af respekt, værdighed og valgfrihed for borgeren.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det er vigtigere at prioritere cykelstier og jævne fortove, end fundamentalt at ændre trafik-flowet. Det skal også være muligt at parkere i rimelig afstand af de butikker, der findes langs byens gader.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det er vigtigt, at der bliver gennemført en ligelig fordeling af midler og muligheder til fx. udpegning af erhvervsjord og udstykninger - selvfølgelig med behørigt skelen til fx. infrastruktur, logistik og beskyttelse af herlighed og natur.
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Kommunen bør i videst mulige omfang sigte på at overholde de regler og vejledninger, der findes iht. afstand til beboelse og herlighed.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Vejen Kommune anvender allerede passende ressourcer på at tiltrække og fastholde private arbejdspladser. Dette skal fortsættes, så vi bliver ved med at være i toppen af erhvervsvenlige kommuner. Grundlaget for en sund kommunal økonomi er et stærkt økonomisk niveau hos både virksomheder og borgere.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Der bør lyttes til eventuelle ønsker og indstillinger fra de repsktive lokalråd.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det er oftest de mest engagerede tilhængere eller modstandere, der især tegner og fylder i nyheder og den umiddelbart lettilgængelige information. Det er desværre ikke altid det mest uddybende og korrekte, der bliver bragt frem til andre end dem, der har været i direkte dialog med politikerne, hvorfor det til tider kan se ud som om, der ikke er blevet inddraget - selv om politikerne faktisk har gjort meget for at indhente viden og få gang i dialog. Borgerne bør selv også søge tilgængelig information, fx på kommunens hjemmeside og møde op til bogermøder og lignende arrangementer. Samtidig skal man huske, at ikke alle altid kan få det præcis som de ønsker det - man er oftest nødt til at komme frem til det kompromis, der kan få mest opbakning - også når det kun er 51-49.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det er ikke en kommunal opgave at drive udenrigspolitik
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Sejr Viggo Martensen Uller uddyber:
Det er helt op til kommunens indstilling og praksis, at sørge for at flygtninge og indvandrere bliver succesfuldt integreret og udgør en værdifuld ressource. Det sker ved at have en veltilrettelagt plan for især sprog- og kompetenceudvikling og samarbejde med virksomheder og institutioner, der har plads til og behov for gode ansatte.