Gå til indhold
Del kandidaten
Signe Knappe
Byrådsmedlem
Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg er erfaren, konstruktiv, men også kritisk og så har jeg som Gruppeformand bevist, at jeg kan samarbejde og skabe robuste politiske resultater. Jeg har fokus på: En robust økonomi God kernevelfærd for børn, unge, udsatte og ældre Udvikling af vores byer og lokalsamfund

Politisk karriere
2009-nu · Kommunalbestyrelsesmedlem · Haderslev Kommune
2017-nu · Formand for Børn- og ungeudvalget
2021-nu · Medlem Ungeudvalget
2009-nu · Medlem Børn- og Familieudvalget
2021-nu · Medlem Senior- og sundhedsudvalget
2021-nu · Næstformand Økonomiudvalget
1
Et faldende elevtal i Haderslev bør føre til lavere udgifter til folkeskolen.
Signe Knappe uddyber:
Det er meget naturligt, at når opgaven bliver mindre, så kan den løses for færre ressourcer. Nok ikke i et 1:1-forhold, men retningen må være sådan. Ressourcerne, som spares her, skal vi bruge på at passe godt på de flere ældre, der samtidig bliver.
2
Hvis gågaden skal overleve, må Haderslev investere i et betalings-parkeringshus ved Borgervænget
Signe Knappe uddyber:
Jeg oplever, sjældent parkeringsproblemer i Haderslev, når jeg kommer kørende ind fra Gram. På travle dage, må man gå lidt længere. Vi kunne til gengæld godt bruge flere p-pladser til gangbesværede, så de lettere kunne komme til at holde tæt på butikker og spisesteder. Så må vi andre gå lidt længere.
3
Husejerne i Haderslevs historiske bymidte må acceptere at miste friheden til selv at vælge materialer og løsninger – for at bevare byens kulturarv
Signe Knappe uddyber:
Haderslev midtbys gamle huse er et helt fantastisk flot miljø, som vi skal værne om. Det koster lidt på friheden til at vælge selv - til gengæld bliver man del af et helt unikt boligområde, som står virkelig skarpt.
4
Der bør indføres miljøzoner i Haderslev midtby, hvor diesel- og benzinbiler ikke må køre
Signe Knappe uddyber:
Haderslev er ikke så stor en by, at den slags begrænsninger gør en afgørende forskel for luftkvaliteten.
5
Når en virksomhed vil udvide eller bygge nyt, bør der være færre krav til godkendelse af byggetilladelser
6
Der bør bygges flere studieboliger i Haderslev.
Signe Knappe uddyber:
Vi får brug for billige og attraktive boliger til unge på ungdomsuddannelserne, når de om få år samles i et Campus på Christiansfeldvej. Det er her boligerne skal ligge. Målet er, at lave et College-lignende tilbud, så unge langt væk fra også kan komme til at bo og bruge vores Campus. Bl.a. har vi på HAKA en helt ny STX Forsvars-linje i samarbejde med Forsvarsakademiet, Slesvigske Fodregiment, Fighterwing Skrydstrup, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Hvis unge udefra gerne vil bruge den, så skal vi kunne tilbyde en bolig.
7
Haderslev Kommune skal udvikle erhvervslivet i bymidterne mere fremfor boksbutikker.
Signe Knappe uddyber:
Boksbutikkerne - som fx. Jysk og Elgiganten - er så pladskrævende, at de ikke kan finde plads i bymidten. Derfor giver det god mening med boksbutikker. Men det erhvervsliv, der bo i bymidten, det skal vi bestemt værne om og give gode rammer.
8
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Signe Knappe uddyber:
Vi har en meget høj kommuneskat - blandt landets højeste. Derfor er der heller ikke rum for, at øge skatterne yderligere. Vi må arbejde på, at få mere ud af de ressourcer, vi har.
9
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Signe Knappe uddyber:
Jeg tænker ikke, at vi med de behov, vores borgere har kan spare væsentligt på budgetterne. Det mener jeg ikke er realistisk. Vi har til gengæld en kæmpe opgave i, at bruge de penge vi har klogere og få mere ud af dem. Men hvis vi får nye indtægter, så kan man jo overveje om de skal bruges på mere service eller om borgerne i det tilfælde skal beholde lidt flere af deres egne penge.
10
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Signe Knappe uddyber:
Jeg synes, vores vederlag har et passende niveau, som det er nu.
11
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Signe Knappe uddyber:
Vi skal klart hjælpe de børn, der er særligt udfordrede, men hvis det sker på bekostning af de andre elever, så bliver det bare en ond spiral, hvor vi risikerer, at flere børn får brug for hjælp, for at klare en hverdag i skolen.
12
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Signe Knappe uddyber:
Vi opfylder minimumsnormeringerne - også når man ikke regner ledelse mv. med - så jeg synes, at vi er ret godt med her i Haderslev.
13
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Signe Knappe uddyber:
Vi har ganske få klasser, der er virkelig stor i vores kommune fordi børnetallet falder. Jeg mener hellere, at vi - i de få større klasser 24-27 elever - skal prioritere ekstra penge til to voksne i flere timer.
14
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Signe Knappe uddyber:
Varme hænder og velfærdsteknologi er ikke hinandens modsætning. Det supplerer hinanden.
15
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Signe Knappe uddyber:
Borgerne skal have mulighed for at vælge private aktører til. Det er fastsat ved lov. Jeg er også sikker på, at de private aktører er med til at udvikle området og holde kommunerne skarpe.
16
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Signe Knappe uddyber:
Jeg synes godt, at man må løse opgaverne smart og hvis en robotstøvsuger kan klare sagen, så er det fint. Så kan hjemmehjælperen klare andre opgaver. Og hvis ønsket om at have en hjemmehjælper til at støvsuge mest bunder i den menneskelige kontakt, der følger med, så mener jeg, at man skal se på det ved siden af. Det kunne fx være i form at et tryghedsbesøg i stedet for.
17
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Signe Knappe uddyber:
Genoptræning er virkelig vigtigt, men det er forebyggelse også og jeg finder dem ligeværdige formål og derfor lige vigtige. Vi skal begge dele.
18
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Signe Knappe uddyber:
Der er en balancegang. Folk skal jo også kunne komme frem til butikker, restauranter og andre aktiviteter, der foregår i bymidten. Og ikke alle gæster kan komme til bymidten uden en bil.
19
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
20
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Signe Knappe uddyber:
Vi skal IKKE tættere på beboelse end i dag - gerne længere væk. Men vi skal finde plads til vedvarende energi.
21
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Signe Knappe uddyber:
Vi skal yde vores, men der bør også være plads til sund fornuft.
22
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Signe Knappe uddyber:
I vores kommune har vi brug for vækst i antal borgere og arbejdspladser, da det styrker vores økonomi og giver bedre mulighed for at levere god service og velfærd til borgerne.
23
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Signe Knappe uddyber:
Jeg synes, vi har en fin balance mellem de to hensyn. Jomfrustiprojektet er et rigtig godt eksempel på, at grønne områder og bolig- og erhvervsbyggerier kan gå rigtig fint hånd i hånd.
24
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Signe Knappe uddyber:
Jeg synes, at vi gør os umage med at lytte til de input, vi får i høringsmøder og høringssvar, men jeg er også sikker på, at vi kan blive endnu bedre til tidlig inddragelse og høring.
25
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Signe Knappe uddyber:
Kommunerne skal ikke føre udenrigspolitik - de skal fokusere på lokale opgaver.
26
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Signe Knappe uddyber:
Kunst og kultur spiller en vigtig rolle i at spejle vores samtid og skabe sammenhængskraft. Derfor skal vi også understøtte kulturlivet.
27
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Signe Knappe uddyber:
Som udgangspunkt er både flygtninge og invandrere en ressource, men det afhænger naturligvis af villigheden til at deltage i arbejdsmarked og samfundslivet generelt. Nogle - særligt flygtninge - KAN ikke deltage fuldt ud pga traumer og det er også helt forståeligt. Det skal vi kunne rumme. Noget helt andet er det, hvis man ikke VIL deltage i arbejdsmarked og samfundslivet, som det er i Danmark. så bliver det en belastning og så må man finde et sted, der passer bedre til én end her.