Da jeg fik mine to piger, så blev tid mere værdifuld, end nogensinde før. Se dem vokse og lære nyt. Tid til at være der for dem. Jeg arbejder for, et samfund, hvor der er tid til børnene, til livet og til at være familie. Jeg bor på Fur. Ø-livet har lært mig, at de nære fællesskaber er meget værd. Det finder nok ikke vej i det store regneark, men alt skal ikke være større og størst. Det skal trygt og nært, særligt for vores børn. Og der skal være pædagoger og lærere nok. Jeg har altid haft en stor kærlighed til naturen. Det ligger dybt i mig, at vi skal passe på den. Vi skal have store skove med smukke trækroner. Klart vand og fisk i Limfjorden. Rent drikkevand. Jeg var voksen før jeg tog min uddannelse sygeplejerske. Jeg kan ikke prale med mange års erfaring, men alligevel har min tid i hjemmeplejen og på sygehusene lært mig meget. Man skal have tid til at gøre sit arbejde ordentligt uanset om man skolelærer eller socialrådgiver. Derfor vælger jeg også velfærd før skattelettelser.