Ja til flere lejligheder, gerne almennyttige, og også flere rækkehuse, der er til at betale. Men vi skal også fastholde den gode balance og en luftig midtby, hvor der er lys, grønt og rart at være for alle.

Det er vigtigt med balance og at vi fortsat har gode tilbud bredt i kommunen, der passer til de lokale behov.

I et bæredygtighedsperspektiv så jeg gerne, at vi flyttede fokus til renovering og bæredygtigt byggeri af mere varierede boligtyper. Mindre boliger er både mindre ressourcekrævende og mere tilgængelige for flere økonomisk. Lad os fremme den grønne omstilling og give plads til mere mangfoldighed.

Mætte børn lærer bedre og velfungerende skolemadsordninger fremmer især socioøkonomisk dårligere stillede mere lige ift. uddannelse. Men lad os afvente forsøgsordningens konklusioner, før vi tager endelige beslutninger.

Velfungerende offentlig transport er en vigtig prioritering, også i de mindre byer.

Det kræver gode prioriteringer, ikke nødvendigvis skattestigninger - men i hvert fald, at regeringen stopper med at uddele skæve skattelettelser.

Vores velfærd er under pres og det pres kan kun øges med yderligere skattenedsættelser.

Det skal ikke være en økonomisk belastning at lægge timer i at stille sig til rådighed for lokalsamfundet, og derfor skal man kompenseres, men lokalpolitikere skal ikke være levebrødspolitikere.

Børn med særlige behov skal selvfølgelig have deres behov imødekommet. Og så skal vi yderligere investere, så vi løfter kvaliteten for alle børn! Tidlig og forebyggende indsats er måske dyrt på kort sigt - men hvis vi lader være, så bliver regningen enorm, både for de berørte familier og for samfundet, der så skal sætte ind med mere indgribende foranstaltninger senere.

Den nye opgørelse viser faktisk, at vi lever op til minimumsnormeringer - men det er jo kun et minimumslovkrav og derudover ikke på institutionsniveau. Jeg vil have flere pædagogisk uddannede voksne på gulvet - ikke opgørelser hvor ledelse og sygemeldte tæller med.

Færre elever i klassen giver læreren bedre tid til den enkelte og bedre forudsætninger for at tilrettelægge en god, varieret og differentieret undervisning.

Selvfølgelig skal vi se på gode teknologiske løsninger, men de ansatte løber allerede alt for stærkt og der er brug for flere fagkompetente medarbejdere til opgaven.

Vi skal ikke udvande det offentlige ved at lade vigtige opgaver være op til hvem der kan billigst eller til den enkeltes pengepung. Vi skal sikre tryghed og kvalitet i det offentlige tilbud.

Jeg har selv en gammel robotstøvsuger, der fint kan tage det værste i dagligdagen - men hovedrengøring og menneskelig kontakt kan den ikke klare. Hvis en robotstøvsuger kan frigøre tid til andre opgaver og lette det hårde fysiske arbejde for de ansatte lidt, så er det en overvejelse værd.

Vi skal have balance, så der både er plads til mennesker og natur. Fremadrettet skal vi nok indtænke flere bæredygtige boligtyper, hvor vi bor mindre og tættere.

Grøn omstilling og forsyningssikkerhed er en bunden opgave, og forskellige initiativer til mere grøn energi er en nødvendig del. De nye regler, der muliggør solceller på tage af kommunale bygninger skal også ses som en vigtig del fremadrettet.

Klimaet har ikke tid til at vente. Så må vi hellere sætte farten på byggelysten lidt ned end at gå på kompromis med verden omkring os.

Jeg synes vi skal have fuld fokus på velfungerende velfærd frem for blot vækst. Hvad nytter det at have masser af parcelhusgrunde, hvis vi ikke kan imødekomme borgernes behov for institutioner og skoler af høj kvalitet?

Den grønne trepart var et vigtigt startskud, men vi skal prioritere mere vild skov, mere bynær biodiversitet og flere naturgenopretningsprojekter.

Vores kulturhuse og biblioteker er vigtige samlingspunkter i kommunen. Viden og kunst skal ikke kun være forbeholdt de få, og derfor skal vi også give den plads i vores byer - store som små - og inkludere børn og unge i projekter, der øger fællesskab og ejerskab.

Vi skal se potentiale i alle vores borgere og inkludere dem i fællesskabet. For nogle vil sprogundervisning og en støtteperson til at skabe den første kontakt til arbejdsmarkedet være nok, for andre kræver det en tværsektoriel indsats. Men det er den indsats værd. Vi skal væk fra “dem og os”-tankegangen og se det hele menneske. Uanset kulturel baggrund, sygdom eller seksualitet.