Jeg stiller op, fordi jeg ønsker et mere frit, effektivt og familievenligt Esbjerg. Folkeskolen skal frisættes helt – tillid og ansvar skal tilbage til lærere, ledelser og skolebestyrelser. Forældrene skal opleve ægte frit skolevalg, hvor tilskuddet følger barnet. I Ribes opland skal børnepasningen styrkes, så familier trygt kan få hverdagen til at hænge sammen lokalt. Samtidig skal infrastrukturen forbedres for de bløde trafikanter – børn, cyklister og gående skal kunne færdes sikkert. Endelig skal vi have mindre kommunal detailstyring og mere tillid til lokale kræfter. Det skaber bedre løsninger, hurtigere beslutninger og et stærkere lokalsamfund.