Selvfølgelig tager det længere tid, når afstandene er større. Men der skal være et rimeligt forhold i et så lille land som Danmark. Man skal desuden bruge de lokale muligheder som hjerteløbere, døgnåbne lægecentre osv. Så man behøver ikke at have folk siddende og vente på en ulykke.

Det rammer helt ved siden af. Dem der er ligeglade betaler bare og dem det burde komme oftere til læge kommer ikke.

Det er et fint supplement. For mange travle mennesker er det en rigtig god ide, at man kan tage det som et hvert andet møde online. Det kan spare ressourcer, give fleksibilitet og hurtig specialhjælp i nødsituationer. Men for andre, måske særligt ældre, er den personlige kontakt vigtig.

Der skal være en rimelig afstand til skadestuer og sundhedscentre i regionen. Men vi har også brug for store hospitaler med meget specialiseret viden. Patienter har vidt forskellige behov. Nogle kronikere og ældre, har det bedst med lokal tilknytning, mens andre med nye eller akutte sygdomme ofte ønsker den højeste mulige faglige kompetence, selvom dette kan være en længere rejse.

Der skal være en rimelig afstand til skadestuer og sundhedscentre i regionen. Men vi har også brug for store hospitaler med meget specialiseret viden. Der kan godt være lidt længere tid imellem på landet. Men det er en falsk modsætning at det sker på bekostning af sundhed andre steder.

Vi mangler hurtigruter, der kører ofte og bringer mange mennesker nemt og billigt frem. Man kan ikke dække alle yderområder med et net af busser. I stedet kan man tage cyklen, elbilen eller flextrafik frem til nærmeste station, hvor der skal være gode parkeringsforhold. Det skal koste 30kr. for en dagsbillet, være meget hurtigere (færre stop), mere præcist og give en bedre oplevelse, så flere end de nuværende ca 10% kan få glæde af den mest klimarigtige transportform. Det skal altid være billigere at tage kollektiv transport, end at køre i egen bil. Vi skal også gøre mere for at undgå at transportere os, når det ikke er nødvendigt, men vi skal ikke gøre det mere besværligt for travle familier i yderområderne. Alle menneskers tid og økonomi er vigtig.

Psykisk sygdom, sårbarhed og ensomhed kan lede til en nedadgående spiral, ofte med stof eller alkoholmisbrug og tab af basale fornødenheder og kompetencer, hvis vi ikke hjælper som samfund. Nogle gange er økonomisk selvforvaltning og frihed bare ikke svaret. Andre gange handler det om at starte en mere positiv process. Vi skal kunne holde på de dygtige og engagerede socialmedarbejdere, der skal bruge deres faglighed og tid på at hjælpe mennesker op af den værste elendighed. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at efterlade nogle mennesker i den situation. Tænk på det, som om det kunne være din egen mor, bror eller barn, og hvad du ville ønske for dem.

Tanken bag regionerne, nærdemokrati, at beslutningerne træffes tættest muligt på dem, det vedrører, er helt rigtig. Demokratier fungerer dog ikke, hvis der ikke er interesse for, hvad de folkevalgte foretager sig. Der er ikke meget fokus på regionspolitik. Derfor er der mange der ikke aner hvad de stemmer om og hvem de stemmer på. Det betyder at det ikke har nogen konsekvenser at gøre et dårligt arbejde i regionen. Så enten skal regionernes arbejde gøres mere relevant og synligt for borgerne, eller også må det flyttes derhen hvor fokus er.

Privathospitaler og sundhedsforsikringer er et skråplan. Det der kunne ligne en god ide, gør livet mere kompliceret når forsikringsselskaber skal godkende behandlinger og uligheden i sundhed vokser. Ressourcer suges ud af samfundet for at tilfredsstille en ideologi om frihed for de velhavende. Sundhed skal være en ret for alle. Ressourcerne skal prioriteres af fagfolk.

Det skal være en lægefaglig vurdering, hvem der har det største behov. Vi skal holde folk sunde, ikke bare behandle sygdomme. Det er billigere at forebygge end at kurere sygdomme og det giver bedre livskvalitet. Vi forebygge - det ville være dum at gøre andet. Forebyggelse er en investeringer for sparer ressourcer i længden, at befolkningen er sundere i længere tid.

Børn kan ikke vente 1-2 år på at der bevilges hjælp og udredning. Alt for mange børn og unge lades i stikken, med store problemer til følge, både for den unge og for samfundet. Der skal være et beredskab der kan træde til, med det samme når der opstår problemer. På samme måde som med politi og brandvæsen. Der skal ikke først gives bevilling. PPR skal opgraderes kunne træde til med kort varsel. Det er en super god investering for samfundet, at vi ikke skal leve med en vis spildprocent, men kan fange og hjælpe langt de fleste til et godt og virksomt liv.

Der skal være lighed i sundhed i hele landet. En del af de opgaver som f.eks. praktiserende læger udfører i Region Hovedstaden, kunne udføres af andre faggrupper. Der er noget tosset i at vi bruger læger som portvagter. Det kunne andre faggrupper klare og derved frigive læger til det de er bedst til: at diagnosticere og behandle somatiske sygdomme.

Læger kan ikke samarbejde uden gode journaler. Patienterne har krav på at kunne følge med i deres behandling. Dokumentation skal kun tjene til at sundhedspersonalet kan udføre deres job bedre. Bureaukratiske registreringer til økonomistyring mm. er spild af ressourcer.

Regionsklinikker er en nødløsning og skal bruges når det er nødvendigt. Sundhed er langt vigtigere end markedskræfternes frie leg.

Prioritering af kræft er indført for at komme uden om mangel på ressourcer og alt for lange ventelister, der resulterede i at folk døde på ventelister til behandling. Det er ikke en rimelig prioritering. Vi bruger lige så mange penge på at holde banker og finanssektoren kørende, som vi bruger på sundhedsvæsnet. Sundhed for alle, bør prioriteres højere. De vildt dyre behandlinger må prioriteres af fagfolk.

Der skal være lighed i sundhed i hele landet.

Det offentlige skal gå foran og vise hvordan man agerer klimavenlig. Der skal selvfølgelig være balance i indsatsen, i forhold til udbyttet. Det vigtigste er at inspirere andre til at gøre det samme.

Der kan være både gode og dårlige grunde til udeblivelse. Et fast beløb rammer skævt. For nogle er det et stort beløb, for andre er det ligegyldigt. Det skal være meget lettere at melde afbud, f.eks. via e-mail og tlf. Også uden for åbningstiden. En anden mulighed kunne være at komme bagerst i køen. Det må fagpersonalet afgøre.