Gå til indhold
Del kandidaten
Stefan Lydal
Ingeniør
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil sikre en kommune, hvor ældre mødes med respekt og værdighed, og hvor familier har frihed til at vælge den hverdag, der passer dem bedst. Jeg arbejder for at styrke de lokale fællesskaber, investere i uddannelser og sikre, at børn og unge får en tryg og god opvækst. Den grønne omstilling skal ske med respekt for naboer og natur – og aldrig uden lokal opbakning. Sønderborg skal være en kommune, der fungerer for borgerne, og med borgerne. Jeg tror på nærhed, ansvarlighed og klare værdier. Min tilgang til hvervet som politiker har i 12 år været konstruktiv og løsningorienteret.

Politisk karriere
2013-nu · Medlem, Økonomiudvalget · Sønderborg Kommune
2021-nu · Formand, Social-, Senior- og Handicapudvalget · Sønderborg Kommune
2013-2021 · 2. viceborgmester · Sønderborg Kommune
2018-2021 · Næstformand, Teknik- og Miljøudvalget
2015-2017 · Medlem, Teknik- og Miljøudvalget
2014-2015 · Medlem, Arbejdsmarkedsudvalget
1
Lukningen af Sønder Havnegade for trafik skal gøres permanent.
Stefan Lydal uddyber:
Det er blevet en kæmpe succes at lukke gaden i sommermånederne, men jeg tror ikke at det vil være den samme succes i vinterhalvåret, da klimaet ikke er til udeservering, og en del af restauranterne holder sæsonlukket. Man kan arbejde med periodevis lukning, så der kan afholdes events, men det skal have opbakning fra gadens restauratører hvis det skal blive en succes - f.eks. julemarked på havnen...
2
Der skal være mere udlicitering af den kommunale rengøring.
Stefan Lydal uddyber:
Jeg ser ikke for mig at vi skal udlicitere yderligere rengøring! Erfaringerne taler for sig selv... :(
3
Små folkeskoler som fx i Rinkenæs skal lukkes.
4
Udviklingen af Center Øst skal stoppes.
Stefan Lydal uddyber:
Vi skal fortsætte med at udvikle Sønderborg som Sønderjyllands Handelsby nr. 1! Vi har god erfaring med at tiltrække de store kæder til Center Øst, hvor de kan åbne de store butikker, og det komplementer bymidtens små specialforretninger godt. Vi har en god fordeling på størrelsen af butikken mellem midtbyen og Center Øst - den skal vi holde fast i!
5
Der skal bruges flere penge på udvikling af boliger i Sønderborg.
Stefan Lydal uddyber:
Vi gør meget i dag, med udvikling af både kommunale og private byggegrunde - vi skal med kommuneplanen sørge for at rammerne er stede for fortsat udvikling!
6
Det er et spild af penge at bruge massevis af penge på renovering af Nordals Skolen.
Stefan Lydal uddyber:
Sønderborg skoler er i den grad nedslidte og trænger ALLE til at blive renoveret gennemgribende, så vi kan tilbyde elever og lærere et tidssvarende undervisningsmiljø, hvor det ikke regner ind, eller trækker fra vinduerne.
7
Sønderborg Kommune skal prioritere, at der kommer flere ældreboliger.
Stefan Lydal uddyber:
Vi har bruge for blevet tidssvarende ældreboliger, i umiddelbar nærhed til kommunens plejecentre, for at imødekomme den demografisk udvikling de mange år. Flere ældreboliger kan samtidig være med at frigøre parcelhus til børnefamilierne, så de ikke alle skal bygge nyt.
8
Den tidsbegrænsede parkering i Sønderborg midtby og andre midtbyer skal droppes.
Stefan Lydal uddyber:
I umiddelbar tilknytning til gågaden er det nok nødvendigt med tidsbegrænset parkering, for at sikre ledige pladser til dem, der skal handle, men vi mangler langtidsparkering (ubegrænset) i midtbyen - dels til byen beboere, og dels til de mange, der arbejde i midtbyen.
9
Ensretningen i Østergade i Sønderborg centrum skal ophæves.
Stefan Lydal uddyber:
Som bilist forstår jeg godt at det er træls, men som fast bruger af byrummet (gående), så mener jeg helt bestemt at den nuværende løsning bør fastholdes. I stedet bør vi arbejde med at få lavet en god trafikal løsning til og fra bymidten, som kan aflaste Løngang og øvre Kongevej, hvor der er meget trafik, særligt i myldretiden.
10
Der skal laves flere cykelstier i Sønderborg by på bekostning af bilerne.
Stefan Lydal uddyber:
Vi skal arbejde med bedre forhold for cyklister i Sønderborg by - det kan f.eks. være en omdannelse af Løngang til 2+1 vej, men det vil kræve en overordnet trafikplan for midtbyen, da pladsen er trang og trafikken massiv!
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Stefan Lydal uddyber:
Vi skal holde skatten i ro! Det er ikke nødvendigt at hæve skatten for at forbedre velfærden. Vi har gennem årene vist at det er muligt at omprioritere skattekroner til et højere serviceniveau, og det skal vi blive ved med.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Stefan Lydal uddyber:
Vi skal ikke spare penge for at sætte kommuneskatten ned. Hvis det er muligt at spare penge på budgettet, så mener jeg at vi bør bruge dem på et bedre serviceniveau for ældre og børn, samt socialområdet, som trænger til et løft.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Stefan Lydal uddyber:
Økonomi skal ikke være en gulerod for at engagere sig i politik - man skal gøre det fordi interessen er til stede! Vi bør arbejde med mødetidspunkerne, således at fremtidige byråd ikke kun består af pensionister og selvstændige erhvervsdrivende. Der skal også være plads til småbørnsforældre i Sønderborg Byråd.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Stefan Lydal uddyber:
Ingen må blive tabt i en målsætning om at inkludere flere elever med særlige behov i folkeskolen - hverken inklusionsbarnet, eller de øvrige klassekammerater! Trivsel i klasselokalet vigtigt, og vi skal kun inkludere i det omfang at det er til gavn for alle. Inklusions må aldrig blive en spareøvelse.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Stefan Lydal uddyber:
Jeg vil nærmere sige at andelen af ufaglært arbejdskraft er for høj.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Stefan Lydal uddyber:
Jeg er enig i den del, der omhandler prioritering af flere varme hænder til ældreplejen! Men velfærdsteknologi er én af de ting, der kan være med til at frigøre hænder, til den borgernære pleje og omsorg. Velfærdsteknologi kan dog ikke stå alene, og skærmbesøg er ikke for alle! Det skal vi respektere, og sørge for, at de borgere, der siger "nej tak" også får den nødvendig pleje og omsorg de har brug for.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Stefan Lydal uddyber:
Serviceniveauet er politisk bestemt - en privat aktør vil ikke levere mere end de får betaling for... Men jeg tror at vi har brug for mere end blot en enkelt privat aktør, og det vil være et selvstændigt mål for Dansk Folkeparti når vi skal i udbud i den kommende periode, at vi får flere private aktører, der tilbyder helhedsplejen og arbejder i små teams.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Stefan Lydal uddyber:
Ingen skal tvinges til at tage en robotstøvsuger, hvis de ikke ønsker det! Robotstøvsugere er desværre blevet et nødvendigt middel til at frigøre ressourcer i hjemmeplejen til pleje- og omsorgsopgave. Vi er hårdt udfordret på at skaffe den nødvendige arbejdskraft, og selvom vi gør meget at uddanne flere SOSU'er, så kan det i sig selv ikke løse udfordringen med rekruttering.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Stefan Lydal uddyber:
Genoptræning og forebyggelse er begge meget vigtige områder! I Sønderborg har vi i mange år prioriteret netop forebyggelse og genoptræning fordi det er med til at hjælpe borgere til at klare sig selv længst muligt - hvilket giver bedre livskvalitet og velværd.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Stefan Lydal uddyber:
Sønderborg bymidte mangler parkeringsmuligheder - vi har mange ældre etageejendomme, som er opført i en anden tid og ikke har tilhørende parkeringspladser.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Stefan Lydal uddyber:
Placering af vindmøller og solcelleanlæg skal ske med omtanke, og respekt for lokalsamfundene, samt hensyn til naturen. Vi ønsker en energipolitik, der balancerer klimaambitioner med lokal forankring og borgerinddragelse. Vi siger nej til hovedløse placeringer af kæmpe vindmøller og solcelleparker, der ødelægger landskaber og livskvalitet. VE-anlæg kan ikke opstilles uden lokal opbakning – og det skal være en grundlæggende forudsætning for enhver beslutning. Den grønne omstilling skal ikke presses ned over hovedet på naboerne, men udvikles i samarbejde med dem. Sønderborg skal gå forrest i ansvarlig energipolitik – ikke i symbolpolitik.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Stefan Lydal uddyber:
Hvis det gør bygningsdriften billigere, så skal vi da gå foran, men hvis det er et fordyrende element, så har jeg svært ved at se hvorfor vi skal gå foran på dette punkt - der skal være fornuft i de dispositioner vi foretager os...
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Stefan Lydal uddyber:
Vi skal fortsat fokusere på udvikle Sønderborg Kommune - vi har i mange år haft et falde børnetal, og den udvikling er vi nødt til at få vendt til minimum status quo, hvis ikke vi skal affolkes på sigt!
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Stefan Lydal uddyber:
Vi kunne helt sikkert blive bedre, men jeg synes overordnet set at vi lytter til indsigelser fra borgere, og laver tilpasninger, dér hvor det er muligt.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Stefan Lydal uddyber:
Kommunens skal - og må - ikke bedrive udenrigspolitik!
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Stefan Lydal uddyber:
Vi skal skabe rammerne for at der også er et lokalt kunst- og kulturliv i kommunen.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Stefan Lydal uddyber:
Jeg er delvist enig i dette udsagn, men en stor udfordring er jo at mange ikke har de nødvendige danskkundskaber for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet! Vi bør stoppe med alt ikke-lovpligtig modersmålsundervisning, da dette er med til at holde hånden under eksisterende parallelsamfund.