Her er jeg slet ikke i tvivl. Det er brandærgerligt, at verden har bevæget sig derhen, hvor det er nødvendigt. Men der er ikke nogen plan B. Uden et troværdigt forsvar er der ingen garanti for, at vi bliver bakket op af andre NATO-lande i tilfælde af et angreb på Kongeriget, og hvad er den danske velfærd værd, hvis vi ikke længere har et Danmark?

Store Bededag er en helt særlig dansk helligdag, og jeg har altid forbundet den med noget unikt ved at være fra Danmark. Når vi ser på det store statsregnskab, er det et meget lille bidrag, der kommer fra afskaffelsen af Store Bededag, og pengene kunne langt bedre findes ved nedskæringer på Statens administration. I teorien giver afskaffelsen måske ekstra penge, men hvis medarbejdernes trivsel forringes med øget stress og sygefravær til følge, er der ikke langt dertil, hvor hele indtjeningen er spist op.

Vores samfund er udfordret i de kommende 20 år pga. demografien, og vi skal huske, at baggrunden for den voksende pensionsalder er det positive, at levealderen stiger. Det er ikke det samme som at vi kan holde til at arbejde fuld tid, indtil vi bliver 80 år. Som mange andre steder i samfundet kalder individuelle behov på individuelle løsninger, og jeg mener ikke, at vi skal bremse stigningen i pensionsalderen ved 70 år. Men tilbuddene til de ældre medarbejdere, både i form af mere skånsomt arbejde og mere fleksible muligheder for at arbejde på nedsat tid, bør fra arbejdsgiverside være en prioritet i årene, der kommer.

Grønland bør have de samme muligheder som i de øvrige dele af Kongeriget. Jeg mener ikke, der skal "overinvesteres" i Grønland i sammenligning med resten af landet på f.eks. velfærdsområdet, men jeg anerkender fuldt ud, at der f.eks. er nogle særlige behov på Forsvarsområdet og omkring infrastruktur. Det skal selvfølgelig være lige så trygt og godt at bo i Grønland som i resten af riget.

Sol- og Vindenergi er gode energikilder, når solen skinner og vinden blæser. Desværre opstår der med jævne mellemrum perioder, hvor det både er meget vindstille, og hvor solen ikke skinner. I de perioder oplever vi meget store udsving i elprisen, og på længere sigt risikerer vi, at der vil opstå perioder med egentlig mangel. Kernekraft er en grøn energikilde, og den leverer en solid og stabil forsyning af elektricitet. Kernekraft er derfor et naturligt element i en moderne og grøn energiforsyning.

Den nuværende regering illustrerer i høj grad, hvorfor det er en dårlig idé. Den nuværende regering er magtfuldkommen, og den gennemfører en politik, der er blottet for ideologi. Det betyder, at det bliver utydeligt, hvorfor den gør hvad, og at der ikke bliver sammenhæng i de ting, den gør. Samtidig er det svært for vælgerne at se forskel på de alternative muligheder, der findes.

Det er en idé, der har været bragt op mange gange. I udgangspunktet er det et stærkt signal at sende til kyniske menneskesmuglere og håbefulde migranter, at deres mission er umulig, og at alle modtagne asylansøgere i Europa vil blive fragtet til f.eks. Rwanda, og at deres farefulde rejse derfor har været omsonst. Spørgsmålet er mere, om det er realistisk at finde et land, der kan leve op til de forpligtelser, der er i forhold til at give flygtninge beskyttelse og værdige vilkår. Hvis dette kan lade sig gøre, er det klart en løsning, der kunne være værd at afprøve, men jeg tvivler på, det vil kunne lykkes.

Danmark er i forvejen foregangsland i den grønne omstilling, selvom vi fylder uendeligt lidt i det globale CO2-regnskab. Grøn omstilling er meget dyr, og særligt de "sidste procenter" er meget dyre, fordi vi kommer til at skulle "opfinde" alting selv. Ved at følges mere med de øvrige EU-lande kan omkostningerne holdes på et langt mere overskueligt niveau, uden at det vil have nogen særlig påvirkning globalt.

Som liberal mener jeg ikke, det er et område, vi som politikere skal detailregulere. Hvad der forgår hjemme i børneværelserne må ikke blive en politisk kampplads. De enkelte børns forældre kender deres egne børn bedst, og det bør til enhver tid være de enkelte familier, der sætter rammerne for deres børn brug af skærme.

Ulven har ikke været en del af den danske fauna i århundreder, og vi har derfor tilpasset vores levemåde til, at den ikke er der. Jeg har personligt svært ved at forstå, hvorfor den skulle tilbage. Ulve er rovdyr i deres natur, og vi ved allerede, at de udgør en fare for husdyrhold. Jeg er desuden bekymret for, at frygten for ulve vil være med til at begrænse danskernes lyst til at bruge naturen.

Det er vigtigt, at vores virksomheder har adgang til veluddannet arbejdskraft. Men når det er sagt, så er det også vigtigt, at udlændinge, som vælger at bosætte sig i Danmark også vil vores land og vores kultur. Det er farligt at tro blindt på, at bare udlændinge er i arbejde og er selvforsørgende, så vil de også automatisk blive en del af samfundet. Erfaring viser desværre, at dette ikke altid er tilfældet, og derfor skal vi ikke åbne for ukontrolleret indvandring.

Vi lever i en urolig verden, hvor der for første gang i 80 år er en storskala krig midt i Europa. Rusland er en større trussel for freden, end det har været siden afslutningen af den kolde krig. Danmark ligger udsat ved søvejen mellem Østersøen og Atlanterhavet, og vi kan desværre ikke vide os sikre, hvis det skulle komme til en konflikt med Rusland. USA har sendt nogle ejendommelige signaler det seneste år, men i den givne situation er vi nødt til at fortsætte det gode samarbejde, vi heldigvis fortsat har med amerikanerne på mange områder. På trods af den nuværende administration må vi huske på, at USA er et velfungerende demokrati, hvor befolkningen frit kan udskifte deres politikere. Det er Rusland ikke, og derfor er enhver sammenligning af de to lande urimelig.

Psykiatrien har været udsultet i mange år, samtidig med, at der er et hastigt stigende behov - særligt bandt unge - for at komme i behandling. Hurtig behandling til unge er helt central i forhold til at komme videre i livet. At strande på en årelang venteliste kan hurtigt resultere i mistede år på et studie, SU der bliver stoppet pga. manglende studiefremdrift, mistet mulighed for at blive boende på et kollegie pga. manglende studieaktivitet osv. Det er så indgribende i et ungt menneskes liv, at resultatet desværre ofte i mange tilfælde ender med, at den unge aldrig får færdiggjort uddannelsen og i værste fald ender på førtidspension. Det er en katastrofe for den enkelte. Og for resten af samfundet er det ualmindeligt dumt at lade store ressourcer gå til spilde, når relativt små investeringer i psykiatrien kunne have gjort en kæmpe forskel.

Som liberal mener jeg, at løn- og arbejdsforhold udelukkende skal forhandles af arbejdsmarkedets parter. Hvis vi som politikere begynder at blande os i arbejdsmarkedet, indfører vi en skævvridning, der er stærkt uhensigtsmæssig. Vi har desværre allerede set, hvordan SVM-regeringen valgte at give højere løn til f.eks. sygeplejersker, mens socialrådgivere ikke blev tilgodeset. Det er et skråplan, vi slet ikke skal betræde.

Vi har i Danmark en stærk tradition for at give tilskud til medicin. Det skal naturligvis være ens, hvad enten der er tale om hjertemedicin eller slankemedicin. Overvægt kan være selvforskyldt, men er det langt fra altid. Det samme gælder hjertelidelser. Vores system for medicintilskud er fair på den måde, at der er en vis årlig egenbetaling, men at tilskuddet stiger, jo større medicinudgiften er, og at der er et samlet loft over, hvor meget egenbetaling, den enkelte kan blive udsat for. Det skal vi holde fast i, og her skal ikke diskrimineres i forhold til arten af lidelse.

Det er ikke længe siden, vi fik en grundig lægefaglig analyse af abortgrænsen, og i den forbindelse fik vi den nuværende grænse. Kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop, og 12 uger kan i nogle tilfælde være på grænsen i forhold til at nå at opdage graviditeten og få udført aborten. Det vigtigste argument er imidlertid, at vi de seneste 25 år har fået omfattende muligheder for at få udført scanninger af fosteret, men at disse scanninger først kan sige noget sikkert om fosterets tilstand omkring 10-12 uge. Hvis scanningerne derfor skal have en værdi i forhold til at vælge abort ved alvorlig misdannelse, giver det ikke mening at have grænsen liggende ved 12. uge, og dette var også et af de bærende argumenter for at løfte grænsen til de nugældende 18 uger.

Som udgangspunkt mener jeg som liberal, at vi har ret til at bestemme over vores egen krop. Men når jeg ikke er "helt enig", så skyldes det, at jeg også er opmærksom på det pres, der f.eks. kunne komme fra pårørende, om at tilvælge aktiv dødshjælp for at fjerne byrder fra familien. Dette må ikke ske, og derfor er det vigtigt at bygge på erfaringer fra andre lande, før reglerne liberaliseres totalt.

En af de største udfordringer, vi som samfund står overfor, er manglen på arbejdskraft. Vi sender i disse år store årgange på pension, mens det kun er små ungdomsårgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Vi har med andre ord en udfordring i forhold til at have nok arbejdstimer i forhold til det arbejde, vi gerne vil have udført. En mulighed er derfor at få den enkelte medarbejder til at gøre en ekstra indsats. Gå fra deltid til fuld tid. Tage nogle timer ekstra på jobbet. Tage et bijob. Eller blive et år længere på arbejdsmarkedet. Hver time tæller, og hver 37 ekstra arbejdstimer om ugen svarer til en ekstra medarbejder. For at dette kan lykkes, skal den enkelte kunne se, at der kommer noget ud af det. Et bijob kan måske betale en ekstra uges ferie. Vi plejer at lægge skat eller afgift på de ting, vi ikke kan lide, f.eks. forurening. Vi skal derfor reducere skatten på det, vi godt kan lide. Så ned med skatten på arbejde.

Som liberal er økonomisk lighed ikke et mål for mig. Det er til gengæld ligheden i forhold til de muligheder, vi bliver givet i livet, så som retten til at gå i skole, tage en uddannelse, modtage SU, vælge vores arbejde, vælge hvor meget vi vil arbejde, blive behandlet i sundhedsvæsenet m.v. Vi er forskellige selvstændige individer, og vi træffer forskellige beslutninger. Meget fritid kan være en prioritet for den ene, mens fordybelse i mange timers arbejde er førstevalget for en anden. Det giver forskelle i indkomst, og sådan skal det være. Så længe vi alle har muligheden for at træffe vores egne valg - og vælge om, hvis vi finder ud af, at vores prioriteter har ændret sig.

Differentieret moms vil med garanti medføre mere administration og bureaukrati. Det vil kræve mange bureaukrater mange arbejdstimer at definere præcist, hvad en fødevare er. Desuden vil det give en masse ekstra administrationsomkostninger til den enkelte butik, hvilket igen vil give øgede omkostninger. Omkostninger, som kun kan hentes et sted - på priserne, der så må sættes op. Om differentieret moms således vil give lavere fødevarepriser er et spørgsmål, der ikke umiddelbart kan besvares. Det eneste sikre er, at statens forbrug af kolde hænder vil stige.

I Mette Frederiksens regeringstid har vi set en voldsom stigning i antallet af kolde hænder i det enorme bureaukrati. Vi ser, hvordan der hele tiden indføres nye og mere komplicerede regler, der medfører, at antallet af offentligt ansatte i administrationen bare vokser og vokser. Der er behov for en grundlæggende nytænkning, og der skal skæres kraftigt på mængden af regler og dermed behovet for medarbejdere til at administrere dem. Vi står som samfund med store udfordringer i forhold til mangel på arbejdskraft, så vi har ganske enkelt ikke råd til at tillade, at så mange arbejdstimer går til spilde med overflødig administration.

EU er ikke perfekt, men hvis det ikke fandtes, ville vi være nødt til at opfinde det. Der er nogle typer af udfordringer i en moderne verden, der kun lader sig løse i fællesskab og i stor skala. Det gælder f.eks. handelsaftaler, forurening og forsvar. Danmark skal turde være en aktiv medspiller i det europæiske fællesskab, men vi skal også turde sige fra over for detailregulering og indgreb/overgreb mod vores selvbestemmelse. Vi skal ikke finde os i, at den danske arbejdsmarkedsmodel trædes under fode med krav om bestemte lønniveauer eller barselsregler. Vi har et nærhedsprincip i EU, og det skal overholdes.

Kampen for Ukraines frihed og ret til selvstændighed inden for dets internationalt anerkendte grænser er ikke bare ukrainernes kamp - det er vores allesammens kamp. Hvis Ukraine ikke bliver genoprettet inden for de grænser, det havde før den russiske aggression, er det et angreb på hele den regelbaserede verdensorden, vi kender. Hvis Rusland lykkes med at komme ud af krigen med et udbytte, vil det og andre diktaturstater blive bekræftet i, at det betaler sig at angribe andre lande. Danmark er i den sammenhæng en frontliniestat, og det er i vores absolutte interesse, at den verdensorden, vi kender, opretholdes.

Børn er forskellige, og de har forskellige ønsker og behov. Mad er forældrenes ansvar, og forskellige familier vil have forskellige ønsker til den mad, der spises. Vi skal ikke som samfund begynde at diktere bestemte former for skolemad. For nogle børn vil en lækker madpakke med netop den foretrukne mad hjemmefra være det allerbedste, og for andre vil det være fint at købe mad i skolens madudsalg. Det vigtige er, at det skal være et frit tilvalg. Og fravalg.

Små klassestørrelser kan være en fordel i nogle situationer, men 14 elever er så få, at "udvalget" af venner bliver meget lille. Med kun 13 andre i klassen, vil der nemt kunne være elever, der ikke finder andre børn med samme interesser, og der vil nemt kunne opstå ensomhed. Desuden vil så små klasser kræve mange nye lærere - lærere, som skolerne ikke har. Hvis behovet så løses ved at inddrage uuddannede lærere, betyder forslaget en voldsom forringelse af kvaliteten af undervisningen. Jeg ser hellere en udvidelse af ordninger med to voksne i klasserne, så urolige elever eller elever med særlige behov kan få den nødvendige hjælp og opmærksomhed. Men vi skal turde overlade beslutningerne til den enkelte skoleleder og stole på, at skolelederen ved bedst. Vi skal ikke som politikere gå ind og detailregulere, hvor det risikerer at gøre mere skade end gavn.

Vores virksomheder er hele grundlaget for den velfærd, vi alle sætter så stor pris på. Når vores virksomheder har det godt, har Danmark det godt. Vi kan se, at lande, vi normalt plejer at sammenligne os med, nedsætter selskabsskatten, fordi de kan se, det gavner investeringerne i virksomhederne til gavn for hele samfundet. Det skal vi også turde gøre, så vi ikke sakker bagud i forhold til sammenlignelige lande, men også så danske virksomheder kan øge deres investeringer til gavn for morgendagens velfærd.

Som liberal mener jeg grundliggende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg mener, det er altafgørende, at alle får de samme muligheder i livet, f.eks. i forhold til uddannelse, men det er lige så afgørende, at vi selv har ret til at bestemme, hvad vi vil bruge vores liv til. Det afgørende er, at hvis et menneske vælger at bruge en betydelig del af sine vågne timer på at arbejde, så skal det kunne betale sig. Det er derfor også af betydning for mig, om der er tale om en offentlig ydelse, som skyldes sygdom eller om der er tale om et selvvalgt fravalg af arbejdslivet.

Vi har som samfund en stor udfordring i forhold til at skaffe nok arbejdskraft, og det er en udfordring, der kommer til at vare ved i mange år frem. Vi har derfor en kollektiv interesse i, at flere seniorer bliver lidt længere på arbejdsmarkedet. Samtidig er det ofte af meget stor betydning for den enkelte at kunne fortsætte et aktivt liv og bidrage til samfundet. At lade ældre medarbejdere beholde lidt mere af deres egen løn vil derfor være til gavn for os alle. Alternativet er, at medarbejdere forlader arbejdsmarkedet, når de kan, og det gør kun os alle fattigere.

Den danske natur er unik, og den skal vi passe på. Den er i forvejen presset, og vi skal ikke ødelægge store åbne områder med grimme metalstativer. Solpaneler kan udmærket placeres på store tagflader, f.eks. på industribygninger, men der skal ikke bruges frie arealer på det. Danmark er ikke det sted i verden, hvor solpaneler er mest produktive, og problemet er, at når de endelig producerer, så producerer naboens også. Det betyder, at der i nogle perioder er masser af strøm, mens der i andre ikke er. Vi skal derfor tænke andre stabile grønne teknologier, f.eks. kernekraft, ind i vores energiplanlægning frem for at fokusere ensidigt på vind og sol. Og så skal vi lade naturen og det åbne landskab være, så det også i fremtiden vil være en glæde at køre gennem et smukt dansk landskab.

Opsætning af vindmøller er voldsomt indgribende i et naturområde, og det kan dramatisk forandre værdien af en ejendom. Her tænker jeg både på den økonomiske værdi men i særdeleshed også på brugsværdien. Når man køber en ejendom, skal man kunne gøre det i tillid til, at andre ikke uden videre kan ændre de vilkår, ejendommen købes på. Det er derfor vigtigt, at naboer har mulighed for at gøre indsigelse og blive hørt, når så store og indgribende projekter kommer på bordet.

Vi skal passe godt på vores natur, og det er vigtigt at give naturen fristeder. Vi har desværre også set eksempler på, at naturnationalparker er oprettet på en sådan måde, at adgangen til naturen nærmere forringes ved opsætning af hegn m.v.

Når man kommer til Danmark, så skal man naturligvis overholde de spilleregner, der gælder. Hvis man ikke kan finde ud af det, skal man som udgangspunkt ikke være her. Det er nemt og klart at forstå. Der, hvor det bliver mere kompliceret, er, når en udlænding f.eks. er forfulgt i sit hjemland og risikerer fængsel eller dødsstraf, hvis den pågældende vender hjem. Det er derfor, vi har konventionerne. For at sikre, at intet individ kan hjemsendes til en uvis skæbne. Dilemmaet opstår, når udlændingen så begår kriminalitet i Danmark. Hvis vi blot udviser på trods af konventionerne, så risikerer vi sager, hvor en udvisning, f.eks. pga. en voldsdom, i yderste konsekvens medfører dødsstraf i hjemlandet. Jeg er derfor enig i, at man bør kigge på konventionerne og se, om der kan strammes op. Men totalt at tilsidesætte vores internationale forpligtelser anser jeg for at være at gå for langt.

Det er meget vigtigt for os som samfund, at vi ikke tillader uhindret indvandring af mennesker, der ikke kan lide vores måde at leve på, og som hader os som samfund. Det er også vigtigt, at vi ikke tillader så meget indvandring, at vores kultur udvandes. Derfor skal vi fastholde en fast og fair politik i forhold til indvandring. Men der har desværre været en tendens til alt for meget symbolpolitik, der har resulteret i fjollede regler og ikke mindst snubletråde for helt almindelige medborgere. Når man som studerende, der er gift med f.eks. en amerikaner, reelt ikke kan få sin ægtefælle til Danmark, fordi der skal betales 75.000 kr. i diverse gebyrer og depositum, er vi gået for langt. Udlændingepolitikken skal være stram, men den skal frem for alt være fair.

Det er et privilegium at få dansk statsborgerskab ikke en ret. For mennesker, der er kommet hertil fra en anden kultur, skal statsborgerskabet være betinget af, at man som menneske vil danmark og at man støtter op om de grundliggende demokratiske værdier, vi bygger vores samfund på. Hvis man ytrer sig hadefuldt over for kvinder, homoseksuelle, jøder eller andre samfundsgrupper, skal man ikke kunne blive dansk statsborger. Til gengæld står vi med en gruppe af unge mennesker, der er født af udenlandske forældre, og som er opvokset i Danmark og har gået i dansk skole. Disse unge er henvist til at søge statsborgerskab på lige fod med alle andre, hvilket stærkt begrænser mulighederne for mange af dem. For netop denne gruppe burde der være et særligt "fast track", så de ikke skal vente i årevis på at få de muligheder og rettigheder, deres venner har.

Vi står som samfund i en situation, hvor store årgange forlader arbejdsmarkedet, mens der kun kommer små ungdomsårgange ind. Vi er derfor kollektivt udfordret, og når vi står overfor et valg mellem ringere pleje eller smartere pleje, vil min prioritet til enhver tid være den smartere pleje. Vi kan heller ikke "bare" lade en større andel af den samlede arbejdsstyrke blive overført til ældreplejen, da de medarbejdere så vil mangle i de virksomheder, der er med til at finansiere vores fælles velfærd. Så stillet over for dette dilemma må vi acceptere, at nogle funktioner udføres af robotter. Når det kommer til pårørende, så vil meget afhænge af, hvor disse er i livet, og hvilke muligheder, de har. Jeg mener, inddragelse af pårørende udelukkende skal ske på frivillig basis. Mange vil selv være aktive på arbejdsmarkedet, og det vil være meget indgribende i den enkeltes frihed at blive pålagt pligter i forhold til ældre familiemedlemmer.

Helt grundliggende synes jeg, det er forkert at uddele checks til udvalgte grupper. Hvis der er behov for en check, er der tale om en mere grundliggende fejl i systemet, og så giver det mere mening at se på systemet end at lave lappeløsninger.

Som liberal betyder det meget for mig, at alle får de samme muligheder i livet. Uddannelse er i den sammenhæng helt central, og ikke alle forældre vil have mulighed for at støtte deres unge med f.eks. transport eller bolig i en anden by. Det er derfor vigtigt, at vi værner om de små ungdomsuddannelsessteder, og at vi sikrer, at alle unge får muligheden for at dygtiggøre sig uanset hvor de vokser op i Danmark.

Vi står som samfund i en situation, hvor vi i mange år frem i tiden kommer til at mangle arbejdskraft. Det gælder på alle niveauer, såvel for professionsuddannede som for universitetsuddannede. Det er derfor alt for forenklet stillet op, når man kun ser på de to overordnede grupper over for hinanden. Hvis vi som politikere begynder at detailregulere, kan det godt være, vi reducerer manglen på arbejdskraft i f.eks. plejesektoren, men det hjælper ikke, hvis vi så samtidig skaber mangel på ingeniører, så vores virksomheder ikke kan konkurrere. Som liberal har jeg en stærk tro på, at den enkelte unge bedst ved, i hvilken retning interesserne går, og at vi som politikere hellere skal stille muligheder i udsigt frem for at opsætte begrænsninger.

Kulturen er en ofte overset men meget bærende søjle for os som samfund. Uden vores kultur ville vi ikke være det samfund, vi er. Det er derfor vigtigt, vi har stærke kulturinstitutioner. Nogle ligger naturligt ude omkring i landet, mens andre helt naturligt ligger samlet et centralt sted. Som med andre faglige fællesskaber, så har også kulturtilbud glæde af hinanden for at udvikle sig og vokse. Der er derfor ikke noget forkert i, at der er flere kulturtilbud i København frem for f.eks. i Nordsjælland. De forskellige egne af Danmark har hver især deres særpræg. Jeg tager gerne til København for at gå på museum eller i teateret. På samme måde som man som borger i København tager til Nordsjælland for at opleve naturen. Sådan må det efter min mening gerne være.

Vi skal naturligvis beskytte den private ejendomsret tæt ved beboelse og på arealer, hvor offentlig adgang vil have negativ indflydelse på produktion eller privatliv. Til gengæld ser desværre også eksempler på, at adgangen til fælles naturværdier begrænses unødigt. At vandrestier afspærres, selvom det ikke foregår til ulempe for lodsejeren.