Gå til indhold
Del kandidaten
Sten Schmidl Søbjærg
Lektor ved DTU, Specialpædagogisk fagstøtte (SPS)
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg har været ansat i det offentlige i næsten 30 år, og jeg har set, hvilke udfordringer, der findes i bl.a. ledelserne. Når man ikke er konkurrenceudsat, er der ikke motivation til nyudvikling og innovation, og det betyder, at der ikke sker den fornødne fornyelse. Mit arbejde som specialpædagogisk fagstøtte (SPS) bringer mig løbende i kontakt med psykiatrien, og det er tydeligt, at det er svært for de unge mennesker at navigere rundt. Ofte oplever de, at de ikke bliver taget seriøst, og de føler sig skubbet rundt i et system, de ikke forstår - alt imens deres tilstand blot forværres. Jeg er ikke en politiker med et langt politisk liv bag mig, men jeg mener netop, at min erfaring udefra kan berige de politikere, der sidder med erfaringen, så vi får skabt den fornødne nytænkning.

Erhvervskarriere
2009-nu · Konsulent for Fagstøtte under ordningen for Specialpædagogisk Støtte (SPS) · SPS-enheden · DTU og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
1996-nu · Forskningsassistent, Adjunkt og siden 2006 Lektor · DTU-Space · DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Uddannelse
1999-2002 · Ph.D. · Måling af klimaparametre på jorden ved hjælp af radiometre · DTU - Danmarks Tekniske Universitet
1991-1996 · Civilingeniør · Elektroteknologi · DTU - Danmarks Tekniske Universitet
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Det er næsten umuligt at undgå forskelle, men vi bør tilstræbe, at der er samme grad af tryghed ved at bo i byen eller i et yderområde. Udvidet brug af lægehelikoptere eller lægeambulancer kunne medvirke til at reducere forskellene.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
I udgangspunktet er det en god idé, men den vil ramme socialt skævt, og i værste fald vil den føre til, at nogle sygdomme opdages for sent.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Telemedicin er en en fremragende idé, hvor det giver lægefagligt mening. Vi sparer transport til glæde for både patienter og miljøet. Det bør som udgangspunkt være et tilbud, der kan vælges til (og ikke tvang), da der vil være patienter, der ikke er trygge ved den nye teknologi.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Det skal være op til en lægefaglig vurdering, og jeg mener ikke, det er en kvalitet i sig selv at opretholde en lille enhed, hvor ekspertisen ikke er optimal.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Grundliggende mener jeg, at vi skal samle ekspertise de steder, hvor det giver mening, og hvor det er attraktivt for personalet at arbejde. Det må være op til en konkret lægefaglig vurdering, hvor meget akutberedskabet skal samles. De besparelser, der evt. kommer ved at nedlægge små akutmodtagelser i yderområder kunne investeres i en udbygning af lægehelikoptere eller lægeambulancer.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Kollektiv transport giver absolut mest mening de steder, hvor der er et stort transportbehov. Midlerne bør derfor også prioriteres der. I yderområder kunne man tænke på inddragelse af private aktører, f.eks. taxivognmænd, så der stadig er mulighed for at blive transporteret, selvom der ikke kører en bus.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Psykiatrien har været lavt prioriteret i en lang periode. Samtidig er behovet steget voldsomt i de senere år - også blandt de +18-årige, og det kræver, at vi prioriterer tilsvarende.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Regionerne er et ekstra lag af administration, der koster ressourcer, som ellers kunne bruges direkte til behandling af patienter. Vi skal give de enkelte enheder (hospitaler og klinikker) større frihed og ansvar, og pengene skal i højere grad følge borgeren frem for at være politisk prioriteret.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Vi skal blive langt bedre til at inddrage private aktører. Det kan være dyrere i en periode, men med øget konkurrence vil prisniveauet tilpasse sig. Dette vil også motivere ledelserne/politikerne til at nedbringe ventetiderne på de regionale behandlingstilbud.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Det er en balance, da vi udelukkende kan udvikle nye behandlinger (og derved gøre dem billigere) ved at prioritere de sjældne sygdomme. Det bør i højere grad være op til en konkret lægefaglig vurdering.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Psykiatrien (og særligt børne- og ungdomspsykiatrien) har været lavt prioriteret i en lang periode. Samtidig er behovet steget voldsomt i de senere år, og det kræver, at vi prioriterer tilsvarende.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Det bedre at anvende "gulerod" end "stok". Jeg mener grundliggende, at det er sundere at tillokke personale gennem løntillæg end at tvinge et i forvejen presset personale til at tage vagter, de ikke ønsker. Sidstnævnte kan i værste fald føre til personaleflugt.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Vi har alt for mange krav om dokumentation, og administrationen heraf sluger stadigt stigende ressourcer. Vi skal turde frisætte vores behandlingssteder, og vi skal lade patienter vælge langt mere frit. Hvis pengene følger patienterne, vil dårlige behandlingssteder automatisk blive valgt fra (ligesom dårlige restauranter med sure smileys), og pengene vil gå til reel behandling frem for papirarbejde.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Som udgangspunkt mener jeg, at private aktører vil kunne opfylde de aktuelle behov, hvis de gives de rette forudsætninger. Her tænker jeg f.eks. på løntillæg de steder, hvor der mangler personale. Hvis personalemangel generelt er et problem, vil det meget sandsynligt også være et problem på en offentlig ejet klinik.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Kræft er en forfærdelig sygdom, og det er godt, at der i en periode har været fokus på området. Det skal vi vedblive med, men vi skal gøre brug af alle de gode erfaringer og udvide fokusset til andre områder.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Vi skal ikke være bange for at differentiere f.eks. løn, når det kommer til bemanding i yderområder. Alle bør have ret til at kunne komme til lægen, men hvis det ikke kan sikres inden for det eksisterende system, bør vi ikke være bange for at inddrage private aktører.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Klimapolitik er som udgangspunkt ikke en regional opgave. De steder, hvor investeringer giver økonomisk mening, og hvor der vil være et overskud, kan regionen sagtens indføre grønne tiltag, men det må ikke ske på bekostning af midler til f.eks. hospitaler.
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Sten Schmidl Søbjærg uddyber:
Sundhedsvæsenet er dyrt, og det koster ressourcer at have personale/udstyr stående parat. Der skal være undtagelser for særligt udsatte patientgrupper, herunder patienter i psykiatrien.