Verden forandrer sig og bliver mere usikker. Derfor skal vi blive ved med at opruste Danmarks forsvar, så vi kan leve i sikkerhed og tryghed. Men et Danmark i sikre hænder er også en stærk velfærd for alle. Vi har fx investeret i vores sundhedsvæsen og givet psykiatrien et massivt løft. Jeg er især stolt af, at det lykkedes at etablere en fuld lægeuddannelse i Esbjerg. Men vi er ikke i mål, for der er stadig meget at tage fat på med at styrke vores kernevelfærd. Og forudsætningen er en sund økonomi med gode danske virksomheder, der skaber lokale arbejdspladser, vækst og udvikling. Vi skal investere i et stærkt erhvervsliv og skabe muligheder for kommende generationer i Danmark. For Danmark skal være i sikre hænder. Jeg har rødder i Syd- og Sønderjylland. Jeg er tidligere regionsrådsformand. I dag økonomiminister og næstformand for Venstre. Bor i Esbjerg. Med base i Syd- og Sønderjylland vil jeg med stolthed repræsentere vores landsdel i Folketinget, hvis I betror mig opgaven.