Gå til indhold
Del kandidaten
Z
Stig Jørgensen
Teknologichef
Solidarisk Integritet

Derfor stiller jeg op til valget

Vi har brug for revolutioner - i flertal! Samfundet er i krise; Økologisk, demokratisk og moralsk. Kriserne hænger sammen og vi har brug for revolutioner for at genskabe balancen mellem mennesker, natur, klima og moral. For et ægte bæredygtigt samfund i by og verden. Magtkoncentration og kapitalakkumulation står i vejen, det vil jeg bekæmpe - for fremtiden, med anarkistiske og aktivistiske metoder. Integritet er en mangelvare i vores politiske system, her er jeg både partiløs og garanterer ingen lobbyindflydelse på mit arbejde. Mærkesager inkluder: Solidaritet med Palæstina. Israel ud af København. Ægte klimahandling og opgør med kapitalismen. Naturens ret til at eksistere. STOP Lynetteholm, STOP Fælledby. Derfor, Stig Jørgensen og Solidarisk Integritet!

Erhvervskarriere
2025-nu · Teknologichef
Uddannelse
Kandidat (minus specialet) · Datalogi
1
Københavns Kommune skal prioritere flere grønne områder – også hvis det koster parkeringspladser
Stig Jørgensen uddyber:
Vi skal have et 100% byggestop på natur. Også byens nuværende parker og rekreative områder skal forblive, og flere skal skabes. København mangler grønne områder. Privatbilismen og antal P-pladser skal nedbringes drastisk og cyklisme og kollektiv trafik prioriteres.
2
Diesel- og benzinbiler skal forbydes i flere bydele
Stig Jørgensen uddyber:
Dette greb kan benyttes, men vi skal sikre det ikke er performativt. Vi skal have nedbragt privatbilismen for at nå vores klimamål, derfor vil sådanne tiltag skulle gå hånd i hånd med udbygning af cyklisme og kollektiv transport.
3
København skal have mere metro – også selvom Københavns Kommune selv skal finansiere en stor del af det
Stig Jørgensen uddyber:
Letbaner og sporvogne er markant billigere og bør indføres ved at erstatte privatbiler vejbaner. Metro er en meget dyr løsning og især finansieringsmodellen med at ofre natur for byggegrunde til finansiering skal helt og aldeles stoppes.
4
Der skal indføres en betalingsring rundt om København
Stig Jørgensen uddyber:
Alle tiltag der kan flytte privatbilisme til cyklisme/ kollektiv trafik skal afsøges, men en trængselsafgift giver kun mening hvis den faktisk vil være adfærdsregulerende væk fra privatbilisme. En sådan betalingsring må ikke blive en privatlivs- og overvågningskatastrofe og den vil kun skulle prioriteres hvis vi kan finde en fornuftig teknisk model - det skal ikke være performativt, der er andre måder at nedbringe bilismen på.
5
København skal øge antallet af parkeringspladser til biler - også hvis det koster cykelstier eller byrum
Stig Jørgensen uddyber:
Det er lige omvendt. Vi skal nedbringe antal parkeringspladser for at skabe plads til mennesker og cykler i vores byrum
6
Kollektiv trafik skal være gratis
Stig Jørgensen uddyber:
Gratis kollektiv trafik er et gode og et godt greb til at få Københavns klimaudledninger nedbragt. Cyklisme og kollektiv trafik vil hurtigere overtage fra privatbilisme og helt gratis betyder også at en stor administrativ byrde omkring betaling og bøder kan fjernes.
7
Københavns Kommune skal afskaffe forældrebetalingen i kommunale daginstitutioner
Stig Jørgensen uddyber:
At fjerne forældrebetaling for alle er en omvendt Robin Hood, der tager fra de fattige og giver til de rige. For de mindst ressourcestærke kan forældrebetaling sættes ned og forældre der vil passe eget barn bør kunne få en rimelig honorering af dette.
8
Andelen af almene boliger i nybyggeri skal øges markant
Stig Jørgensen uddyber:
Der bør udelukkende tilføres alment og udlejningsboliger til boligmassen i København og omlægning af eksisterende erhvervsejendomme og inddragelse af lofter i eksisterende bygninger skal prioriteres over klimaskadeligt nybyggeri. Lejeboliger til rimelige priser fremfor spekulationsprissætning.
9
Projektet med Lynetteholmen skal skrottes
Stig Jørgensen uddyber:
Lynetteholmprojektet skal helt skrottes, det er en katastrofe for både byudvikling, klima, natur og miljø. Vi må vurdere tilstanden af den allerede foretagne opfyldning og destruktion og få det bedste ud af det.
10
Rygning skal forbydes på kommunale pladser og i parker
Stig Jørgensen uddyber:
Et generelt forbud er ikke den rette vej at gå. Der kan dog være specifikke zoner hvor et forbud vil have værdi.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Stig Jørgensen uddyber:
Økonomi skal ikke være en drivkraft for at deltage i demokratiet, omend en vis kompensation er rimelig.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Stig Jørgensen uddyber:
Alle børn er særlige og jeg accepterer ikke præmissen om at nødvendig hjælp og støtte til de der karakteriseres som være særligt udfordrede, betyder forringelse for andre børn. Vi skal styre efter behov for hvert barn som skal have det rette tilbud, ikke efter en økonomisk excel-ramme.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Stig Jørgensen uddyber:
Vores børn er skal have højest prioritet, de har ikke valgt et samfund hvor de skal bruge mange timer i institution. Det mindste vi kan gøre er at give dem en god hverdag med tilstrækkelig voksenkontakt.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Stig Jørgensen uddyber:
Vi skal simpelthen stoppe med at bruge vores børn som kastebolde i budgetøvelser. Vi skal følge faglige anbefalinger om skoleindretning og klassestørrelse, fremfor et snævert budgetfokus. Hvis ikke vi giver børn holistiske rammer til at udvikle sig, bliver det meget, meget dyrere for samfundet. Mindre klassestørrelser er utvetydigt godt for trivsel og læring.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Stig Jørgensen uddyber:
Begge dele kan bidrage til en bedre ældrepleje.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Stig Jørgensen uddyber:
Hverken teori eller empiri indikerer at virksomheder der arbejder for profit løser opgaver bedre eller billigere i den offentlige sektor. Vi skal prioritere en offentlig sektor med gode rammevilkår for ansatte og for løsning af opgaver.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Stig Jørgensen uddyber:
Man kommer langt med dialog og det kan godt lade sig gøre lokalt for medarbejdere og ældre at komme frem til fornuftige løsninger, så længe ledelsen viser tillid til alle parter.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Stig Jørgensen uddyber:
Genoptræning/forebyggelse kan "betale sig", men der er desværre kassetænkning, når udgifter fx er regionens, hvis kommunen ikke gør sit bedste. Kommunen skal prioritere genoptræning fordi det giver livskvalitet.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Stig Jørgensen uddyber:
Helt enig, Ikke kun bymidten, men de fleste gader i byen skal gøres bilfri, det er ikke en menneskeret at kunne køre og parkere sin privatbil til enhver dør. København er langt efter andre europæiske storbyer på denne front.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Stig Jørgensen uddyber:
Præmissen for spørgsmålet er forkert, som om det er enten/eller. København behøver ikke at blive "større", befolkningsprognoserne viser ikke en stigning. Vi skal hverken fortætte eller bygge på natur eller grønne arealer.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Stig Jørgensen uddyber:
I København er det oplagt at sætte moderne solceller op på byens bygninger, dette kræver et opgør med regler der modvirker det. De regler der forhindrer dem på offentlige bygninger skal fjernes, så kommunen fx kan drive virksomhed med det formål
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Stig Jørgensen uddyber:
Selvfølgelig, vi skal minimere mængden af nybyggeri betragteligt og prioritere omlægning af eksisterende erhvervsejendomme og inddragelse af lofter i eksisterende bygninger over klimaskadeligt nybyggeri. Al byggeri har et stort co2-aftryk selvom det er "klimavenligt", derfor er brug af eksisterende bygninger at foretrække
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Stig Jørgensen uddyber:
Vækstparadigmet er meningsløst. Vi skal have et opgør med kapitalismen og ghave ægte økonomisk og bæredygtigt demokrati - også i København. Vi skal fokusere på at bruge ressourcer på det borgerne har brug for, ikke det som kapitalen kan tjene mest på.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Stig Jørgensen uddyber:
Vi skal have et totalt stop for byggeri på natur og grønne områder. København er en meget fattig by på det naturområdet.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Stig Jørgensen uddyber:
Desværre viser al empiri at kommunen rent performativt og fordi lovgivningen kræver det, har en indsigelsesprotokol, men de bliver tydeligvist arkiveret lodret, som vi har oplevet i utallige sager. Vi skal opprioritere ægte demokrati, hvilket nok kræver en erstatning af de nuværende magtpolitikere der genvælges med et borgerting der vil arbejde for det fælles bedste.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Stig Jørgensen uddyber:
Solidaritet med Palæstina. Israel ud af København! Ja, international solidaritet er vigtigt - også for en hovedstad som København. København skal ikke være økonomisk eller moralsk medskyldig i besættelse, apartheid og folkedrab. Vi skal gå forrest og understøtte BDS bevægelsens krav, Boykot Israel totalt, Afinvestér fra alle selskaber på BDS-listen. Der er mindsr 1,2 milliarder kroner som København har investeret i selskaber fra BDS-listen. Disse skal frasælges. Bekæmp racisme og diskrimination, og den dehumanisering der muliggør undertrykkelse. Beskyt pro-palæstinensisk ytringsfrihed. Kompromisløs solidaritet med palæstinenserne i ord og handling.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Stig Jørgensen uddyber:
Kunst, kultur og biblioteker er en vigtig sammenhængskraft for menneskers samvær og skal støttes af vores fællesskab i kommunen.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Stig Jørgensen uddyber:
Vi har en medmenneskelig forpligtelse til at tage imod flygtninge og både flygtninge og indvandrere er mennesker og alle mennesker er ressourcer.