Vi udnytter de enkelte byers potentialer. Lige nu er Grønnemose nok den by, hvor det meste sker. Men ellers så investerer vi meget i Vissenbjerg og Glamsbjerg i de kommende år, hvor vi effektuerer vores udviklingsplaner for disse byer. I Brylle har vi købt 200.000 kvm jord til udvikling også. Så der sker meget rundt omkring i geografien. Ikke alene i Assens, men mindst lige så meget andre steder også. De kommende år vil vi byggemodne i især Vissenbjerg og Brylle til ejer- og lejeboliger, ligesom vi har afsat penge til almennyttige boliger, så vi kan f flere tilflyttere hertil. Vi investerer tillige med i erhvervsområder, idet der er solgt pænt meget erhvervsareal i både Assens, Aarup, Grønnemose og Vissenbjerg på det seneste.

Over de seneste år har vi fordoblet vores fire-årige asfaltbudget fra 24 mio til 54 mio kr. Plus 20 mio i drift - tilsammen vil vi bruge 75 mio på asfalt fra 2026 til 2029. Væsentligt mere end førhen. Cykelstier er blevet meget dyre, men vi leverer dog på området - vi er i færd med at færdiggøre strækningen Tommerup St - Skalbjerg - Vissenbjerg, så man kan cykle lige fra Verninge / Brylle og op til motorvejen. På den gamle banestrækning etablerer vi cykelvenlig sti Glamsbjerg - Flemløse - Høed - Ebberup - Assens. Vi har også fundet midler til at opgradere eksisterende cykelstier, så der kommer lys på strækningen Holmehave-Tommerup og på stien langs Østre Ringvej i Assens.

Jeg er hverken mere eller mere magtfuld, end byråd og vælgere gør mig til. De seneste mange års budgetlægning vidner om fokus på at få alle byrådets partier med i budgetforliget og i konstitueringerne.

Selvfølgelig skal vi bruge midler på at tiltrække erhvervsliv og borgere hertil, så vi får et bedre skattegrundlag til et løft af velfærden.

Vi har ikke flere langtidelige end tidligere, men et stadigt fokus skal være herpå - og pengene kommer hurtigt hjem igen.

Vi kunne sagtens tænke os at bruge flere midler på ældreområdet, og det er vi lige så stille i gang med. Vi er frontløbere i Danmark på ældreområdet i fh t indførelse af ældrereformen, ligesom vi har stort fokus på at rekruttere, hvilket vi har succes med. I den seneste borgertilfredshedsundersøgelse af ældreområdet scorer vi 3,9, hvor 4,0 er gennemsnittet. Havde vi haft et bedre udbud af private tilbud, så var vi endt på 4,0. Faktisk så scorer vi højt indenfor kategorien den personlige pleje. Kigger man på de kommuner, der ligger lavere end vi, så bruger de allesammen væsentligt flere penge på ældreområdet, men får åbenbart noget mindre ud af pengene end vi gør.

Ja, og det virker allerede nu. Camp Ones investeringer har boostet handelslivet mærkbart. Det vil det kommende Tsigane- / Jacob Gade-museum og Kyst- & Lystfiskercenteret også bidrage til. Sommerlukningen af Østergade gør sit til det også - men den skal være åben for trafik i de andre årstider.

Kommuneskatten har været i ro i hele kommunens levetid, og den ligger ikke lavt. I øvrigt kan vi ikke bare lige hæve skatten uden at blive straffet af staten. Vi skal i stedet koncentrere os om at få flere skatteydere / virksomheder hertil.

Vi bruger ikke mange penge på hverken ældre- eller skoleområdet, såvel som på administration. Så der er ikke noget “flødeskum” at skære fra. Var der det, så var svaret nemmere.

Vi kan ikke fortsætte med at lade det almene område betale for specialområdet.

Med et faldende børnetal er overfyldte klasser ikke så fremherskende som tidligere. Skolernes økonomi er også afhængigt af klassernes sammensætning.

Forkert spørgsmål! Velfærdsteknologi øger antallet af varme hænder. Robotstøvsugerne frigør varme hænder svarende til 5 helårsansatte(!) Disse fastholder vi indenfor ældreområdet til gavn for det nære. Andre velfærdsteknologiske tiltag kan også frigøre eller fastholde varme hænder i hjemmeplejen. Det er ikke hinandens modsætninger.

De private aktører tilbyder slet ikke services i vores kommune, for de kan ikke tjene penge ude hos os. De skal jo servicere ældre borgere i centerbyerne såvel som i de tyndere befolkede områder. Det kan de ikke tjene penge på, fordi den kommunale ældrepleje er effektiv. Men det vil være fint nok med private tilbud for at øge valgfriheden for den enkelte.

Robotstøvsugerne kan indføres, hvor det giver mening for den ældre - det må bero p individuel visitation. I Assens Kommune frigør disse støvsugere faktisk timer svarende til fem fuldtidsansatte(!) - og disse bliver indenfor den nære ældrepleje; win-win.

Man kan ikke svigte forebyggelse, for det vil ellers give større behov for genoptræning.

De handelsbyer, der er tilbage i kommunen skal netop leve af Odenses bilfjendske tiltag. Det jager kunderne “hjem” til Assens, Haarby, Aarup, m. fl., hvor de kan parkere lige ved butiksdøren. Folk her på egnen er i langt højere grad end i storbyerne befordret i bil. I Assens Kommune er der 22.000 biler til 40.500 indbyggere.

Vi er nødt til at udlægge til erhverv, idet nye erhverv er pladskrævende, idet de trækker produktion og distribution hjem til Danmark fra Østeuropa / Fjernøsten. Derfor må vi nødvendigvis finde plads. Plads i byerne til fortætning er vi f eks i gang med i Aarup, Tommerup St, Assens, Glamsbjerg, Haarby og i Vissenbjerg. Men vi skal også have plads til større lejlighedsbyggerier og parcelhuse - som vi f eks er i gang med i Brylle og Vissenbjerg og Tommerup i disse år.

Nej. Der skal være mere EV, men det må nødvendigvis være steder, hvor borgerne er med på den, eller har medejerskab til anlæggene.

Vi har 33 bygninger med solceller på, og nu supplerer vi med batterier, så vi kan få bedste klimaresultater ud af det så vi bruger eller sælger strømmen, når der er brug for den. Det koster ekstra, men det betaler sig selv på sigt

JA, og med det fald i børnetallet der er herskende i de fleste danske kommuner, så er der generelt fint med plads i både skoler og daginstitutioner. Hvis vi ikke har vækst vil vi ikke få råd til bedre velfærd, som vi alle ønsker.

Vi har aldrig lavet så mange beskyttede grønne områder som i disse år, og det fortsætter vi med. Sammen med lodsejerne - og landbrug skal der selvfølgelig fortsat være plads til på de gode jorder.

Vi tager mange møder med borgerne og tager deres vigtige pointer til os. Al det store arbejde i Grønnemose / Gribsvad / Rørup er et godt eksempel. Her har borgerne budt virkelig flot ind, og tingene er landet godt. Vi kan i sagens natur ikke være enige med alle, men vi træffer beslutningerne på et velbeskrevet grundlag - efter dialog med borgerne.

Kommuner fører ikke udenrigspolitik

Ja - her er selv små midler givet rigtigt godt ud, idet foreninger, private og erhvervsliv gearer midlerne til store beløb. Sammenlignet med de andre danske kommuner bruger vi relativt meget på kultur - især haller.

De fleste af flygtningene er blevet ganske godt integreret i både arbejdsmarkedet og foreningslivet. Tak til både virksomheder, Røde Kors og foreningslivet såvel som private borgere. Ikke mindst til de lokale bysamfund, som f eks Jordløse og Gummerup, der har taget initiativer til at integrere folk fra Syrien og Ukraine.