Gå til indhold
Del kandidaten
Søren Windell
Rådmand
Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Odense skal være en by med ansvarlighed, fællesskab og frihed. Som konservativ borgmesterkandidat kæmper jeg for en by, hvor ordentlighed er fundamentet, og hvor stærke lokale fællesskaber skaber tryghed og trivsel. Frihed og ansvar går hånd i hånd. Uanset om du bor i centrum eller i forstæderne, og om du kører bil, cykler eller tager letbanen, skal Odense være for alle. Jeg bygger på byens værdier og investerer i fremtiden. Udvikling kræver både respekt for det, der virker, og mod til at tænke nyt. Mit mål er en by med levende lokalsamfund, stærkt erhvervsliv og velfærd for alle generationer. Økonomisk ansvarlighed er afgørende. Kun med en sund økonomi kan vi sikre gode daginstitutioner, trygge ældretilbud og et aktivt fritidsliv. Jeg prioriterer kernevelfærd og mindre bureaukrati, så ressourcerne bruges bedst. Odense skal hænge sammen – med plads til forskellighed og ansvar for fællesskabet. Det er konservativ politik med blik for både nutid og fremtid.

Politisk karriere
2021-nu · Rådmand · Odense Kommune
2018-nu · Medlem af Økonomiudvalget · Odense Kommune
2021-nu · Medlem af By- og Kulturudvalget · Odense Kommune
2018-2021 · Formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget · Odense Kommune
2018-2021 · Medlem af Sundhedsudvalget · Odense Kommune
Erhvervskarriere
Rådmand · By- og Kulturforvaltningen · Odense Kommune
1
I udvalgte områder af Odense skal der være begrænset adgang for benzin- og dieselbiler, og i stedet skal adgang for elbiler og klimavenlige transportmidler prioriteres.
2
Odense skal udvide antallet af busbaner på større indfaldsveje for at forbedre fremkommeligheden i den offentlige transport – også selvom det kan gøre det mere besværligt at komme frem i bil.
Søren Windell uddyber:
Nej, nej, naj, vi skal ikke gøre det sværere at være bilist, Odense skal fungere i hverdagen for os alle.
3
Letbanens etape 2 skal ikke gå til Vollsmose/Seden, som ellers er planlagt, men i stedet forbinde andre bydele, fx Dalum (Odense Zoo), som også har været i spil tidligere.
Søren Windell uddyber:
En etape 2 til Seden giver mening, men en etape der lukker Vesterbro og Søndergade for biler er helt urealistisk. Lad os bruge Svendborgbanen og de skinner vi har, og lave flere stop ud mod Højby og indføre kvarters drift på strækningen.
4
Boligudviklingen i kommunen bør fokusere på tæt bebyggelse i midtbyen frem for parcelhuse i forstæderne.
Søren Windell uddyber:
Begge dele er vigtig, for at sikre befolkningstilvæksten
5
Odense C vokser. Der skal derfor etableres en ny folkeskole i centrum for at imødekomme befolkningstilvækst fremfor at udvide eksisterende folkeskoler andre steder i byen.
Søren Windell uddyber:
På sigt kan der blive behov for det, men lige nu fungere det .
6
Odense Kommune skal i højere grad trække på frivillige og civilsamfundet til opgaver i ældreplejen.
Søren Windell uddyber:
Det kommer helt an på opgaven. Frivillige kan meget, men vi kan ikke basere vores velfærdssamfund på at flere frivillige skal overtage opgaver. Det skal komme nedefra, og med hjertet, som f.eks. besøgsvenner eller vågekoner.
7
Odense Kommune skal bruge flere ressourcer på at få flere borgere i arbejde – med særligt fokus på ikke-vestlige indvandrere, så færre ender på førtidspension eller andre overførselsindkomster.
Søren Windell uddyber:
Alle skal bidrage til samfundet, alle kan bidrage til samfundet.
8
Odense skal understøtte flere store kultur- og sportsbegivenheder økonomisk for at styrke byens udvikling og synlighed.
Søren Windell uddyber:
Vi understøtter med millioner hvert år, og jeg synes vi har et passende niveau.
9
Hvis Danmark skal have atomkraft, bør der placeres et atomkraftværk i Odense.
Søren Windell uddyber:
Det er ikke et lokalt spørgsmål, men det nationalt anliggende, og en beslutning afhænger af mange forhold. Herunder jordbundsforhold, kvalificeret arbejdskraft, afsætning af strøm mv.
10
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Søren Windell uddyber:
Skatten er høj nok, og der er penge nok i kassen, de bruges bare forkert. F.eks på busbaner
11
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Søren Windell uddyber:
Nej, det ikke realistisk de kommende år. Der skal investeres i byen for at holde væksten i gang og dermed sikre velfærden.
12
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Søren Windell uddyber:
Nej, vederlagene er fine nok.
13
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Søren Windell uddyber:
Inklusionen er gået for vidt, og det går ud over de helt almindelige børn. Vi skal hjælpe alle, men ikke på bekostning af andre.
14
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Søren Windell uddyber:
Der mangler i høj grad fagligt kvalificerede medarbejdere, der er af for mange ufaglærte.
15
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Søren Windell uddyber:
Nej, det skal klares indenfor skolernes økonomi.
16
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Søren Windell uddyber:
Hvis teknologi giver borgere mere frihed er det godt, men for mange betyder den sociale kontakt også noget- og det skal vi huske på-
17
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Søren Windell uddyber:
Konkurrence er altid sundt, og det gavner borgerne når der er flere leverandører at vælge i mellem.
18
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Søren Windell uddyber:
Jeg er glad for at jeg fik indført 6 manuelle støvsugninger om året. Man kan ikke kun klare sig med en robotstøvsuger, den kommer ikke ud i hjørnerne.
19
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
20
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Søren Windell uddyber:
Vi skal sikre tilgængelighed og en bymidte der fungere. Gågaderne er fredlige, men de omkringliggende veje skal fungere for alle trafikanter
21
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Søren Windell uddyber:
Nej, vi skal begge dele. Ellers mister vi borgere til omegnskommunerne, der udstykker op til kommunegrænsen i for eksempel Nr. Lyndelse, Marslev og Årslev.
22
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Søren Windell uddyber:
Vindmøller skal på havet og solceller på tagene, de skal ikke ud i naturen, med mindre de er i et område der ikke kan bruges til andet.
23
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Søren Windell uddyber:
Vi skal opfylde de regler der er i bygningsreglementet, og gerne gå forrest, men vi skal også passe på borgerens penge.
24
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Søren Windell uddyber:
Så skal vi løse de udfordringer der pres kan give
25
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Søren Windell uddyber:
Natur og byggeri kan sagtens gå hånd i hånd, det ser vi blandt andet ved Novo Nordisk og SDU.
26
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Søren Windell uddyber:
Jeg synes generelt vi i Odense er gode til at lytte og involvere borgerne, med både borgermøde og høringer. også i de svære sager, hvor nogen bliver meget påvirket af en politisk beslutning og måske skal flytte grundet anlæg af ny vej eller erhvervsområde.
27
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Søren Windell uddyber:
Nej, vi skal ikke bedrive udenrigspolitik, men følge de regler der fra folketinget.
28
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Søren Windell uddyber:
Kunst og kultur er vigtig for os mennesker, og for eks et gavlmaleri eller et symfoniorkester kan ikke overleve på kommercielle vilkår.
29
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Søren Windell uddyber:
Nogle gør, men vi ser alt for mange ikke-vestlige på offentlig forsørgelse, og som ikke bidrager til samfundet