Ja – men med ansvarlighed. Et moderne stadion kan løfte idrætslivet og hele byen, og når man har sagt A, må man også sige B. Stadion skal jo ses i sammenhæng med projekt "Kongelunden" med stadion, væddeløbsbane, idrætshus mv. på den måde giver det god mening. Det nye stadion er nødvendigt for sikkerheden og kan tiltrække større events. så vidt jeg ved, kan der ske indtjening efterfølgende. jeg har personligt haft virkelig dårlige oplevelser ved, at have en flok fodbolddrenge med på det gamle stadion, det var utrygt, fordi sikkerheden overhovedet ikke var i orden og jeg er ikke noget pylrehoved.

Vesterbro Torv – mere byliv, bedre sammenhæng og stærkere erhverv fornyelsen af Vesterbro Torv er kærkomment, det hjørne af byen har altid været "grimt". Et grønt og åbent byrum giver plads til fællesskab og byliv, styrker sammenhængen mellem fx Åen, Vestergade, og ARoS,, og musikhuset. Det gør området mere attraktivt for caféer, butikker - og for turister. Trafikken skal stadig fungere – forleden fandt jeg et godt alternativ til at komme til byen i bil, ruten via Viborgvej og Thorvaldsensgade. at forny og modernisere Aarhus er godt, det skaber trafik kaos og gamle vaner må lægges om. det tager jo tid, at bygge om. Det er selvfølgeligt værd at have for høje fremover. det kommer også til at ske med den Grønne mobilitetsplan.

gratis mad megagod ide på sigt og med omtanke. Gratis skolemad kan styrke lighed, sundhed og læring, men det skal indfases gradvist og økonomisk ansvarligt, fx ved at starte med de yngste børn – og uden at gå ud over kernevelfærden. I min skoletid fik vi madpakker, men færre og færre valgte dem fra dengang. Derfor tænker jeg, at det vil være fornuftigt med nogle forsøgsordninger, der er økonomisk ansvarligt. idag er det vanskeligt med fælles mad, pga individuelle, specielle præferencer og allergier. Stort set for, hvis det kan hænge sammen med ønsker og økonomi. Vil børnefamilierne støtte op om fælles mad??? Det skal vi finde ud af først.

Ja – men det skal gøres klogt og med respekt for omgivelserne. Vi har brug for mere grøn energi tæt på, hvor den bruges, og vindmøller på havnen kan være en vigtig del af løsningen. Samtidig skal placering, højde og antal tænkes ind i helheden, så det både gavner klimaet, respekterer byens udtryk og fungerer i forhold til erhverv, naboer og havnens udvikling. jo højere de er, desto mindre larm.

hvis det sker klogt og med omtanke. Flere højhuse kan være en del af løsningen på boligmanglen og skabe en mere bæredygtig byudvikling, hvis de planlægges med kvalitet, grønne områder og god infrastruktur. men 7 etager er nok lige vel højt, og næppe attraktivt, som beboelse. Det skal ske i balance med byens identitet og hensyn til både naboer og byliv. hvis udbuddet er større end efterspørgslen vil priser også holdes i ave. i min optik må Århus gerne udvikle sig til en storby uden at gå på kompromis med "byens sjæl", Fra verdens største landsby til Danmarks anden største og driftigste "hovedstad".

flere voksne giver bedre trivsel og udvikling. Selv om Aarhus overholder minimumsnormeringerne, er der stadig behov for at løfte kvaliteten i daginstitutionerne. Flere pædagoger og medhjælpere giver mere tid til det enkelte barn, færre konflikter og bedre læring – og det er en uvurderlig investering i børnene og byens fremtid.

Det er vigtigt at nedbringe CO2-udledningen og trafikken i midtbyen, men roadpricing er ikke lovligt i dag og kan ramme både pendlere, erhverv og handelsliv. Jeg vil hellere skabe incitamenter til at vælge kollektiv transport, billigere priser.

kulturen er vigtig, men ikke på bekostning af velfærden. Kultur skaber fællesskab, sammenhæng og liv i byen, men det må ikke ske ved at skære i kernevelfærden som skoler, daginstitutioner og ældrepleje, og byudvikling. I stedet skal vi tænke kultur ind som en naturlig del af byens udvikling og samarbejde bredt, så vi får mest muligt ud af de midler, vi allerede bruger og gerne lidt til. kultur skal dog altid være på dagsordenen også i budgetforhandlinger. lige pt er det velfærd, der trænger til et stort løft.

Ja – havneudvidelsen samtidig med ombygge Marselistunnelen er en god idé, fordi den styrker Aarhus’ rolle som vækst- og arbejdspladsby. En moderne havn er afgørende for erhvervsliv, arbejdspladser og grøn omstilling, men også for Danmarks nationale infrastruktur og NATO-samarbejde. Derfor skal udbygningen ske ansvarligt med hensyn til miljø, natur og naboer, så udviklingen gavner hele byen – og samtidig styrker vores fælles sikkerhed og beredskab. Det er byrådet, der bestemmer og ikke Mærsk!

kun som en del af en samlet grøn mobilitetsplan. Letbanen kan transportere mange mennesker effektivt og bidrage til den grønne omstilling, men udbygningen skal ske gradvist, med statslig medfinansiering og i samspil med busser og BRT. Den skal være en del af en samlet grøn mobilitetsplan, der sikrer, at Aarhus kan vokse uden at sande til i personligt er jeg i tvivl, jeg bruger aldrig letbanen, den ligger ikke lige på min vej til og fra.

Velfærd er et fælles ansvar, og en lille fælles indsats kan gøre en stor forskel for mange. jeg ser dog ikke, at det er aktuelt lige nu. Aarhus er attraktiv sted at bo, så tror ikke det svækker økonomi på sigt. hvis det gør, baseret på saglig viden, kan der sadles om. Vi kan ikke både kræve bedre velfærd for skoler, ældre, trafik, klima, grøn omstilling osv osv uden at se på hvor pengene skal komme fra.

Skat med omtanke - sikker velfærd Lavere skat giver umiddelbart flere penge i århusianernes lommer, men det vil blive dyrere selv at betale for velfærdsydelser, der ofte vil være en følge af lavere skat. et argument er, at det tiltrække nye virksomheder. Her skal Aarhus kommune i stedet give gode rammevilkår og stille faciliteter til rådighed for virksomheder.

Vederlag skal være rimeligt, så alle har mulighed for at deltage i lokalpolitik uden økonomisk tab. Vederlag skal følge løn og prisudviklingen i øvrigt. Engagement skal fortsat være drevet af fællesskab og ansvar, ikke udelukkende af penge. Målet er at kombinere retfærdig kompensation med tæt kontakt til borgerne.

Mere støtte til de mest udfordrede børn er afgørende for at alle får en reel chance for at trives og gennemføre skolegangen. Det skal dog ske som en del af en samlet indsats, så vi samtidig bevarer et stærkt læringsmiljø for hele klassen. der må tages forskellige metoder i brug. eks. NEST-projektet, kender jeg fra Beder skole, det er jeg meget begejstret for. vi skal løfte de børn, der har mest brug for det. Det gælder både børn med udfordringer som fx ADHD eller autisme og elever med høj IQ, der har brug for ekstra faglige udfordringer. Mere støtte kan styrke trivsel og sikre, at alle børn får mulighed for at udvikle deres fulde potentiale – uden at gå på kompromis med et stærkt læringsmiljø for hele klassen. jeg er med på det kræver flere lærerkræfter- godt arbejdsmiljø, forældre bidrager konstruktivt til det fælles.

jeg kender ikke tallene for ansatte/børn i daginstitutioner i Aarhus kommune. Generelt er der behov for flere pædagoger. men fokus skal være på trivsel, stærkere relationer og mere tid til det enkelte barn. Det handler både om at forebygge mistrivsel og om at sikre et godt arbejdsmiljø for personalet. Samtidig skal ressourcerne bruges klogt og supplere med bedre organisering og kompetenceudvikling, så vi får mest mulig kvalitet for pengene.

mindre klasser kan gøre en stor forskel for elevernes læring, trivsel og inklusion. Det giver lærerne bedre tid til at støtte både dem, der har brug for ekstra hjælp, og dem, der har brug for større faglige udfordringer. lige pt. er der mangel på lærere. vi kan jo bruge digitale løsninger klogt til at understøtte undervisningen og frigive tid til den nære relation mellem lærer og elev. Det er en investering i børnenes fremtid og i et stærkere fællesskab.

Omsorg med hjertet - Målet er at frigøre tid til det, der virkelig betyder noget: nærvær, omsorg og tryghed. Ældre har ret til menneskelig kontakt og selvbestemmelse – ingen robot kan erstatte nærvær. det er den ældre, der individuelt bestemmer, hvad der er bedst og ønskeligt. Det valg du træffer har konsekvenser for den tid, der er til rådighed -det er dit valg. Dialog fremmer forståelsen. Drop begreber som "varme/kolde hænder" det skaber kun splid og vi har brug for plejepersonale, tilsyn og administration for at få det til at hænge sammen!

jeg støtter en balanceret tilgang: Kommunen skal sikre lige adgang for alle borgere og fastholde høje standarder i ældreplejen. Videst muligt tage hensyn til individuelle behov og ønsker. Målet er at kombinere effektivitet med nærhed, kvalitet og tryghed for borgerne og gode arbejdsvilkår for medarbejdere. Private leverandører kan bidrage med nye tilgange, men ikke på bekostning af kvalitet, kontinuitet eller medarbejdervilkår.

Omsorg med hjertet - Målet er at frigøre tid til det, der virkelig betyder noget: nærvær, omsorg og tryghed. Ældre har ret til menneskelig kontakt og selvbestemmelse – ingen robot kan erstatte nærvær. det er den ældre, der individuelt bestemmer, hvad der er bedst og ønskeligt. Det valg du træffer har konsekvenser for den tid, der er til rådighed til hvilke opgaver-det er dit valg. Dialog fremmer forståelsen.

genoptræning er en vigtig investering i livskvalitet og funktinsduelighed. Mere genoptræning kan hjælpe borgere hurtigere tilbage til hverdagen, styrke deres selvstændighed og på sigt mindske behovet for hjælp. Men det skal ske i balance med forebyggelse – de to indsatsområder skal supplere hinanden, ikke udkonkurrere hinanden. det bør være et fokuspunkt for koordination egen læge-sygehus-kommune i den ny sundhedsreform.

jeg støtter reducere biltrafikken i bymidten/bykernen, eks. Vestergade, guldsmedegade. Det støtter "byens sjæl", erhvervsliv Jeg støtter billigere og mere kollektiv trafik. Min personlige fremtidsdrøm er mindre men flere busser, der kører oftere, og om ikke længe kan de vel køre selv, som førerløse eldrevne biler.

Byen vokser – men det skal være med omtanke for høj tæthed kan give trængsel og mindre grønne områder. Derfor vil jeg fremme, at nye boliger skaber liv, plads og trivsel mellem husene. Det kan så betyde, at vi er nødt til at bygge i højden. så nye projekter skal balancere i højde og drøjde.

Kommunen skal tage ansvar for den grønne omstilling og bidrage aktivt til at øge den lokale produktion af vedvarende energi. Det er nødvendigt for at nå vores klimamål og styrke forsyningssikkerheden. Samtidig skal det ske med respekt for borgerne – gennem tidlig dialog, grundige miljøvurderinger og gode løsninger, der minimerer generne for naboerne. at bo tæt på trafik eller en vindmølle ser jeg ikke nogen forskel i. egen energiproduktion, selvforsyning og sikkerhed står højt i denne konfliktfyldte tid og trusler fra øst.

jeg vil gerne arbejder for en grøn omstilling, der tager hensyn til både klima og velfærd, ved at prioriterer initiativer, der giver størst CO₂-reduktion for pengene og sikrer en bæredygtig udvikling af byen. der skal dog også skeles til økonomi og kvalitet. Det gør da ikke noget, at min kommune har ambition om at gå forrest.

jeg går ind for vækst med fokus på både at skabe arbejdspladser, erhverv og velfærd. det styrker kommunens økonomi., og holder skatter i ro. Tempoet skal sikre, at velfærd, infrastruktur, skoler og grønne områder kan følge med. Målet er bæredygtig udvikling, hvor økonomiske gevinster kommer hele kommunen til gode.

Byudvikling med omtanke jeg vil gerne arbejder for, at byen vokser bæredygtigt, hvor både byggeri og natur kan trives. Flere boliger og erhverv skaber vækst, men grønne områder giver rekreation, klima og livskvalitet. det skal jo helst balancere.

Borgerinddragelse skal ske tidligt og reelt – ikke kun som en høring til sidst. Ved at bruge borgermøder, digitale platforme og lokale råd kan vi samskabe løsninger, der både afspejler borgernes viden og sikrer, at udviklingen i Aarhus ikke går i stå. Kommunen skal have fokus på kerneopgaverne og budgetforlig - ikke på aktivistiske ideologisk særstandpunkter.

Det er ikke en kommunens opgave. jeg støtter gerne værdibaseret internationalt engagement, men med fokus på, at det ikke går ud over kommunens kerneopgaver. Lokale prioriteringer skal altid være førsteprioritet, mens internationalt engagement bruges til inspiration og netværk. Kommunen kan stå op for menneskerettigheder gennem partnerskaber og dialog, men uden at overskride statens ansvar.

Støtte til kunst og kultur skaber fællesskab, styrker byens identitet og giver livskvalitet for alle borgere. Kommunen støtter allerede mange kulturinstitutioner og mange frivillige initiativer, det skal fortsætte. samtidig, skal midler bruges ansvarligt, så kernevelfærd, ældrepleje og skoler i de kommende år får et boost.

Flygtninge og indvandrere kan skabe pres på boliger og velfærd, men de bidrager også med arbejdskraft, mangfoldighed og nye perspektiver. jeg vil støtte dem, der ønsker at blive en del af det danske samfund, deltage aktivt og bidrage til fællesskabet – samtidig med, at vi beskytter velfærden for alle.