Gå til indhold
Del kandidaten
Tenna Røberg
Konsulent
Dansk Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Man bør stemme på mig, fordi jeg vil arbejde for et sundhedsvæsen med tryghed, nærhed og sund fornuft. Der skal være lægedækning i hele regionen, hurtig hjælp når man bliver syg, og respekt for personalet, der får hverdagen til at hænge sammen. Jeg vil bekæmpe unødvendigt bureaukrati og sikre, at pengene bruges på patienter og personale, ikke på administration og prestigeprojekter. Samtidig skal vi styrke psykiatrien og give børn og unge den hjælp de har brug for i tide. Regionen skal være til for borgerne, ikke omvendt.

Politisk karriere
2021-nu · 1. Suppleant til byrådet
2023-2024 · Hovedbestyrelsesmedlem
2023-2024 · Landsformand
2022-2023 · Organisatorisk Landsnæstformand
2022 · Folketingskandidat
2020-2022 · Forretningsudvalgsmedlem
1
Det er rigtigt prioriteret, at regionen har fjernet akutlægebiler i nogle byer i Midtjylland (Grenaa, Ringkøbing og Lemvig) for at spare 24 millioner kroner årligt.
Tenna Røberg uddyber:
Det er en forkert prioritering. Akutlægebiler redder liv, især i yderområder hvor der kan være langt til hospitalet. Man skal ikke spare på trygheden og beredskabet i lokalsamfundene for at finde penge i budgettet.
2
Regionen skal gøre det gratis at parkere ved hospitalerne (ifølge regionsrådsformanden koster det ca. 65 millioner kroner årligt).
Tenna Røberg uddyber:
Det skal være gratis at parkere ved hospitalerne. Patienter og pårørende skal ikke betale for at være syge eller besøge deres kære. Pengene kan findes ved at skære i administration og unødvendigt bureaukrati.
3
Regionen skal have en akuttelefon-ordning som den, der er i Region Hovedstaden.
Tenna Røberg uddyber:
Borgerne skal altid kunne få hurtig rådgivning og hjælp, når de bliver akut syge. En fælles akuttelefon kan skabe tryghed og overblik, men ordningen skal tilpasses de midtjyske forhold, så den ikke centraliserer hjælpen unødigt.
4
Regionshospitalet Horsens skal have sin egen Børneafdeling.
Tenna Røberg uddyber:
Det giver god mening, at Horsens får en selvstændig børneafdeling. Familier i området skal ikke køre langt for at få behandling til deres børn. Det handler om tryghed og nærhed i sundhedsvæsenet, men det skal ske på en måde, hvor der også er faglig bæredygtighed og kvalitet i tilbuddene.
5
Regionen gør nok for at sikre lægedækning, også i yderområderne.
Tenna Røberg uddyber:
Der bliver gjort en indsats, men det er langt fra nok. Der mangler fortsat praktiserende læger i mange lokalsamfund, og det går ud over trygheden for borgerne. Regionen skal gøre mere for at tiltrække og fastholde læger i yderområderne, blandt andet gennem bedre arbejdsvilkår og mere fleksible ordninger.
6
Regionen skal arbejde for bedre dækning af den kollektive trafik mellem by og land.
Tenna Røberg uddyber:
Det er vigtigt, at den kollektive trafik hænger bedre sammen mellem by og land. Mange i landdistrikterne skal kunne komme til arbejde, uddannelse og læge uden at være afhængige af bil. Regionen skal sikre en sammenhængende trafik, men uden at glemme, at bilen for mange stadig er nødvendig i hverdagen.
7
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Tenna Røberg uddyber:
Alle borgere skal kunne regne med hurtig hjælp uanset postnummer. Der må ikke være forskel på trygheden alt efter hvor man bor. Ambulancerne skal frem hurtigt i både by og land, for hvert minut kan være afgørende.
8
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Tenna Røberg uddyber:
Det er vigtigt, at alle har lige adgang til lægen, uanset indkomst. Et gebyr kan måske mindske spildbesøg, men det risikerer også at ramme dem, der har mindst. Derfor bør man tænke sig grundigt om, før man indfører brugerbetaling i sundhedsvæsenet.
9
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Tenna Røberg uddyber:
Digitale løsninger kan være et godt supplement, men de kan ikke erstatte den fysiske kontakt mellem læge og patient. For nogle fungerer video og telefon fint, men mange har brug for at blive set og undersøgt i virkeligheden. Det skal være et tilbud, ikke en erstatning.
10
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Tenna Røberg uddyber:
De mindre syge- og sundhedshuse er afgørende for trygheden i lokalsamfundene. Borgerne skal kunne få hjælp tæt på deres hjem, også selvom det betyder lidt mindre specialisering. Nærhed i sundhedsvæsenet er vigtigere end centralisering.
11
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Tenna Røberg uddyber:
Trygheden i yderområderne skal styrkes. Borgerne skal kunne få hurtig hjælp uanset hvor de bor. Det kan kræve flere ressourcer til akutberedskabet også selvom det betyder mindre til andre områder, for der må ikke gå politik i liv og sikkerhed.
12
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Tenna Røberg uddyber:
Der skal være balance. Det giver mening at styrke de mest brugte ruter, men det må ikke ske på bekostning af de mindre byer og landområder. Mange er afhængige af bussen for at komme til arbejde og læge, så der skal stadig være et rimeligt tilbud overalt.
13
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Tenna Røberg uddyber:
Psykiatrien har i mange år været det svageste led i sundhedsvæsenet. Der er brug for flere hænder og bedre behandlingstilbud, så patienter får hjælp i tide. Det er nødvendigt at prioritere psykiatrien højere, også selvom det betyder mindre til andre områder.
14
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Tenna Røberg uddyber:
Der er for meget bureaukrati og overlap mellem regioner, kommuner og stat. Det vigtigste er, at sundhedsvæsenet fungerer effektivt og tæt på borgerne. Hvis det kræver en anden struktur, må man se på det, men det skal gøres klogt, så nærheden ikke forsvinder.
15
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Tenna Røberg uddyber:
Ventetiden skal ned, og patienterne skal have hurtig behandling. Hvis private hospitaler kan hjælpe med det, skal de bruges. Det vigtigste er, at borgerne får den hjælp, de har brug for i tide, ikke hvem der leverer behandlingen.
16
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Tenna Røberg uddyber:
Det er fornuftigt at bruge ressourcerne der, hvor de hjælper flest. De mest udbredte sygdomme rammer mange mennesker og kræver en stærk indsats. Samtidig skal der fortsat være plads til behandling af sjældne sygdomme, men uden at det sker på bekostning af det brede sundhedstilbud.
17
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Tenna Røberg uddyber:
Børn og unge skal have hjælp i tide, før problemerne vokser sig større. Psykiatrien har været underprioriteret alt for længe, og her skal der sættes tydeligt ind. Det er en investering i fremtiden, selvom det kræver svære prioriteringer andre steder.
18
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Tenna Røberg uddyber:
Det kan være nødvendigt nogle steder, men det er ikke en holdbar løsning på længere sigt. Løn skal afspejle ansvar og indsats, men regionen skal først og fremmest skabe bedre arbejdsvilkår og trivsel, så personalet bliver fordi de har lyst, ikke kun på grund af tillæg.
19
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Tenna Røberg uddyber:
Der bruges alt for meget tid på papirarbejde og registrering i stedet for patienterne. Personalet skal have lov til at passe deres arbejde i stedet for at bruge timer foran en skærm. Mindre bureaukrati giver mere tid til pleje og behandling.
20
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Tenna Røberg uddyber:
Borgerne skal have adgang til en læge, uanset om det er en privat praksis eller en regionsklinik. Regionen skal tage ansvar, når der mangler læger, men må ikke udkonkurrere de private. Målet skal være, at alle har et trygt og stabilt lægetilbud.
21
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Tenna Røberg uddyber:
Kræftbehandling skal fortsat have høj prioritet. Det er en alvorlig sygdom, hvor hurtig behandling redder liv. Men det betyder ikke, at andre patienter skal nedprioriteres. Der skal være balance, så alle får den behandling de har brug for.
22
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Tenna Røberg uddyber:
Det er en helt central opgave. Borgerne skal have adgang til en praktiserende læge, uanset hvor de bor. Det nytter ikke noget at spare på fundamentet i sundhedsvæsenet, lægedækning skal sikres først, alt andet må komme bagefter.
23
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Tenna Røberg uddyber:
Regionen skal fokusere på kerneopgaverne som sundhed og psykiatri, ikke på symbolsk klimapolitik. Selvfølgelig skal regionen drive sine bygninger fornuftigt og energibesparende, men pengene skal først og fremmest bruges på patienter og personale. Ikke på grønne prestigeprojekter!
24
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Tenna Røberg uddyber:
Det er rimeligt, at man møder op til sine aftaler eller melder afbud. Når folk udebliver uden grund, spilder det både tid og ressourcer. Et mindre gebyr kan være med til at få flere til at tage ansvar, så sundhedsvæsenet kan bruge tiden på dem, der har brug for hjælp. Det ser man også ved andre tilbud som f.eks. fysioterapeut.