Gå til indhold
Del kandidaten
Thomas Rohden
Næstformand, Region Hovedstaden
Radikale Venstre

Derfor stiller jeg op til valget

Sæt psykiatrien først: Jeg vil styrke psykiatrien og tage et opgør med den historiske underprioritering af mental sundhed. Borgere med psykisk sygdom hører ikke hjemme på lange ventelister, men fortjener hurtig og effektiv behandling. Danmarks grønneste region: Jeg vil gøre Region Østdanmark til en grøn pioner, der satser på bæredygtige indkøb, mere genanvendelse, udfasning af fossile brændstoffer og grønne hospitalskøkkener med klimavenlig mad. Forebyggelse betaler sig: Jeg vil investere i forebyggelse af sygdom og tidlige sundhedsindsatser, der skal sikre, at flere borgere kan leve gode og sunde liv uden behov for medicin, operationer og hospitalsindlæggelser.

Politisk karriere
2022-nu · Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
2024-nu · Næstformand
2023-nu · Næstformand, Region Hovedstaden
2026-nu · Formand, Hovedstadens Sundhedsråd
2024-nu · Næsfromand, Region Hovedstaden
Tillidsposter
2020-2023 · Formand · Dansk Kina-Kritisk Selskab
1
Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.
Thomas Rohden uddyber:
Der er behov for tilstrækkeligt med ambulancer i hele Region Østdanmark, så vi sikre hurtige responstider ved akut sygdom. Der vil selvfølgelig altid være en forskel alt efter om man bor på landet eller ved siden af Rigshospitalet, men ingen borgergrupper skal opleve utryghed på baggrund af for lange ventetid på ambulancer.
2
Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.
Thomas Rohden uddyber:
Det vil koste alt for meget at lavet et system der skal administrerer et gebyr på 100 kr. Samtidig vil det betyde at de mest social udsatte borgere måske vælger et besøg hos lægen fra, selvom der er behov for dette.
3
En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.
Thomas Rohden uddyber:
Det skal være langt mere tilgængeligt at få en online videokonsultation med praktiserende læge. Særlige unge mennesker med mindre komplicerede sundhedsproblemer vil kunne få god gavn af at få en online konsultation.
4
Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.
Thomas Rohden uddyber:
Jeg mener ikke vi skal lukke sygehuse i den nye region. Det kan dog være relevant at rykke rundt på opgaver, så de specialiserede opgaver samles på særlige sygehuse.
5
Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.
Thomas Rohden uddyber:
Akutberedskabet er en vigtig del af vores sundhedsvæsen, men udviklingen af dette skal ikke ske på bekostning af eksempelvis psykiatrien, almen lægepraksis eller kræftbehandling.
6
Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.
Thomas Rohden uddyber:
Der er brug for god kollektiv transport i hele landet. Selvom nogle ruter måske ikke har mange passagerer, er de stadig afgørende for at borgere udenfor de store byer kan blive transportere til deres uddannelsesinstitution, arbejde, eller fritidsinteresse.
7
Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.
Thomas Rohden uddyber:
Den mentale sundhed er i alt for mange år blevet overset, og der har ikke været de nødvendige politiske prioriteringer af borgere med psykisk sygdom. Samtidig ser vi en markant stigning i antallet af unge, der kæmper med psykiske lidelser. De hører ikke hjemme på lange ventelister, men fortjener hurtig og effektiv behandling.
8
Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.
Thomas Rohden uddyber:
Folketinget har netop besluttet at regionerne skal bestå. Derfor er det ikke en diskussion der reelt set bør fylde noget til regionsrådsvalget, i det regionernes fremtid allerede er blevet bestemt af folketinget.
9
Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.
Thomas Rohden uddyber:
Privathospitalerne er godt supplement til det offentlige som vi allerede benytter - det skal vi fortsætte med. De private hospitaler levere på mange behandlinger nogle fornuftige priser som godt kan konkurrere med det offentlige. Det er dog stadig de offentlige hospitaler der udgøre kernen af sundhedsvæsnet.
10
Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.
Thomas Rohden uddyber:
Det er klart at den største kapacitet skal gå til behandle den største dele af patienterne. Det er dog vigtigt at vi fortsætter udviklingen inden for alle specialer - også de små.
11
Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.
Thomas Rohden uddyber:
Børne- og ungdomspsykiatrien er i dag et af de steder i sundhedsvæsnet hvor ventetiderne er længst og færrest patienter for opfyldt udredningsretten. I August var det i Region Hovedstaden kun 12% af patienterne i Børne- og ungdomspsykiatrien der fik overholdt deres udredningsret. Det kan vi ikke være bekendt.
12
Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.
Thomas Rohden uddyber:
Det kan være udmærket at give et økonomisk incitament til at tage arbejde de steder, hvor det er sværest at rekruttere personale.
13
Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.
Thomas Rohden uddyber:
Vi skal skabe bedre rammer for at personalet kan brug mest muligt tid med patienterne. Dog skal det fortsat sikres at alt dokumentation der er relevant i forhold til patientens journal er udfyldt tilstrækkeligt.
14
Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.
Thomas Rohden uddyber:
Private praksisser bør altid have førsteprioritet, da vi ved, at læger i private praksisser beholder deres job i langt flere år og dermed opnår et mere indgående kendskab til deres patienter. Regionsklinikker bør derfor kun etableres, hvis det under ingen omstændigheder er muligt at oprette en privat praksis.
15
Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.
Thomas Rohden uddyber:
Det er godt at vi har haft et stort fokus på kræft området. Men mens mange sygedomsområder endnu ikke har fået en samlet statslig plan for deres område, er vi nu nået til at lave den femte plan for kræftområdet. Der er behov for at vi også husker andre patientgrupper der i dag står dårligere stillet, eksempelvis patienter i psykiatrien.
16
Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.
Thomas Rohden uddyber:
Almen lægedækning af praktiserede læger er - også i yderområderne - et meget effektiv og billigt sundhedstilbud. Selv ved en øget pris vil det derfor være givet godt ud.
17
Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.
Thomas Rohden uddyber:
Sundhedsvæsenets CO2-udledning er fordoblet siden 1990 og udgør i dag 6% af danskernes samlede CO2-udledninger. Sundhedsvæsenet skal med på den grønne omstilling, og Region Østdanmark skal være et foregangseksempel, der reducerer CO2-udledningen gennem bæredygtige indkøb, mere genanvendelse, udfasning af fossile brændstoffer og grønne hospitalskøkkener med klimavenlig mad
18
Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.
Thomas Rohden uddyber:
Jeg er principielt ikke imod at ressourcestærke borgere bliver opkrævet 200 kr. for at udeblive. Det er dog tvivlsomt hvorvidt et sådan system reelt set vil frigive ressourcer, eller om administrationen af systemet vil blive mere ressourcekrævende i sig selv.