Vi støtter oprustningen fuldt og helt, og vi har høstet fredsdividenten alt for længe. En stats vigtigste opgave er at beskytte befolkningen mod angreb udefra - og den opgave har vi sjoflet alt, alt for længe. For at gøre oprustningen så smertefri som muligt er det vigtigt at vi også opruster økonomisk. Der skal reformer til som kan finde pengene, og her er LA de første der kunne finde pengene varigt i budgetterne.

Det er punkt #1 i vores fælles udspil "Borgerligt Fundament", som der er bred enighed om i den blå opposition. Hvis valget kommer hurtigt nok kan alle i princippet nå at holde fri på store bededag 1. maj i 2026.

Vores varige velstand hviler tungt på denne præmis. Vi vil til gengæld gøre det lettere at spare op til tidlig tilbagetrækning med FriPension, så enhver selv kan vælge hvis man ønsker tidlig tilbagetrækning - for egen regning. Det personlige ansvar skal tilbage i vores samfundsmodel!

Vi støtter oprustningen i Arktis, og vil gerne bevare rigsfællesskabet, så længe Grønlænderne selv ønsker det. Men det betyder ikke at vi skal "investere massivt" - vi skal bare fortsætte som vi plejer.

Kernevælgere stemmer på Thorbjørn! Jeg er ingeniør og førende debattør på området. Kernekraft er en afgørende brik i den grønne omstilling, såvel som vores forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik. Vi kan skabe et nyt erhvervseventyr, baseret på dansk innovation - hvis ellers venstrefløjen går af vejen. Læs mere her: https://tjliberal.dk/kernekraft

Nej tak. De har ingen fælles visioner, og kan kun enes om at bruge alle pengene. Men når det kommer til målsætninger om hvordan det fremtidige samfund bør se ud, så er de indre spændinger i en midterregering for store, og vi kommer ingen vegne.

Vi skal samarbejde med EU om fælles asylbehandling, og imens ens sag behandles skal man ikke være i Europa. Og når man har fået afslag, så skal det gælde sådan at man ikke bare hopper videre til næste land. Dermed kan vi få et bedre og mere effektivt asylbehandlingssystem, og vi kan undgå at asylansøgere bliver hængene, sådan som vi ser i dag.

Hvis vi går i gang NU med kernekraft, så kan vi nå rigtig langt. Men det betyder intet for klimaet om vi når de sidste par procent inden 2045 - til gengæld kan de udgøre en kæmpe ulempe for vores konkurrenceevne hvis vi går alt for meget enegang før alle andre lande. Uden kernekraft kommer vi slet ikke i mål med den nuværende ambition, så vi bør i virkeligheden fremskynde netop kernekraft. Især fordi dansk atom-teknologi kan være med til at gøre en enorm forskel på globalt plan. Det samme kan man ikke sige om indfrielsen af et nationalt mål - Vores 0,1% af den globale udledning betyder tæt på ingenting. Så kom nu i gang med kernekraft, hvis vi virkelig vil klimaet!

Hvad med forældreansvaret? Det her skal staten ikke blande sig i. Barnepigestaten er allerede alt for dominerende, vi vil være bedre tjent med myndige borgere der selv kan tage vare på sig selv uden at politikerne behøver lave regler for hver en ting nogen ikke kan lide. Husk også at mange unge har utroligt stor glæde af de online fællesskaber indenfor præcis de ting som de går op i. Det vil også have direkte negative konsekvenser at indføre et forbud!

Ulven er stadig fredet, og der findes allerede mulighed for at regulere problem-ulve. Vi ønsker ikke politisk at fjerne fredningen af dette dyr, det må bero på en naturfaglig vurdering.

Vi er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, og LA foreslår en positiv-liste, så det bliver lettere hvis du kommer fra et land vi har gode erfaringer med. Og omvendt, så skal vi IKKE åbne mere for arbejdskraft fra MENAPT-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet). De fylder for meget i kriminalitets- og ledighedsstatistikkerne, og derfor bør vi være varsomme.

Det transatlantiske samarbejde er stadig rygraden i dansk forsvar - det må vi ikke sætte over styr. Vi bør søge europæisk og nordisk samarbejde, herunder at komme under den franske atom-paraply som et supplement.

Dette område kunne godt bruge en saltvandsindsprøjtning, men der er også masser af mulighed for at omprioritere i stedet for bare at pøse flere penge i systemet.

Det bestemmes vist bedst af arbejdsmarkedets parter, og ikke ved politisk dekret. Hvis de bliver enige om det med højere løn, så er det fint med os.

Her vægter vi det personlige ansvar - så som udgangspunkt bør man selv betale for sin egen slankemedicin. Der kan selvfølgelig være tungtvejende (tø-hø) medicinske årsager for de svært overvægtige, men for den almindelige småbuttede borger må man selv betale.

Jeg går ubetinget ind for at kvinder har ret til abort, og det betyder ikke så meget for mig om det er ved 12. eller 18. uge. Skulle jeg selv vælge ville jeg mene at 15 uger var det optimale, fordi man her har tid til at reagere på nakkefoldsscanningen, men holder god afstand til det tidspunkt hvor fosteret er levedygtigt.

For mig er aktiv dødshjælp et spørgsmål om personlig frihed. Jeg mener det bør være tilladt at få aktiv dødshjælp for myndige terminale patienter, som er ved deres fulde fem. Som en hjælp til en værdig afsked med livet. Jeg har selv oplevet flere mænd i min familie med langstrakte kræftforløb, og hvor især den sidste tid var noget jeg selv ville ønske mig muligheden for at springe over. Det valg ønsker jeg at kunne træffe for mig selv, og for enhver anden som havner i den ulykkelige situation.

Vi har verdens højeste beskatning, så selvfølgelig skal vi sænke skatterne. Både på indkomst og for erhvervslivet. Der pøses milliarder ud på bureaukrati og alskens tant og fjas, som kun gør velfærden dyrere - ikke bedre. Der er behov for et nyt fokus på hvad vi får for pengene, så vi faktisk får kernevelfærd for pengene og ikke skærmtid og papirskubberi. Her må politikerne også gå foran, og gøre op med regelmøllen. Vi skal rydde op, både ved at vedtage en bindende bureakratilov såvel som at ansætte en oprydningsgeneral efter norsk forbillede. Vi ønsker at gøre de første 5.000 kr helt fri for beskatning (også AM-bidrag), så du kan beholde lidt flere af dine egne penge. Lavere selskabsskatter skaber større produktivitet, stærkere konkurrencedygtighed, højere lønninger til lønmodtagerne samt flere indtægter til statskassen. En sænkelse fra 22 til 18 procent vil løfte BNP med næsten 12 mia. kr., skabe 1800 nye job og løfte timelønnen med 0,7 procent. Sæt i gang!

Lighed er ikke et mål i sig selv for os. Vi vil skabe muligheder og belønne dem som gør en indsats. At give bedre mulighed for at få succes! Vi er derfor heller ikke tilhængere af alle forsøg på omfordeling og regulering med målsætning om at opnå højere lighed. Uanset om det handler om formueskat, top-top-skat eller kønskvoter, så skal vi ikke forsøge med statsligt påtvunget lighedsmageri. Det lægger en dæmper på aktiviteten og initiativet, og det ønsker vi ikke.

Differentieret moms bliver et bureaukratisk papircirkus, og vil næsten ikke kunne mærkes på fødevarepriserne. Det siger alle økonomer både herhjemme og i udlandet. Hvis tanken er at give danskerne bedre råd i hverdagen, så foreslår vi i stedet at sænke skatten i bunden!

Jeg ønsker mig flere sygeplejersker, lærere og pædagoger - og langt færre ansatte i den offentlige administration. Derfor skal der ikke ske en reduktion i det samlede antal, men vi skal prioritere kernevelfærden. Frigør velfærdens frontløbere fra skærmen, så de kan udføre deres arbejde!

Vi ønsker mere EU-samarbejde om grænseoverskridende problemer (klima, forsvar, det indre marked). Men vi ønsker IKKE mere central styring på alle de områder som EU slet ikke skal blande sig i - herunder de mange overbureaukratiske tiltag som indføres ad den vej med tvungen tidsregistrering, tvungen barselsfordeling og ESG-regnskaber m.v. De ting sætter os i stå, og er til stor ulempe.

Ukraines krig er vores krig. Det er af højeste vigtighed at Putin taber, ellers vil hans imperialistiske drømme snart omfatte NATO-lande i Baltikum, og så er vi pludselig selv i krig! Lad os fortsætte med at inspirere andre lande til at gøre mere, sammen.

Lad det være op til skolen selv, og lad der være en egenbetaling på skolemaden så man selv kan vælge!

Det er fint at få færre elever i de yngste klasser, men det bør være en konkret vurdering på den enkelte skole hvad der passer bedst - ikke en statslig opgave at fastsætte centralt.

Lavere selskabsskatter skaber større produktivitet, stærkere konkurrencedygtighed, højere lønninger til lønmodtagerne samt flere indtægter til statskassen. En sænkelse fra 22 til 18 procent vil løfte BNP med næsten 12 mia. kr., skabe 1800 nye job og løfte timelønnen med 0,7 procent. Vi bliver lidt fattigere hver dag vi venter med at gøre dette. Sæt i gang!

Det skal altid kunne svare sig at arbejde! Derfor må det ikke blive alt for lukrativt at modtage offentlige ydelser, for så kan virksomhederne ikke besætte de lavest lønnede jobs med ledig dansk arbejdskraft. Det næste der sker er at vi må hente udenlandsk arbejdskraft ind for at få råd til at understøtte danskere på offentlige ydelser.

Alle skal have mere ud af at være på arbejdsmarkedet, også seniorer! Der bør være større fleksibilitet for seniorer, så de kan både bidrage længere efter eget ønske, og bevare den glæde det er at have kollegialt samvær, og noget at stå op til. Et arbejde er en stor glæde for mange mennesker, og det skal vi blive bedre til at dyrke også for seniorer.

Solceller fortrænger nu i høj grad andre VE-kilder, og klimaet mærker næsten ingen forskel på om vi opsætter mere solenergi. Det er tudetosset, og i øvrigt er solceller overhovedet ikke så grønne som vi går og tror! Reelt bør vi fuldstændigt stoppe med at opstille dem i det åbne land, for de er et klima-våben fra Temu. Provinsen siger nej, og det bør politikerne lytte til. Læs mere her: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/debat/provinsen-siger-stop-for-sol-og-vind-2026-1-8

Lokal opbakning er tvingende nødvendigt. H vis vi tromler vindmøller ud over befolkningen mod dens vilje, så gør vi livet surt for provinsen - og den politik splitter befolkningen. Det ser vi allerede i dag mange steder, og det er ikke rimeligt! Det er en overtrædelse af denne nabos ejendomsret når værdien mindskes ved at opsætte anlæg ved siden af dennes grund. Så hvis en nabo mister mange hundrede tusinde kroner i friværdi og oveni mister sin herlighedsværdi, så skal den nabos indvendinger tages utroligt seriøst. Hvis man ville spare hundredtusindvis af hektar VE-industrianlæg i det åbne land, så kunne man i stedet indføre kernekraft. Det fylder kun en promille, og kan placeres tæt på forbruget.

Jeg synes det er en fornuftig idé at omlægge arealer til fri natur og naturnationalparker, så længe det sker med rimelig kompensation og under hensyn til lokale forhold. Med kernekraft kan vi tilføje hundredtusindvis af hektar jord som i dag er solcellemarker, og gøre dem til natur om 15-20 år.

Det er dybt utilfredsstillende at vi ikke kan udvise mordere og voldtægtsmænd pga konventionerne. Vi ønsker at udtræde af konventionerne og indtræde igen med et forbehold for at kunne hjemsende forbrydere, uanset tilhørsforhold.

Vi ønsker en stram udlændingepolitik.

Kravene bør nærmere strammes! Vi foreslår en individuel screening, for hvis vi giver statsborgerskab til borgere der ønsker at indføre sharia-lovgivning og har et samfundssyn baseret på middelalderlige religiøse forestillinger, så eroderer vores skønne samfund. Derfor skal anti-demokrater ikke gives statsborgerskab, og proceduren for tildeling af statsborgerskab bør ændres.

Hvis støvsugningen kan klares med en robot, så er det jo oplagt at gøre, for at få plads til andre ydelser. Vi vil hellere lade de ældre få større medbestemmelse over hvordan de tilkendte midler anvendes.

Vi vil hellere gøre det mere attraktivt at bevare kontakten til arbejdsmarkedet i den tredje alder.

Vi ønsker det frie gymnasievalg bevaret.

Det vigtigste er at lade de unge mennesker selv vælge. Lad gerne flere unge vælge professionsuddannelse, men lad det være et frit valg!

Det er nok naturligt at mange af landets centrale museer ligger i hovedstaden. Det har jeg det fint med. Men vi bruger helt generelt for mange penge på kultur i det offentlige over hele linjen.

Folks private grund er ... privat. Der findes masser af offentlige skove, og man har også rig adgang til at gå på stier i private skove. Men folks private jord skal ikke være offentligt domæne.