Som far til 3 børn er jeg dybt bekymret for deres fremtid. Klima-og biodiversitetskrisen er Danmarks og verdens største sikkerhedstrussel. Hvis vi ikke handler betyder det dyrere fødevarer (og på et tidspunkt knaphed), tørke, finanskriser, flygtningestrømme, og nationale og internationale voldelige konflikter. Jeg ønsker ikke mine (og andres) børn skal leve i den fremtid. Samtidig ser vi stigende ulighed, mere stressende liv, usund levevis, polarisering og stigende fascisme. Vores børn mistrives i skolerne. Udsatte borgere behandles dårligt og med mistillid. Vores ældre mennesker lever uværdigt og ensomt. Løsningerne skal være holistiske, retfærdige og føre til bedre liv på den anden side - mere nærhed, lighed, fællesskab, ro og trivsel. Mindre forbrug og mindre arbejde. Det vil jeg kæmpe for hvis jeg bliver valgt ind i folketinget.