Jeg har solid politisk erfaring - og en erhvervskarriere indenfor HR, voksenundervisning og forandringsledelse. Jeg og min familie har boet i Nordsjælland siden 1997. Mit Danmark er et tolerant samfund. Med sammenhængskraft og fokus på alle generationer, landsdele og samfundsklasser. Jeg gør mig umage for at se sammenhængene og nuancerne i politiske løsninger. Det betyder også, at jeg foretrækker at sikre familier og ældre med økonomiske udfordringer helt grundlæggende - fremfor lappeløsning med fødevarecheck. Og jeg prioriterer den grønne omstilling. I uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik ligger nøglerne til Danmarks omstilling og udvikling - og til socialpolitik og selvforsørgelse. Herudover skal vi tænke os godt om, når det kommer til digitalisering og teknologisk udvikling, hvor retssikkerheden ikke må fortrænges. Mine primære mærkesager er: - Børn i trivsel - Rent Vand - Bedre uddannelser - Styrket Erhvervsliv Tine Hessner - fordi Viden skaber Danmark!