Jeg kæmper for et stærkt, grønt og sikkert Europa. Vi skal styrke Danmarks og Europas forsvar og våbenindustri massivt, så vi kan støtte Ukraine og samtidig tage vare på vores egen sikkerhed. Vi kan løse klimakrisen. Nu handler det om, hvordan vi indfrier vores klimamål. Vi skal sikre, at der er nok medarbejdere til virksomhederne. Og vi skal fjerne bureaukrati og regler, som sætter en stopper for den grønne virkelyst. Nordatlanten skal også fylde mere i det europæiske samarbejde. Jeg vil arbejde for at styrke relationen mellem Færøerne, Grønland og EU. Jeg er drevet af at finde løsninger i politik og kommer med en lang erhvervspolitisk karriere fra Bruxelles, som startede med fem år i Europa-Parlamentet som politisk assistent og kontorleder for Morten Løkkegaard. Jeg tror på Europa som det bedste, frieste og rigeste kontinent at leve på. Og jeg vil kæmpe for et sikkert og grønt Europa for kommende generationer.