Gå til indhold
Del kandidaten
Trine Timmerby
Socialt frivilligt arbejde
Moderaterne

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op som spidskandidat for Moderaterne i Esbjerg, fordi jeg vil bringe ny energi ind i kommunalpolitikken. Jeg ønsker at skabe forandring – til gavn for både borgere og medarbejdere. Jeg tror på, at Esbjerg skal bygges på frihed og fællesskab: • Udsatte borgere skal mødes med respekt, og systemet må ikke spænde ben for dem, der har mest brug for hjælp. • Ældre skal have en tryg hverdag, hvor der er tid til omsorg – ikke bare skemaer og minuttyranni. • Kommunale medarbejdere skal have bedre trivsel og frihed til at bruge deres faglighed, så de kan levere den kernevelfærd, vi alle er afhængige af. Jeg kender systemet – og jeg ved, hvor det ikke fungerer. Derfor vil jeg arbejde for et Esbjerg, hvor vi frigør ressourcerne og sætter mennesker før bureaukrati. Stem på mig, hvis du ønsker et Esbjerg med mere frihed, stærkere fællesskab og ny energi til forandring.

Politisk karriere
2025-nu · Spidskandidat
Tillidsposter
2024-nu · Formand for Moderaterne Esbjerg · Moderaterne
Erhvervskarriere
2017-nu · Førtidspensionist
2007-2017 · Folkeskolelærer · Præstegårdsskolen
1995-2002 · Butiksassistent og butiksbestyrer · Detailhandlen Esbjerg
Uddannelse
2003-2007 · Proffesions bachelor · Lærer · Ribe seminarium
1
Esbjerg Kommune skal i højere grad end i dag bruge penge på kultur, oplevelser og faciliteter i oplandsbyerne, herunder Ribe
2
Esbjerg Kommune skal øge investeringerne i renovering af folkeskoler, også selvom det kan betyde færre midler til andre områder som sportshaller.
3
Kommunen bør forbedre busbetjeningen i landsbyerne, selvom det kan betyde færre afgange på nogle bybuslinjer i Esbjerg,
Trine Timmerby uddyber:
Jeg mener at vi skal understøtte et godt kollektivt trafiksystem, som gør det nemt at komme rundt i HELE kommunen
4
Esbjerg Kommune bør give plads til flere store energiprojekter som batteriparker og havvind, selvom de kan medføre gener for naboer.
Trine Timmerby uddyber:
Kommunen skal udvikle og optimere den grønne omstilling - men det skal være i stor respekt for borgerne.
5
Esbjerg Kommune bør prioritere nem og billig parkering i Esbjerg, Ribe og Bramming midtby, selvom det kan ske på bekostning af grønne områder og cykelstier.
Trine Timmerby uddyber:
Jeg prioriterer sikkerhed for “bløde trafikanter” i midtbys-områder - og mener også vi skal passe på vores grønne oaser i midtbyerne. Der hvor der er liv og samlingssteder. Parkering skal dog gøres enkelt, nemt, tilgængeligt og billigt. Jeg mener, at der er skabt et uoverskueligt og bøvlet parkeringssystem - som er til skade for detailhandlen i midtby. Det skal ændres og så skal parkering ikke afhænge af om man kører på el eller fossile brændstoffer
6
Esbjerg Kommune bør prioritere store kulturarrangementer og events som Suset, Festugen, Fantasyfestival og sportsevents, selvom det kan være forbundet med høje udgifter.
Trine Timmerby uddyber:
Vi bør prioritere kultur meget højt, fordi kultur er en vigtig del af dannelse, fælleskab og sammenhængskraft Jeg mener, at vi i høj grad skal målrette kultur-investeringer FREMADRETTET, på en måde hvor man primært prioriterer det nære, lokale, fællesskabende og mindre fokus på “store events” med en brugerbetaling som ekskluderer en del af byens borgere. Jeg ønsker en stor og målrettet indsats for at styrke den lokale kultur - men jeg ønsker også fokus på, og forståelse for, at kultur også er måden vi er sammen på - f.eks. i skolen.
7
Esbjerg Kommune bør prioritere bedre mad og flere aktiviteter på plejecentre, selvom det kan betyde færre midler til indsatser for voksne med handicap.
Trine Timmerby uddyber:
Jeg mener at vi skal prioritere “måltider” meget højt, hvor der er fokus på alt fra råvarerproduktion til hvordan maden serveres. Det skal vi kunne levere, uden en besparelse på handicap-området.
8
Esbjerg Kommune bør afsætte flere penge til klimatilpasning og tiltag, der forebygger oversvømmelser.
Trine Timmerby uddyber:
Vi skal fortsætte det gode arbejde der er i gang, men også målrettet fokusere på de boligejere i østerbyen som er værst ramt af oversvømmelser Det kan f.eks. ske ved at opkøbe grunde til at etablere forsinkelsesbassiner når der kommer store mængder nedbør
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Trine Timmerby uddyber:
Jeg mener ikke det er ansvarligt at øge kommuneskatten yderlig, der skal derimod frigives økonomi ved at gøre systemerne langt mere enkle og mindre omkostningstunge. Derudover vil det være til stor økonomisk gevinst, hvis vi forbedrer og fokuserer på arbejdsmiljøet for kommunens ansatte, så de har frihed og opbakning til at udføre deres arbejde med deres store faglighed. Vi skal have mere og bedre service ud til borgeren for pengene, fremfor at ressourcerne sluges i diverse ledelses-lag, dokumentationskrav og lange sagsbehandlinger. Desuden kan vi med fordel ansøge om de 4.000.000kr som staten tilbyder i puljer til udvikling af lokalplejehjem. Det giver mulighed for at tænke nyt, kreativt, frit og innovativt og giver en tiltrængt frihed - også økonomisk - til udviklingen af det bedst mulige plejehjem. Esbjerg kommune har af en eller anden grund ikke ønsket at ansøge om denne pulje, hvilket jeg er fuldstændig uforstående over. Derfor vil jeg arbejde for at vi søger i 2026
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Trine Timmerby uddyber:
Byrådsarbejde skal hovedsageligt bæres af lyst, kompetencer og vilje til at engagere sig i lokalsamfundet. Vederlaget skal selvfølgelig helst stå mål med det arbejder der forventes og den tid det kræver.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Trine Timmerby uddyber:
Jeg oplever ikke at det er forsvarligt at skære mere på den almene skoledel. Vi skal bruge de nødvendige midler til at kunne tilbyde ALLE børn et godt og trygt skoletilbud. Vi har underprioriteret og udsultet den kommunale folkeskole, så der ikke kan spares mere. Vi ser flere og flere børn fra almen skoledel med skolevægring- og alt for langsommelig proces for børn med specielle behov. Skolen er et område der har behov for stort økonomisk fokus, og meget mere frihed på skolerne, til at indrette sig, som det giver bedst mening.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Trine Timmerby uddyber:
Jeg er mere optaget af hvor mange lærere der er i klasserne. Jeg tror, at vi skal indrette skolen med mere fleksible rammer til at vælge om man vil fokusere på mindre klasser eller flere 2-lærer timer. Jeg mener at det er nødvendigt at afsætte flere midler til at sikre at skolerne kan varetage deres opgave som en stærk og vigtig dannelses og læringsinstitution.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Trine Timmerby uddyber:
Vi har brug for begge dele. Velfærdsteknologien skal prioriteres, fordi vi ser en eksplosiv udvikling der i den grad kan hjælpe os med at løse nogle udfordringer og optimere mulighed for den individuelle/personlige bedst mulige pleje. Plejen skal naturligvis altid foregå i samspil og relation med de dygtige medarbejdere som skal have frihed til at udføre deres arbejde. Det er vigtigt at der er personale nok, og tænker at velfærdsteknologien skal understøtte - IKKE erstatte de varme hænder.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Trine Timmerby uddyber:
Samarbejdet med private aktører på ældreområdet er en nødvendighed, hvis vi skal opretholde og udvikle på serviceniveauet Jeg tror, at det er vigtigt at vores borgere får mest mulig selvbestemmelse i forhold til deres egen tilværelse - også når de får brug for pleje. Jeg anser private aktører som et redskab til at give borgerne mest mulig frihed - samt en nødvendighed for at der er hænder nok til opgaven.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Trine Timmerby uddyber:
Ifølge den nye ældrelov skal borgerens helhedspleje tilrettelægges sammen med og i overensstemmelse med hver enkelt borger. Hvis man ønsker at støvsugning skal foregå uden robot, så er det sådan det bliver.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Trine Timmerby uddyber:
Forebyggelse er vigtigt og kan ikke beskæres meget mere. Jeg tror vi kan nå længere for pengene, hvis vi i højere grad involverer civilsamfundet og de mange gode foreninger i samarbejdet om og med borgeren. Foreningerne kan give mennesker motivation, fælleskab og lyst til at “træne” og mindske ensomheden. Ligeledes har foreningerne en styrke i det forebyggende, som vi med fordel kan understøtte fra kommunal side
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Trine Timmerby uddyber:
Jeg mener, at vi skal starte med at opsætte solceller på de kommunale bygninger. Hvis vi skal opsætte i nærheden af beboelse - må og skal det ske i forening med de omkringliggende jordejere/naboer
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Trine Timmerby uddyber:
Når man ikke udvikler - afvikler man. Det gælder både i det private erhvervsliv såvel som i det offentlige Vi skal være fokuserede og dedikerede til vækst - og især understøtte rekruttering og bosætning, men hvis vores skoler og institutioner fortsat underfinancieres vil vi ikke opnå tilfredsstillende resultat. Vi skal fokusere målrettet på vores institutioner og skoler. Det er alt for dyrt at lade være. Vi skal investere langsigtet og klogt i den nære velfærd.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Trine Timmerby uddyber:
Jeg mener vi skal støtte op om det lokale kulturliv - om det er kunst, teater, musik eller andet, mener jeg, at det bidrager til lokal selvforståelse, når vi glædes og bakker op om de mange gode lokale initiativer, som ofte også er båret af frivillighed og kæmpe engagement Jeg foreslår derfor også et konkret tiltag - et kultur-økosystem. Jeg vil - som den eneste kommune i Danmark - give Esbjergs seniorer (den gruppe som modtager ældrecheck) et Senior-Kulturpas på 2500kr årligt, som kan bruges på det lokale kulturliv. Det vil styrke de lokale kulturinstitutioner og give en gruppe borgere mulighed for at tage mere aktivt del i de kulturelle oplevelser. Med Senior-Kulturpasset ønsker jeg at styrke livskvaliteten, forebygge ensomhed og øge aktiviteten/tilgangen til kulturoplevelser
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Trine Timmerby uddyber:
Vi skal være bedre til at uddanne og stille krav til nogle grupper af flygtninge og invandrere. Samtidig ser vi en stigning på bl.a. universiteterne af unge med anden etnisk herkomst. Vi kan med fordel styrke danskundervisningen og job-indsatsen hos den del af flygtninge/invandrere som står udenfor arbejdsmarkedet/samfundet. Jeg tror, et styrket samarbejde med civilsamfund, frivillige og organisationer kan være en del af løsningen for denne gruppe