Er du enig med Turan Akbulut?

Del kandidaten

Turan Akbulut

Security officer

Det Konservative Folkeparti

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg vil være en tydelig og lokal stemme i både byrådet og det nye regionsråd. Vores hverdag formes af de beslutninger, der træffes om sundhed, skoler, ældrepleje, klima og byudvikling – og her er det vigtigt, at nogen taler vores områdes sag. Som formand for Plan- og Miljøudvalget arbejder jeg for grøn omstilling, bæredygtig udvikling og ansvarlig brug af vores ressourcer. Jeg tror på, at vi kan kombinere vækst og udvikling med omtanke for klima og miljø. I regionsrådet kæmper jeg for et stærkere sundhedsvæsen tættere på borgerne: kortere ventetider, bedre adgang til specialiserede behandlinger og et ambulanceberedskab, der giver tryghed i hele regionen. Jeg er familiefar, engageret i lokalsamfundet og vant til at tage ansvar. Du kan regne med, at jeg arbejder målrettet, lytter til borgerne og søger løsninger, der skaber værdi for fællesskabet. Stem på mig, hvis du vil have en lokal repræsentant, der sætter mennesker, nærhed og kvalitet i centrum.

Politisk karriere

2017-nu · Byrådsmedlem · Høje-Taastrup Kommune

2022-nu · Udvalgsformand, Plan og miljø udvalget.

2017-nu · Medlem af Plan- og Miljøudvalget · Høje-Taastrup Kommune

2017-nu · Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget · Høje-Taastrup Kommune

2025-nu · Medlem af Økonomiudvalget

2022-nu · Medlem af Ældre og Sundhedsudvalget

2017-2022 · Medlem af Institutions- og Skoleudvalget

Erhvervskarriere

2016-nu · Vagtfunktionær. · Københavns Lufthavne A/S

2007-2016 · Selvstændig erhvervsdrivende · OL Cykler v/Ahmet T Akbulut

Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er helt uenig i, at det skal accepteres, at der er stor forskel på responstider mellem by og land. Uanset hvor man bor, skal man kunne regne med hurtig og tryg hjælp i akutte og livstruende situationer. Selvfølgelig kan geografien spille en rolle, men regionen skal gøre en aktiv indsats for at udligne forskellene – fx gennem bedre placering af ambulancer, flere beredskaber i yderområderne og smartere udrykningssystemer. Akut hjælp må ikke være et spørgsmål om postnummer.

Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er helt uenig i, at der skal indføres et gebyr for at gå til lægen. Adgang til egen læge er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen og skal være gratis for alle. Et gebyr vil især ramme borgere med lav indkomst, kroniske patienter og børnefamilier, som ofte har brug for lægehjælp. Risikoen er, at nogle fravælger lægebesøg af økonomiske årsager, hvilket kan føre til senere og dyrere behandlinger. Vi skal i stedet finde løsninger gennem bedre organisering, forebyggelse og effektivisering frem for at indføre brugerbetaling.

En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg har valgt hverken eller, fordi digitale konsultationer kan være en god løsning i mange tilfælde – fx ved opfølgning, receptfornyelse eller simple spørgsmål. Det kan spare både patienter og læger tid. Men det må ikke erstatte de fysiske møder, hvor den personlige kontakt og muligheden for at undersøge patienten er afgørende for kvaliteten. Digitale løsninger skal derfor være et supplement, ikke en erstatning for det traditionelle lægebesøg.

Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at det er vigtigt at bevare de mindre syge- og sundhedshuse, fordi de sikrer nærhed og tryghed for borgerne. Mange har brug for at kunne komme til sundhedstilbud uden at skulle rejse langt. Samtidig skal vi være realistiske: Specialiserede behandlinger kræver store faglige miljøer og ressourcer, som ikke kan ligge alle steder. Derfor bør vi fastholde de mindre enheder til almen behandling og nære sundhedstilbud, mens de mere specialiserede funktioner samles på de større sygehuse.

Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg har valgt hverken eller, fordi det er vigtigt både at sikre et stærkt akutberedskab i yderområderne og at bevare en høj kvalitet i de øvrige sundhedstilbud. Borgerne i yderområder skal naturligvis have tryghed for, at hjælpen når frem i tide. Men en løsning må ikke ensidigt gå på bekostning af andre områder. Derfor skal vi finde en balanceret tilgang – fx med bedre ressource udnyttelse, smartere placering af ambulancer, supplerende nødberedskaber og bedre samarbejde med kommunerne.

Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg har valgt hverken eller, fordi det både er vigtigt at sikre effektiv drift på de store buslinjer med mange passagerer og samtidig bevare en vis betjening i yderområderne. Hvis vi kun fokuserer på de mest benyttede linjer, risikerer vi at svigte borgere, der er afhængige af kollektiv transport i mindre bysamfund. Derfor skal løsningen findes i en balanceret prioritering, hvor vi både sikrer høj kapacitet på de store strækninger og rimelig mobilitet i de tyndere befolkede områder – evt. med mere fleksible løsninger som telebusser eller minibusser.

Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at psykiatrien bør prioriteres højere, selv hvis det betyder færre midler til andre områder. Psykiatrien har i mange år været underfinansieret, og der er et stort behov for bedre tilbud til både børn, unge og voksne. Når det er sagt, skal vi samtidig sikre en rimelig balance i sundhedsvæsenet som helhed. Vi kan ikke blot flytte ressourcer rundt, men også arbejde med bedre organisering, tværfagligt samarbejde og forebyggelse for at få mest muligt ud af de midler, vi har.

Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at der kan være fordele ved at nedlægge regionerne og fordele opgaverne til kommuner og staten. Det kan give kortere beslutningsveje og skabe større sammenhæng mellem lokale behov og de ressourcer, der bliver afsat. Omvendt løser det ikke alle udfordringer. Sundhedsvæsenet er komplekst, og mange opgaver kræver tværgående koordinering, som kommuner alene kan have svært ved at løfte. Derfor er det vigtigste ikke selve strukturen, men at vi sikrer nærhed, gennemsigtighed og kvalitet i opgaveløsningen – uanset hvem der har ansvaret.

Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at private hospitaler bør bruges til at nedbringe ventetider, når presset på det offentlige system er for stort. For patienterne er det vigtigste, at de får behandling i tide. Men det skal ikke være en permanent løsning. Fokus skal være på at styrke kapaciteten i det offentlige sundhedsvæsen, så vi kan levere kerneopgaven selv. Private hospitaler kan bruges som et nødvendigt supplement – men ikke som erstatning for et stærkt offentligt sundhedssystem.

Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at regionen bør prioritere behandling af de mest udbredte sygdomme, da de berører flest borgere og kan give størst samlet effekt for sundheden. Men samtidig skal vi ikke helt overse patienter med sjældne sygdomme. Alle borgere skal have adgang til behandling, også selvom den er dyr og mere specialiseret. Derfor handler det om at finde en balance, hvor vi både sikrer bred kapacitet til folkesygdomme og fastholder et sikkerhedsnet for dem, der har brug for sjældne behandlinger.

Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at børne- og ungdomspsykiatrien skal have flere midler, også selvom det kan betyde lavere prioritering af andre områder. Ventetiderne er alt for lange, og alt for mange unge og familier bliver svigtet i dag. Samtidig skal vi sikre, at ressourcerne bruges effektivt. Det handler ikke kun om flere penge, men også om bedre organisering, flere fagfolk og et stærkere samarbejde mellem psykiatrien, kommunerne og skolerne, så børn og unge får hjælp tidligere og mere helhedsorienteret.

Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at højere tillæg kan være nødvendigt for at tiltrække og fastholde personale i særligt pressede afdelinger. Uden den mulighed risikerer vi at stå uden det nødvendige personale, og det går ud over patienterne. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at lønforskelle kan skabe ulighed og utilfredshed på tværs af afdelinger. Derfor bør tillæggene målrettes og kombineres med bedre arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og fastholdelsesinitiativer, så vi får en mere langsigtet løsning.

Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.

Turan Akbulut uddyber:

Dokumentationskrav og bureaukrati bør reduceres i sundhedsvæsenet. Alt for mange medarbejdere bruger unødvendig tid på papirarbejde frem for patientkontakt. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke går på kompromis med patientsikkerhed, kvalitet og gennemsigtighed. Vi skal derfor målrette indsatsen mod at fjerne overflødige registreringer og skabe smartere systemer, så dokumentation bliver enklere og mere meningsfuld – uden at gå på kompromis med kerneopgaven.

Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg har valgt hverken eller, fordi regionsklinikker kan være en vigtig nødløsning i områder, hvor borgerne ellers ville stå uden lægedækning. Adgang til egen læge er en grundlæggende tryghed. Samtidig bør regionsklinikker ikke blive en standardløsning, der underminerer de private praksisser. Den langsigtede løsning er at gøre det mere attraktivt for praktiserende læger at etablere sig – fx gennem bedre rammer, bonusordninger og samarbejde med kommunerne – så regionsklinikker kun bruges, når det er strengt nødvendigt.

Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg har valgt hverken eller, fordi kræftbehandling med rette har fået høj prioritet – det redder mange liv og giver tryghed. Samtidig er det vigtigt, at andre sygdomsområder ikke forsømmes. Der er behov for balance: vi skal fastholde den høje kvalitet i kræftbehandlingen, men også styrke indsatsen for fx kroniske sygdomme, psykiatri og forebyggelse, så sundhedsvæsenet samlet set giver den bedst mulige hjælp til flest mulige patienter.

Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionen. Adgang til egen læge er afgørende for tryghed, forebyggelse og tidlig behandling – uanset om man bor i by eller på landet. Samtidig er det ikke realistisk at sige “uanset prisen”. Vi skal bruge ressourcerne klogt og målrettet – fx ved at tilbyde bonusordninger til læger, der etablerer sig i lægedækningstruede områder, udnytte digitale løsninger og styrke samarbejdet med kommunerne. På den måde kan vi sikre bedre dækning uden at sprænge økonomien.

Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er lidt enig i, at regionen skal arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral. Vi bør investere i grøn energi, genanvendelse og naturbeskyttelse – det er nødvendigt for fremtidens bæredygtighed. Samtidig er det vigtigt, at vi prioriterer klogt, så klimaindsatsen går hånd i hånd med kerneopgaver som sundhed og velfærd. Grønne investeringer skal ske trinvis og i et tempo, hvor økonomien kan følge med, så borgerne ikke pålægges unødige ekstra udgifter.

Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.

Turan Akbulut uddyber:

Jeg er helt enig i, at borgere, der udebliver uden at melde afbud, bør betale et gebyr. Når patienter ikke møder op, går værdifuld tid tabt, og andre patienter må vente unødigt længe på behandling. Et gebyr kan være med til at skabe ansvarlighed og respekt for sundhedsvæsenets ressourcer. Selvfølgelig skal der tages hensyn i tilfælde af force majeure eller særlige omstændigheder, men generelt er princippet rimeligt og nødvendigt for at mindske spild og ventetider.