Gå til indhold
Del kandidaten
N
Ulf Harbo
Friskolelærer
Natur- og Velfærdslisten

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg vil arbejde for mere natur i Norddjurs og flere rekreative naturzoner som forbinder landsbyer med natur og kyst til gavn for biodiversitet, folkesundhed, bosætning, vandløb, grundvand og havmiljø. Det er der brug for fordi vores insekter, fugleliv, grundvand og havmiljø er under voldsomt pres og har brug for at vi gør en større indsats for at give mere plads til den vilde artsrige natur. Jeg vil også, som jeg har gjort siden 2014, fortsat kæmpe for en ordentlig behandling af kronisk syge, ulykkesramte og handicappede og for at vi ikke sparer på de ældre og udsatte i vores kommune. Jeg har som kommunalbestyrelsesmedlem kæmpet for mere frihed til skolerne, kortere skoledage og flere skoler med fuldt skoletilbud fra 0 til 9 klasse og jeg vil fortsætte med at sætte det gode børne- og familieliv højest med naturen som det naturlige omdrejningspunkt for vores børns trivsel.

Politisk karriere
2025-nu · kommunalbestyrelsesmedlem · Norddjurs Kommune
2014-2025 · Kommunalbestyrelsesmedlem · Norddjurs Kommune
2018-nu · Medlem af Økonomiudvalget
2022-nu · Medlem af Arbejdsmarkedsudvalget
2018-2021 · Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget
Tillidsposter
2018-nu · Formand · ForRetssikkerhed - Foreningen for erstatning til syge på kontanthjælp
1
Investorer skal have lov til at lave Energiklynge Djursland med et biogasanlæg, solceller på 200 hektar jord og seks store vindmøller i nærheden af Homå ved Grenaa.
2
Kommunens projekt Fjellerup Udvikling til 11 millioner kroner med blandt andet vandlegeplads, strandpromenade og en x-formet helårsbadebro langs stranden i Fjellerup er en god ide.
3
Der skal siges ja til flere solcelleparker i Norddjurs i den kommende valgperiode.
4
På grund af for få elever på nogle af skolerne i den vestlige del af Norddjurs Kommune, kan det blive nødvendigt at lukke en af disse tre skoler – Rougsøskolen i Ørsted, Langhøjskolen i Vivild eller Allingåbroskolen.
5
Norddjurs skal sammen med Syddjurs arbejde hårdt for, at staten beslutter at genskabe Kolindsund som sø fra Grenaa til Kolind.
6
Taksterne på kommunens sfo'er, klubber og ungdomsklubber skal sættes ned.
Ulf Harbo uddyber:
Jeg har selv en dreng som går i SFO og det koster 2.175,00 om året, hvilket gør SFO lige så dyr som det koster at have et barn i både friskole og SFO på en friskole. Så ja taksten bør sættes ned så flere har råd til at have deres børn i SFO, klubber og ungdomsklubber.
7
Det var en rigtig beslutning at nedlægge Telebybussen, der kørte om formiddagen og først på eftermiddagen i Grenaa.
Ulf Harbo uddyber:
Det er der meget delte meninger om og jeg ved ikke om de nye flexturknudepunkter kan løse behovet for ældre og udsatte borgere i Grenå. Vi har stadig bybussen som kører morgen og eftermiddag også har vi nye flexturknudepunkter hvor flexturen koster 3 kr. pr. km, når du kører til/fra et flexturknudepunkter internt i Norddjurs Kommune. Nye flexturknudepunkter i Grenå Grenaa, Digterparken (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Tove Ditlevsens vej 2, 8500 Grenaa Grenaa, Fuglsanggård (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Trekanten 3, 8500 Grenaa Grenaa, Genoptræningc (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Posthaven 48, 8500 Grenaa Grenaa, Apotek Kattega (Knudepunkt)(Norddjurs Kom), Nygade 24, 8500 Grenaa Grenaa Station (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Stationsplads 8B, 8500 Grenaa Grenaa, Åbylægerne (Knudepunkt) (Norddjurs Kom), Åbyen 3, 8500 Grenaa
8
Der skal i de kommende år arbejdes for, at der udstykkes flere områder med sommerhuse og feriecentre i Norddjurs.
9
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
10
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Ulf Harbo uddyber:
Vi har ikke brug for flere private penge i lommen og endnu dårligere kommunal service til vores børn, ældre, udsatte, syge og arbejdsløse.
11
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Ulf Harbo uddyber:
Jeg er en af dem der får mindst i kommunalbestyrelsen lige nu i vederlag, men med et lavt forbrug og en 47% stilling som friskolelærer går det fint med at leve deltid af politik så jeg ser ikke noget behov for at vi som politikere skal have endnu flere penge og jeg tror ikke vi får bedre politikere af at vederlaget sættes op.
12
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Ulf Harbo uddyber:
Vi skal skabe en almenskole hvor færre børn mistrives så vi ikke udsulter almenskolen ved at bruge 33% af budgettet på specialtilbud. Vi skal have kortere og mere meningsfulde skoledage. Mere praktisk-musisk undervisning. Mere undervisning i naturen. Mere meningsfuld virkelighedsnær praksisorienteret undervisning frem for alt for store læseplaner og pensum, som man overfladisk gennemgår i klassen i for meget larm og uro. Vi skal generelt investere i 2-lærersystemer frem for dyre specialtilbud, samtidig med at vi selvfølgelig stadig skal have specialtilbud til de mest udfordrede børn. Men når op mod 20% af børnene i de store klasser er særligt udfordrede og Psykiatrifonden anslår, at omkring 15 % af alle børn og unge under 18 år diagnosticeres med en psykisk lidelse så er der altså noget strukturelt galt i vores samfund og skole, som vi skal gøre noget ved.
13
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
14
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Ulf Harbo uddyber:
Vi har et gennemsnit i Norddjurs kommune på omkring 21 elever i hver klasse, men det er et tal som dækker over store forskelle. Vi har brug for en ekstra overbygning i Grenå hvor vi har samlet over 500 børn fra 7-9 klasse på en skole og i vest hvor der er 3 skoler som sender alle deres elever til Auning i 7 klasse, hvilket giver trængsel og mindre fleksibilitet i forhold til skolevalg. Vi har brug for at give mulighed for at elever kan få en ny start på en ny skole hvis trivslen og det sociale er kørt af sporet og der er behov for et skoleskift. Vi skal have kortere og mere meningsfulde skoledage. Mere praktisk-musisk undervisning. Mere undervisning i naturen. Mere meningsfuld virkelighedsnær praksisorienteret undervisning frem for alt for store læseplaner og pensum, som man overfladisk gennemgår i klassen med for meget uro og larm. Vi skal investere i 2-lærersystemer. Derfor er det ikke nødvendigvis en nedsættelse af klassernes størrelse som er løsningen på vores problemer.
15
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Ulf Harbo uddyber:
Ældreplejen gøres bedst af varme hænder som også giver pleje i form af en social relation og en menneskelig kontakt, hvilket vi ikke bør underkende i jagten på at effektivisere og automatisere ældreplejen for at skabe politiske råderum til politikerne. Vi skal sikre en værdig ældreplejen og ikke sælge vores ældres trivsel i blind jagt på besparelser og effektiviseringspotentialer, som ofte ikke bliver realiseret fordi velfærdsteknologien nemt kan koste kassen.
16
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Ulf Harbo uddyber:
Vi har kun de penge vi har til ældrepleje og hvis vi skal bruge kommunale kroner til private tilbud ryger der penge ud til direktører og ejere/aktionærer i stedet for at pengene går 100% til den kommunale pleje.
17
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
18
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Ulf Harbo uddyber:
Genoptræning og forebyggelse er begge meget vigtigt og derfor er det også vigtigt at i giver mulighed for billig selvtræning for de ældre på vores plejecentre.
19
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Ulf Harbo uddyber:
Vi skal kunne køre rundt i byen, men jeg synes vi skal sløjfe parkeringen ved Kirken så de tomme butikker i det område kan få noget mere fortovsplads. Vi har gode parkeringsmuligheder ved rådhuset, som kan dække behovet, men man skal kunne parkere gratis der på alle pladserne i mere end 15 minutter.
20
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Ulf Harbo uddyber:
Vi har en meget stor landdistriktskommune med 72000 hektar og 61 byer. Vi har mange tomme huse rundt omkring og vi skal satse på at gøre vores små bysamfund mere attraktive med tilgængelig rekreativ natur og naturforbindelser til kyst og skov. Vi skal styrke muligheden for at udnytte de tomme bygninger vi allerede har og huske på at bæredygtigt byggeri starter med at bruge de bygninger der allerede er bygget og står tomme fremfor at bygge ny. Men der hvor der er efterspørgsel og mangler byggegrunde skal vi selvfølgelig udlægge til nye boliger. Derudover synes jeg vi skal udlægge til et område med bæredygtigt byggeri i form af tiny houses, som man går i Syddjurs med Grobund, som kan blive fremtidens bæredygtige og billige boligløsning for mange.
21
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Ulf Harbo uddyber:
Vi skal have flere solceller og vindmøller, men i respekt for lokale borgere og naturen og derfor skal vi lave mindre solcelleparker med store respektzoner med bevoksning mindst 200 meter til store veje og bebyggelse og med græsslåning til hø imellem solcellerne som vi gør i Estruplund solcelleparken. Vi skal have mindre vindmøller og ingen kæmpemøller tæt på hvor folk bor så de ikke kan sove om natten pga. lavfrekvent støj. Vi skal producere strøm vha. vedvarende energikilder som vind og sol, men det skal gøres på en ordentlig måde uden at tage lokalbefolkning eller naturen som gidsler.
22
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Ulf Harbo uddyber:
Vi skal investere i bæredygtigt og grønt byggeri og ja det må gerne koste mere, ellers var det jo ikke en investering. Vi bør fx bruge træfiberisolering fremfor rockwool og glasfiber da det er bedre for både indeklima og isoleringsgrad og kan produceres meget mere bæredygtigt.
23
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Ulf Harbo uddyber:
Vi skal have vækst i vild natur, stier, cykelstier, rekreative områder, naturturisme og bosætning ude på landet i vores små bysamfund. Det vil også give økonomisk vækst og befolkningstilvækst. Med det faldende børnetal vi har haft i mange år har vi ikke problemer med trængsel på mange af vores skoler, men vi har brug for en ekstra overbygning i Grenå og i vest hvor der er 3 skoler som sender alle deres elever til Auning i 7 klasse, hvilket giver trængsel.
24
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Ulf Harbo uddyber:
Der skal være plads til alle og det frie initiativ, men fx vores kyst bør vi være fælles om at beskytte så vi ikke får en kyst ligesom i Sydeuropa hvor det kan være svært at finde en strand der ikke er belagt med beton og hoteller. I Norddjurs har vi stort set intet offentligt tilgængelig natur ud over Grenå plantage på 350 hektar og Porsbakkerne i Auning. Jeg oplever på ingen måde at der bliver taget for meget hensyn til naturen. Fx blev der for et par uger siden fældet et stort flot læhegn med egetræer og birketræer på marken imellem Laen og Glesborg. De seneste år er der blevet fældet utroligt mange læbælter skovstykker med lysåbne træer i Norddjurs kommune, som har været levesteder for insekter, dyr og fugle fordi der er rigtig mange penge i flis fordi vores varmeværker bruger meget flis og prisen på energi er steget. Vi tager med andre ord for lidt hensyn til naturen som det er lige nu i Norddjurs kommune og investerer heller ikke i naturen på trods af det store potentiale vi har.
25
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Ulf Harbo uddyber:
Der bliver lyttet en gang imellem, men alt for ofte lyttes der slet ikke og nogen gange bliver der sorteret i høringssvar i den politiske behandling, som fx er sket både med projektet Fjellerup udvikling hvor de kritiske røster ikke blev hørt og refereret ordentligt i sagsfremstillingen og Energiklyngen med stort biogasanlæg ved Homå hvor der også har været kritik af sagsfremstillingen og den manglende gengivelse af kritik af projektet og de konstante afvisninger af at få input fra andre end dem der tjener penge på at lave store biogasanlæg, som NGO´er og professorer i planlægning af store VE-anlæg. Alt for ofte lader det til at et flertal i kommunalbestyrelsen når først de er blevet enige om noget sidder i en osteklokke og afviser yderligere afdækning og undgår at svare reelt på indsigelser fra borger eller Dansk Naturfredningsforening.
26
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Ulf Harbo uddyber:
Det er ikke en kommunal opgave at drive udenrigspolitik.
27
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
28
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Ulf Harbo uddyber:
Der er mange flygtninge og indvandrere som udgør en stor ressourcer for vores lokalsamfund, men vi skal ikke være blinde for at der også er flygtninge og indvandrere som skaber problemer.