Gå til indhold
Del kandidaten
Ulrik Johannsen
Direktør og selvstændig
Liberal Alliance

Derfor stiller jeg op til valget

Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil være med til at udvikle kommunen – ikke bare administrere den. Man bør stemme på mig, hvis man ønsker en kommune, der tænker fremad og handler med sund fornuft. Jeg vil arbejde for, at Aabenraa bliver en kommune i vækst – hvor unge har lyst til at blive, vende hjem eller flytte til, og hvor erhvervslivet får de bedste rammer for at trives. Jeg tror på frihed, ansvar og dialog frem for bureaukrati og symbolpolitik. Vi skal udvikle hele kommunen – både by og land – på en måde, hvor alle trækker i samme retning. Jeg ønsker en samlet plan for udviklingen, hvor politikere, forvaltning, borgere, erhvervsliv og investorer arbejder mod fælles mål. Det vil styrke sammenhængen i kommunen og give plads til initiativ og nytænkning.

1
Planerne om et byggeri i det midlertidige byrum i Nørreport skal fortsætte
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener ikke at vi skal have bygget Nørreport til med boliger. Selvom den oprindelig plan, "Fremtidens Købstad", på flere områder trænger til at blive revurderet, så mener jeg at netop delen om at lave Nørreport om til et kulturtorv skal føres ud i livet. Et attraktivt kulturtorv i den nordlige del af gågaden kan i sig selv blive et samlingspunkt. Men det kan også være med til at gøre hele bymidten mere livlig og tiltrækkende for både borgere og besøgende.
2
Aabenraa Kommune skal hæve niveauet for en værdig ældrepleje
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at ældreplejen i Aabenraa skal være både tryg og værdig, men løsningen er ikke nødvendigvis flere penge. Vi kan løfte kvaliteten ved at give medarbejderne mere frihed og mindre bureaukrati. Tillid og faglighed skaber bedre pleje end kontrol og regler. Samtidig bør vi åbne for flere friplejehjem, så ældre får reelle valgmuligheder og kommunen sikrer kvalitet gennem konkurrence.
3
Kommunen bør koncentrere dens tilskud på færre og større events i stedet for at give tilskud til mange mindre events
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg synes, vi skal finde en bedre balance. De store events kan tiltrække opmærksomhed og aktivitet, men de mange mindre lokale arrangementer skaber fællesskab, sammenhold og liv i hele kommunen. De drives ofte af frivillige ildsjæle, som får meget ud af relativt små midler. Jeg mener, vi bør bevare støtten til de lokale kræfter og samtidig sikre, at større events giver reel værdi og kommer hele kommunen til gode – ikke kun de få.
4
Aabenraa Kommune skal fortsætte planerne om at bruge 40 millioner kroner på at bygge et nyt stort museum på Kilen, som samlet koster omkring 200 millioner kroner.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg forstår godt at man gerne vil sikre at Francisca Clausens værker kan blive i Aabenraa. Det vil jeg også gerne bakke op om. Men jeg mener ikke at et så stort prestigebyggeri på den placering er rigtigt prioriteret. Jeg synes planerne nord for Kilen i det hele taget bør tænkes om og der bør laves en ny plan der omfatter mere af Aabenraa, hvis vi skal have placeret både boliger, erhverv, bymidte og kultur.
5
Aabenraa skal afsætte flere penge til grøn energi i fremtiden
Ulrik Johannsen uddyber:
Aabenraa bidrager allerede markant til den grønne omstilling med store solcelleprojekter, vindmøller og PTX-anlæg. Det er vigtigt, at vi får disse projekter realiseret og til at fungere optimalt, før vi afsætter endnu flere penge til nye initiativer. Grøn energi er afgørende for både klima og energisikkerhed, men vi skal bruge ressourcerne klogt.
6
Der skal bruges penge på at udvikle gågaden, da der er for mange tomme butikslokaler
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg er enig i, at gågaden skal udvikles – men løsningen er ikke bare flere kommunale investeringer i belægning og facadeprojekter. Vi skal skabe rammer, hvor handel, kultur og fællesskab mødes, og hvor der er fleksibilitet for både ejere og butikker. Kommunen skal være en medspiller, ikke en stopklods. Det skal være lettere for ejendomsejere at udvikle deres bygninger, fx ved at lempe regler, reducere bureaukrati og mindske udgifter som parkeringsbidrag. Vi bør åbne for dialog og partnerskaber, hvor kommunen hjælper – ikke hindrer – udviklingen. En levende gågade kræver samarbejde, aktivitet og en kommune, der giver plads til initiativ.
7
Politikerne skal have fokus på at udvikle tilbud som uddannelse, boliger og kulturtilbud til de unge
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg er helt enig. Hvis Aabenraa skal udvikle sig, skal vi skabe attraktive rammer for de unge – både i forhold til uddannelse, boliger og kulturliv. Vi skal have flere ungdomsboliger og uddannelsesmuligheder tættere på de miljøer, hvor de unge færdes, og gøre byen mere levende med kultur- og fritidstilbud, der matcher deres hverdag. Det handler om at skabe en kommune, hvor unge får lyst til at blive, vende hjem eller flytte til – for de er fremtidens Aabenraa. Det er bedre med lidt diskolarm og cafe støj end rungende stille tomme gader...
8
Diskussionen om hotel-og lejlighedsbyggeriet Hvalen ved fjorden viste, at Aabenraa skal få lavet en helhedsplan for, hvordan byen skal udvikle sig
Ulrik Johannsen uddyber:
Der findes en plan for "Fremtidens Købstad". Selvom den indeholder mange gode elementer så er den ikke nok. Der skal laves en plan der omhandler mere af Aabenraa. Vi skal have bundet byen mere sammen og samtidig have fundet plads til udvikling. Det kræver mod og nytænkning, men omvendt er det også nødvendigt hvis ikke Aabenraa skal komme helt bagud i forhold til flere af vores nabo kommuner, der ved hjælp af planer samt samarbejde mellem politikere, forvaltning, udviklere og investorer sikrer fælles mål og mere udvikling.
9
Aabenraa mangler et samlingspunkt, og politikerne bør prioritere udviklingen af sådan et i de næste fire år
Ulrik Johannsen uddyber:
Aabenraa har ikke brug for et nyt dyrt prestigeprojekt, men for at udnytte de muligheder, vi allerede har bedre. Jeg ser gerne et stærkere samlingspunkt, fx en central scene i byen med mange anvendelser. Nørreport er oplagt, og Dyrskue- og Ringriderpladsen bør udvikles som version 2.0. Vi skal skabe liv og fællesskab gennem aktivitet – ikke ved at bygge nyt for enhver pris.
10
Aabenraa Kommune er den dyreste kommune i Sønderjylland, når man skal have passet sit barn i daginstitution. Politikerne bør derfor prioritere at få sat prisen ned
Ulrik Johannsen uddyber:
Det er et problem, at Aabenraa er dyrere end nabokommunerne, når det gælder pasning af børn. Vi skal selvfølgelig have prisen ned på et niveau, der svarer til de andre kommuner – uden at det går ud over kvaliteten eller børnenes trivsel. Forskellen skyldes blandt andet kommunens prioriteringer og den måde, man har organiseret området på. Det bør vi gennemgå grundigt og finde løsninger, så børnefamilierne oplever, at Aabenraa er et attraktivt og økonomisk rimeligt sted at bo og arbejde.
11
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener ikke, at en højere kommuneskat er løsningen. Vi skal levere god service for de penge, vi allerede opkræver – og det kræver, at ressourcerne bruges smartere. Aabenraa skal være en effektiv og ansvarlig kommune, hvor pengene går til borgerne – ikke til systemet. Før vi taler om skattestigninger, skal vi fjerne unødvendigt bureaukrati og sikre, at medarbejderne har frihed til at levere kvalitet. God service handler om ledelse og prioritering – ikke nødvendigvis flere penge.
12
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at det er en fornuftig ambition at sætte kommuneskatten ned, men det skal ske ved at bruge pengene klogere – ikke ved at skære i kernevelfærd. Der er stadig for meget bureaukrati og for lidt fokus på effektivitet i den kommunale drift. Hvis vi prioriterer ressourcerne rigtigt og skaber en mere enkel og effektiv kommune, kan vi både sikre kvalitet i velfærden og give borgerne mere af deres egne penge tilbage.
13
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at man skal stille op til byrådet for at gøre en forskel – ikke for pengenes skyld. Men jeg kan også se, at det nuværende vederlag kan afholde nogle med værdifulde kompetencer fra at stille op, fordi arbejdet kræver meget tid og ansvar. Byrådet har brug for bredt sammensatte erfaringer – også fra erhvervslivet. Derfor bør vi se på, om rammerne kan justeres, så flere får mulighed for at engagere sig, uden at det bliver et økonomisk tab.
14
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at alle børn skal have mulighed for at trives og lære, men det må ikke ske på bekostning af de øvrige elever. De særligt udfordrede børn skal have den hjælp, de har brug for – men ofte kræver det specialiserede indsatser, ikke bare flere ressourcer i klassen. Vi skal finde balancen, så læreren har tid til alle elever. Inklusion skal være noget, der virker i praksis – ikke bare en politisk ambition.
15
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg forstår bekymringen, for der skal være tid og nærvær i hverdagen med børnene. Men det handler ikke kun om antallet af ansatte – det handler også om, hvordan tiden bruges. Hvis pædagogerne bruger for meget tid på dokumentation og bureaukrati, kommer det ikke børnene til gavn. Vi skal have gode, kompetente medarbejdere og give institutionerne frihed til at organisere sig efter deres behov, så kvalitet og trivsel kommer i første række.
16
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg forstår ønsket om mindre klasser, men det er ikke i sig selv en garanti for bedre undervisning. Det vigtigste er, at læreren har tid til den enkelte elev, og at undervisningen er tryg og motiverende. Færre elever kan være rigtigt nogle steder, men andre skoler kan levere høj kvalitet med lidt større klasser. Vi skal give skolerne frihed til at tilrettelægge undervisningen lokalt – ikke indføre faste regler, der kræver besparelser andre steder.
17
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at velfærdsteknologi kan være et godt redskab, men det må aldrig erstatte de varme hænder og den menneskelige kontakt. For mange ældre betyder samværet med medarbejderen lige så meget som den praktiske hjælp. Teknologien skal bruges til at frigive tid – ikke fjerne den. Målet skal være, at medarbejderne får mere tid til omsorg, nærvær og samtale. Det er kombinationen af mennesker og teknologi, der giver den bedste ældrepleje.
18
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at flere private aktører i ældreplejen kan være med til at løfte kvaliteten og skabe mere valgfrihed for borgerne. Konkurrence giver fokus på service og effektivitet, og friplejehjem er et godt supplement til de kommunale tilbud. Men det kræver, at kommunen stiller klare krav til kvalitet og samarbejde, så borgerne oplever tryghed og sammenhæng – uanset hvem der leverer hjælpen.
19
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at teknologi som robotstøvsugere kan være en god hjælp, men den må aldrig erstatte den menneskelige kontakt eller bruges imod borgerens ønske. For nogle ældre er samværet med hjemmehjælperen lige så vigtigt som selve støvsugningen. Vi skal bruge teknologi der, hvor den giver mening og frigør tid til omsorg – ikke som en spareøvelse. Valget skal ske i dialog med borgeren, med respekt for tryghed og trivsel.
20
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Ulrik Johannsen uddyber:
Genoptræning er afgørende for livskvalitet og for, at borgere hurtigt kan vende tilbage til hverdagen efter sygdom eller skade. Men jeg mener ikke, vi skal tage midler fra forebyggelsen for at styrke genoptræningen – det er to sider af samme sag. God forebyggelse mindsker behovet for genoptræning, og effektiv genoptræning forebygger varige problemer. Vi skal bruge ressourcerne klogt og sikre sammenhæng, så borgeren oplever et samlet og effektivt sundhedstilbud.
21
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Ulrik Johannsen uddyber:
Der er ingen tvivl om at fredelige og idylliske bymidter kan være attraktive - både for kommunens borgere samt de besøgende der kommer. Men, vi må ikke gøre det hverken svært at komme ind til bymidterne eller at finde parkeringspladser når man kommer derind. Det skal være let at komme ind til byen.
22
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at fortætning kan være fornuftigt, især hvor der er tomme grunde og uudnyttede arealer. Men vi må ikke gøre det til en regel. I Aabenraa Kommune er der stor forskel på behovene i byerne og i landdistrikterne. Nogle steder giver det mening at fortætte, mens vi andre steder skal skabe nye bolig- og erhvervsområder for at tiltrække borgere og investeringer. Det vigtigste er, at udviklingen sker planlagt, balanceret og lokalt forankret.
23
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg støtter den grønne omstilling, men Aabenraa har allerede udpeget store arealer til solceller og vindmøller – og flere projekter er på vej således kapaciteten passer med behovet. Jeg mener, at vi nu skal fokusere på at få realiseret de eksisterende projekter og sikre, at de bliver gennemført med lokal opbakning og hensyn til naboer og natur. Grøn energi er vigtig, men det skal ske i balance. Jeg er derfor ikke tilhænger af at udlægge yderligere arealer.
24
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg er enig i, at kommunen skal tænke bæredygtigt, men vi skal også bruge pengene fornuftigt. Et lavt CO₂-aftryk er vigtigt, men det må ikke blive et mål i sig selv, hvis prisen bliver urimelig høj. Vi skal bygge klogt og vælge løsninger, der balancerer klima, økonomi og kvalitet. Mange bæredygtige materialer og metoder kan indarbejdes uden store merudgifter – det handler om planlægning og sunde prioriteringer, ikke om symbolpolitik.
25
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at vækst er afgørende for Aabenraas fremtid. Uden udvikling mister vi arbejdspladser, borgere og skattegrundlag. Men vækst skal ske med omtanke – vi skal sikre, at infrastruktur, skoler og daginstitutioner følger med. Vækst må ikke blive kaotisk, men planlagt og bæredygtig. Vi skal tænke langsigtet, så flere borgere og virksomheder kan se Aabenraa som et sted, hvor det både er attraktivt at bo, arbejde og investere.
26
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at vi nogle gange prioriterer beskyttelsen af grønne områder for højt i forhold til behovet for udvikling. Grønne områder er vigtige, men Aabenraa skal også kunne vokse og skabe nye arbejdspladser og boliger. Det handler ikke om at bygge overalt, men om at bruge arealerne klogt og planlagt, så vi bevarer de særlige naturområder og samtidig giver plads til erhverv og bosætning. Natur og udvikling skal gå hånd i hånd – ikke stå i vejen for hinanden.
27
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
28
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener ikke, at kommunen skal føre udenrigspolitik. Aabenraa Kommune skal fokusere på kerneopgaverne – at levere god service, skabe udvikling og sikre tryghed for borgerne. Det er ikke kommunens rolle at tage stilling til internationale konflikter eller boykotte varer fra bestemte lande. Sådanne beslutninger hører hjemme i Folketinget og regeringen. Kommunens arbejde skal bygge på samarbejde, ikke symbolpolitik.
29
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at kommunen har en vigtig rolle i at understøtte det lokale kunst- og kulturliv, fordi det skaber fællesskab, liv og identitet. Men midlerne skal bruges med omtanke og rettes mod de initiativer, der gør en reel forskel i hverdagen – ikke på store prestigeprojekter. De mange lokale foreninger og ildsjæle skaber kultur, som samler mennesker på tværs af alder og byer. Det er her, støtten gør mest gavn og styrker hele kommunen.
30
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Ulrik Johannsen uddyber:
Jeg mener, at flygtninge og indvandrere er en ressource, hvis integrationen lykkes, og de bliver en aktiv del af lokalsamfundet. Det kræver, at vi stiller klare krav og forventninger om deltagelse, sprog og arbejde – men også giver muligheder. Mange virksomheder mangler arbejdskraft, og her kan integration spille en positiv rolle. Men det kræver gensidig respekt og ansvar, så fællesskabet styrkes – ikke udfordres.