Gå til indhold
Del kandidaten
Verner Boje Madsen
“Arnepensionist”
Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Du skal stemme på mig hvis du går ind for at bo i en kommune hvor mennesker er i centrum. Med plads til et stærkt kultur og fritidsliv, kærlig omsorg og pleje, samt fortsat grøn omstilling.

Erhvervskarriere
2025-nu · Tidlig pension
1
Vejen Kommune bør prioritere udvikling af de fire centerbyer Holsted, Brørup, Rødding og Vejen frem for landsbyerne.
Verner Boje Madsen uddyber:
Det er vigtigt at udvikle centerbyerne, men vi må ikke glemme landsbyerne.
2
Politikerne prioriterede korrekt, da de indførte at nogle ældre i Vejen Kommune selv skal betale for ydelser som robotstøvsugere og kompressionsstrømper.
Verner Boje Madsen uddyber:
Ja for vi skal sørge for at den personlige pleje har 1. prioritet,
3
Det er en god idé, når Vejen Kommune arbejder på etablering af store energiparker med solceller og vindmøller.
Verner Boje Madsen uddyber:
Vi bliver nødt til at arbejde på målrettet reduktion af CO2 udledningen, og på at gøre os uafhængige af import fra tvivlsomme staters olie og gas.
4
Det var rigtigt at hæve kommuneskatten for at rette op på økonomien, og politikerne bør gøre det en gang til.
Verner Boje Madsen uddyber:
Det var helt rigtigt at hæve kommuneskatten for at opretholde et rimeligt serviceniveau, men vi har også en vigtig opgave i at kæmpe med den økonomi vi har, så vi så vidt muligt kan holde skatten i ro.
5
Vejen Hallen bør rives ned, så området kan bruges til boligbyggeri.
Verner Boje Madsen uddyber:
Vejen Hallen har haft sin tid, området kan gøres til et attraktivt sted for boliger.
6
Vejen Kommune bør tilføre et markant millionbeløb ekstra til folkeskolen for at rette op på placeringen som den kommune, der bruger færrest penge pr. elev.
Verner Boje Madsen uddyber:
Det er selvfølgelig ikke i orden at Vejen kommune ligger helt i bunden af den statistik. Så vi har en vigtig opgave i at løfte niveauet trods kommunens pressede økonomi.
7
Kommunens serviceniveau må gerne øges, også hvis det kræver højere kommuneskat.
Verner Boje Madsen uddyber:
Vi vil alle gerne have gode forhold for børnepasning, skole og pleje med mere. Samtidig skal vi også prøve at “strække “ pengene så langt som muligt, og ikke bare bevidstløst skrue op for skatten.
8
Der skal spares på de kommunale budgetter, så kommuneskatten kan sættes ned.
Verner Boje Madsen uddyber:
Skatten kan ikke sættes ned uden at det går kraftigt ud over velfærden.
9
Det skal være økonomisk mere attraktivt at sidde i byrådet/kommunalbestyrelsen, så flere bliver interesserede i at stille op.
10
Skolerne skal i højere grad hjælpe særligt udfordrede børn, også selvom det vil ske på bekostning af hjælpen til de øvrige elever.
Verner Boje Madsen uddyber:
Det er blandt andet der vi har brug for at styrke folkeskolen, så der er ressourcer til alle.
11
Der er p.t. for få ansatte i forhold til antallet af børn i daginstitutionerne i min kommune.
Verner Boje Madsen uddyber:
Vi skal styrke daginstitutionerne i kommunen, de første år i et barns liv er enormt vigtige.
12
Klassernes størrelse i folkeskolen skal ned - også hvis andre områder må spare.
Verner Boje Madsen uddyber:
Vi skal tilpasse klassestørelserne i den udstrækning fysiske forhold og økonomi tillader det.
13
Der skal prioriteres flere varme hænder frem for mere velfærdsteknologi i ældreplejen.
Verner Boje Madsen uddyber:
De to ting skal gå hånd i hånd så vi kan opretholde god pleje, samtidig med at mere rutinemæssige opgaver kan klares på anden vis
14
Mere konkurrence fra private aktører i ældreplejen vil forbedre serviceniveauet.
Verner Boje Madsen uddyber:
Vi skal sørge for at vi har et stærkt og godt tilbud på kommunal ældrepleje af høj kvalitet. Private aktører er også velkomne til dem der ønsker det.
15
Hjemmeplejen må aldrig udskifte en hjemmehjælpers støvsugning hos en ældre med en robotstøvsuger, med mindre det er den ældres eget ønske.
Verner Boje Madsen uddyber:
Hvis man indgår den “kontrakt” med den ældre at tiden skal bruges på støvsugning med mere må det være den ældres frie valg. Er pleje derimod påkrævet kan det blive nødvendigt med f.eks. robotstøvsugning.
16
Der bør bruges flere penge på genoptræning, selvom det indebærer, at andre kommunale sundhedsområder (som for eksempel forebyggelse) får færre penge.
Verner Boje Madsen uddyber:
Der skal selvfølgelig tilbydes genoptræning når der er behov, men forebyggelse er vigtigere end at vente til der skal helbredes.
17
Kommunen skal i højere grad sikre fredelige bymidter ved at forbyde gennemkørende trafik og parkering langs gaderne.
Verner Boje Madsen uddyber:
Det er en balancegang mellem at have et sted der er rart at være, og samtidig understøtte fremkommelighed og handelsliv.
18
Kommunen skal i højere grad fortætte byerne i stedet for at udlægge nye områder til boliger eller erhvev.
Verner Boje Madsen uddyber:
Der kan være nogle steder hvor det giver mening at fortætte, men der skal stadig være “åndehuller “
19
Kommunen skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, også tættere på beboelse end i dag.
Verner Boje Madsen uddyber:
Vi skal udlægge mere plads til vindmøller og solceller, men der skal selvfølgelig tages hensyn til naboer med mere. Mange steder vil en solcellepark være meget lidt synlig hvis der etableres god beplantning rundt om.
20
Alle kommunale byggerier skal have lavt CO2-aftryk - også hvis det gør projekter dyrere.
Verner Boje Madsen uddyber:
Det er svært at forlange noget af andre, hvis man ikke selv er villig til at gå forrest.
21
Politikerne skal fortsat have fuld fokus på vækst - også selvom det blandt andet betyder mere trafik og pres på skoler og daginstitutioner
Verner Boje Madsen uddyber:
Vejen kommune skal udvikles ikke afvikles, så derfor skal der satses på vækst.
22
Beskyttelse af grønne områder i kommunen bliver prioriteret for højt i forhold til nye erhvervs- og boligbyggerier.
Verner Boje Madsen uddyber:
Jeg tænker kommunen har en fornuftig prioritering.
23
Politikerne i min kommune er gode til at lytte til indsigelser fra borgere og tager deres input med i lokal- og kommuneplaner.
Verner Boje Madsen uddyber:
Der er lovgivning omkring høringer med mere, omvendt har vi også valgt nogle politikere til at træffe nogle beslutninger på vores vegne, så alt ikke trækkes i langdrag.
24
Kommunen skal være mere aktivistisk og eksempelvis boykotte varer fra Israel.
Verner Boje Madsen uddyber:
Det er ikke en opgave for kommunen.
25
Det er en vigtig kommunal opgave at understøtte det lokale kunst- og kulturliv økonomisk.
Verner Boje Madsen uddyber:
Kunst og kultur er en vigtig brik, for at gøre kommunen til et attraktivt sted at bo og leve.
26
Flygtninge og indvandrere udgør en ressource frem for et problem for lokalsamfundet.
Verner Boje Madsen uddyber:
Vi har brug for udenlandsk arbejdskraft på dansk overenskomst med den høje beskæftigelse vi har.