Er du enig med Vibeke Westh?

Del kandidaten

Vibeke Westh

Sygeplejerske / Regionsrådsmedlem

Socialdemokratiet

Derfor stiller jeg op til valget

Stem på mig, fordi jeg kæmper for: -Ulighed i sundhed – adgang til behandling må ikke afgøres af postnummer eller pengepung. Alle skal have samme muligheder for forebyggelse, behandling og tryghed. -Unges mentale trivsel – alt for mange mistrives og møder ventetider i psykiatrien. Jeg vil styrke forebyggelse, tidlig indsats og skabe et mere tilgængeligt system. -Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen – borgerne skal opleve tryghed og sammenhæng, uanset om de møder egen læge, hospital eller psykiatri. -Kvinders sundhed – alt for mange sygdomme er overset eller underprioriteret. Jeg vil sikre, at kvinder mødes ligeværdigt i forskning og behandling. -Medarbejdernes vilkår – uden dem bryder sundhedsvæsenet sammen. Ordentlig løn, bedre arbejdsmiljø og respekt giver tryghed for patienterne. -Forebyggelse – vi skal stoppe sygdom, før den opstår, og give alle mulighed for et sundt liv. For mig handler det om solidaritet, lighed og fællesskab: et sundhedsvæsen, hvor alle får hjælp i tide.

Politisk karriere

2021-nu · Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden

2021-nu · Næstformand i Samarbejdsudvalget for speciallæger

2021-nu · Udvalgsmedlem Fastholdelse og rekrutterings udvalget i Region Hovedstaden

2021-nu · Udvalgsmedlem -udvalget for det næresammenhængende sundhedsvæsen -region Hovedstaden

2026-nu · Udvalgsmedlem Sundhedsudvalget region Hovedstaden

2026-nu · 2 suppleant . regionsrådet Østdanmark

Det er i orden, at der er relativt stor forskel på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne i forhold til i byerne ved livstruende kørsler.

Vibeke Westh uddyber:

NEJ helt uenig. Borgere skal kunne regne med det akutte beredskab. Det er helt uacceptabelt, at der er så store forskelle på, hvor hurtigt ambulancerne er fremme i landområderne sammenlignet med byerne ved livstruende kørsel. Hjælpen må aldrig afhænge af postnummer. Akutberedskabet er en kerneopgave, og vi har som fællesskab et ansvar for at sikre, at alle borgere kan stole på, at hjælpen når frem i tide – uanset hvor de bor. Det handler både om at redde liv og om at skabe tryghed i hverdagen. Hvis folk i landområderne skal have tillid til sundhedsvæsenet og lyst til at blive boende, må vi vise, at solidaritet og fællesskab også gælder dér. Derfor skal regionen investere i bedre responstider, stærkere akutberedskab og løsninger, der sikrer reel lighed mellem land og by. Det er socialdemokratiske værdier i praksis: et sundhedsvæsen, hvor alle har ret til hurtig hjælp, og hvor vi sammen skaber tryghed, retfærdighed og lighed – også når minutterne tæller. Vi skal rede liv og livskvalitet.

Der bør indføres et gebyr på 100 kr. på besøg hos praktiserende læge for at finansiere andre udgifter i sundhedssystemet.

Vibeke Westh uddyber:

Helt uenig i at indføre et gebyr på 100 kroner for besøg hos praktiserende læger. Det vil skabe mere ulighed og ændre grundlæggende ved det system, vi har i dag, hvor adgangen til egen læge er gratis og lige for alle. Et gebyr vil især ramme socialt udsatte og mennesker med kroniske sygdomme, som har brug for mange lægebesøg. Vores sundhedsvæsen bygger på solidaritet og fællesskab – at vi løfter i flok og sikrer, at alle har adgang, uanset indkomst eller baggrund. I stedet skal vi styrke og strukturere arbejdet i almen praksis, så patienterne oplever tryghed, bliver set og hørt, og møder helhedsorienterede forløb, der passer til deres behov. Gratis adgang til egen læge er en investering i forebyggelse og tidlig indsats, som i sidste ende gavner hele samfundet. Brugerbetaling vil skabe mistillid og utryghed, mens et stærkt, retfærdigt og nært sundhedsvæsen bygger på tillid, lighed og ansvar for hinanden.

En større andel af konsultationer med praktiserende læger og med lægevagten skal foregå over video eller telefon.

Vibeke Westh uddyber:

Helt enig i, at en større andel af konsultationerne hos praktiserende læger og lægevagten kan foregå over video eller telefon. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i digitale løsninger, som kan gøre det lettere og mere fleksibelt for borgerne at få hjælp, reducere ventetid og frigive ressourcer. Det er især en fordel for borgere, der har langt til nærmeste klinik, eller som har brug for hurtig rådgivning i mindre alvorlige tilfælde. Men det er afgørende, at de digitale løsninger ikke bliver en barriere for dem, der ikke er digitale, og at vi ikke overser borgere med komplekse behov. Der skal altid være mulighed for at møde fysisk op, når situationen kræver det, og balancen skal sikres, så digitalisering bliver et supplement og ikke en erstatning. På den måde kan vi udnytte fordelene ved teknologi uden at skabe ny ulighed i sundhed.

Det er vigtigt at holde fast i de mindre syge- og sundhedshuse, selv hvis det koster på specialiseringen på de enkelte sygehuse.

Vibeke Westh uddyber:

De mindre sygehuse og sundhedshuse spiller en afgørende rolle i et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. For mange borgere er trygheden i at have et sundhedstilbud tæt på afgørende – særligt ældre, kronikere og familier med børn. Det handler ikke kun om behandling, men også om forebyggelse, tidlig indsats og den menneskelige kontakt, der skaber tillid til sundhedsvæsenet. Selv om specialisering på de store sygehuse er vigtig for kvaliteten i den højt specialiserede behandling, kan det ikke stå alene. Et stærkt lokalt sundhedsvæsen sikrer hurtig adgang, mindre ulighed og et bedre samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler. Uden de mindre sygehuse og sundhedshuse risikerer vi længere afstande, senere indsatser og et sundhedsvæsen, som opleves fjernt fra borgernes hverdag. Derfor er det nødvendigt at balancere specialisering med nærhed – også selv om det betyder, at ikke alle funktioner kan være højt specialiserede på de enkelte mindre sygehuse.

Regionen skal opprioritere akutberedskabet i yderområderne, selv om det vil ske på bekostning af andre områder.

Vibeke Westh uddyber:

Jeg er helt enig i, at vi skal sikre et stærkt akutberedskab i yderområderne – også selvom det kan koste på andre områder. Alle borgere skal kunne stole på, at hjælpen kommer hurtigt, uanset hvor de bor. Det handler om tryghed i hverdagen og om at skabe lige vilkår mellem by og land. Ingen skal frygte, at afstanden til hospital eller ambulance betyder forskellen på liv og død. Derfor skal vi investere i et akutberedskab, der er tæt på borgerne, også i de mindre lokalsamfund. Det kræver både flere ambulancer, bedre udrykningskapacitet og et stærkt samarbejde mellem region, kommuner og beredskaber. For mig er det et spørgsmål om solidaritet og lighed: vi står sammen om at sikre, at alle borgere i Østdanmark har adgang til hurtig og kvalificeret hjælp i akutte situationer. Et sundhedsvæsen, man kan regne med – uanset postnummer.

Buslinjer med få passagerer skal nedprioriteres, så der kan sættes flere busser ind på linjer med mange passagerer.

Vibeke Westh uddyber:

Jeg er uenig i, at passagerer i tyndt befolkede områder skal nedprioriteres for at sætte flere busser ind, hvor der allerede er mange passagerer. Alle borgere skal have adgang til offentlig transport – også dem, der bor uden for de store byer. Offentlig transport handler ikke kun om effektivitet, men om lighed, sammenhæng og muligheden for at leve et aktivt liv, uanset hvor man bor i Østdanmark. Hvis vi svigter landområderne, svigter vi både de ældre, unge uden kørekort og familier, der har brug for tryghed i hverdagen. Vi skal tænke klogt og udvikle nye løsninger – som fleksible busruter, grøn transport og bedre sammenhæng med tog – så vi sikrer, at kollektiv trafik også er et reelt alternativ uden for byerne. For mig handler det om solidaritet og fællesskab: et transportsystem, der binder Østdanmark sammen og giver alle borgere adgang til uddannelse, arbejde og fællesskaber, uanset postnummer.

Regionen skal bruge flere penge på psykiatrien på bekostning af andre sundhedsområder.

Vibeke Westh uddyber:

JA – psykiatrien skal prioriteres højere. Psykisk sygdom rammer mange af os i løbet af livet, og alt for ofte mødes mennesker af ventetid, uensartede tilbud og et system, der ikke hænger sammen. Med den nye 10-årsplan er der mange penge på vej til området, og det giver en historisk mulighed for at løfte psykiatrien. Midlerne skal bruges klogt, så de skaber forbedringer gennem forebyggelse, tidlig indsats og mere sammenhæng i behandlingen. Samtidig skal vi have et opgør med den ulighed i sundhed, hvor psykiatriske patienter alt for ofte dør for tidligt af sygdomme, der kunne være forebygget eller behandlet bedre. En særlig indsats er nødvendig for at styrke unges mentale sundhed, hvor mistrivslen vokser år for år. Her spiller sundhedsrådet en central rolle i at samle viden og rådgive om løsninger, der bygger på forebyggelse, fællesskab og retfærdighed. En styrket psykiatri er en investering i livskvalitet, tryghed og et sundhedsvæsen, der tager mental og fysisk sundhed lige alvorligt.

Regionerne bør nedlægges og opgaverne lægges ind under kommuner og stat.

Vibeke Westh uddyber:

NEJ regionerne skal ikke nedlægges. Når vi bliver syge, skal vi kunne stole på, at sundhedsvæsenet hænger sammen – at hospitalet, den praktiserende læge, speciallægen og kommunen arbejder i samme retning. Det ansvar ligger i dag hos regionerne, og det giver tryghed. Den nye sundhedsreform har givet regionerne endnu flere opgaver, netop for at skabe bedre sammenhæng, stærkere koordinering og et sundhedsvæsen tættere på borgerne. De nye sundhedsråd er samtidig en unik mulighed for at finde løsninger, der tager udgangspunkt i borgernes og patienternes behov. Her kan vi samle erfaringer fra hospitaler, praktiserende læger, speciallæger, kommuner, medarbejdere og civilsamfund, så vi sammen finder holdbare løsninger, der bygger på fællesskab og solidaritet. Hvis vi fjerner regionerne og spreder ansvaret ud på stat og kommuner, risikerer vi mere ulighed og et sundhedsvæsen uden fælles retning. Giv nu regioner og kommuner fred til at løse opgaverne – til gavn for patienterne og borgerne.

Regionen skal systematisk bruge private hospitaler for at nedbringe ventetider – også selvom det er dyrere pr. behandling.

Vibeke Westh uddyber:

Nej, Østdanmark skal ikke satse på flere privathospitaler for at nedbringe ventetider. Det er en dyr og kortsigtet løsning, der øger uligheden i sundhed. Ingen skal have bedre adgang til behandling, bare fordi de har penge. Vi skal i stedet styrke det offentlige sundhedsvæsen, hvor alle har lige adgang og hvor ressourcerne bruges klogt. Det kræver, at vi kan rekruttere og fastholde de medarbejdere, der bærer systemet, og at vi investerer i de rigtige løsninger. Løsningen er ikke flere privathospitaler, men et sundhedsvæsen med mere nærvær, sammenhæng og tryghed. Derfor skal vi styrke kapaciteten på vores hospitaler, almen praksis og psykiatrien – og satse på smartere arbejdsgange og systematisk forebyggelse, så færre ender på ventelister. For mig handler det om solidaritet, fællesskab og lighed: at vi investerer i et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der også holder i fremtiden og sikrer tryghed i hele Østdanmark.

Regionen skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme frem for meget dyre, sjældne behandlinger.

Vibeke Westh uddyber:

jeg er enig i, at regionen overvejende skal prioritere kapacitet til de mest udbredte sygdomme, fordi det hjælper flest mennesker og kan forebygge meget lidelse. Når vi forebygger og behandler de store folkesygdomme effektivt, sparer vi både menneskelig smerte og ressourcer, og vi skaber et sundhedsvæsen, der er til gavn for mange. Men det må ikke ske på bekostning af dem, der lever med sjældne sygdomme. Alle borgere skal mødes med værdighed og have adgang til behandling – også når det kræver dyrere eller mere specialiserede indsatser. For mig handler det om solidaritet, lighed og fællesskab: vi skal bruge ressourcerne klogt, så flest får gavn, men samtidig sikre, at ingen overlades uden hjælp. Et stærkt sundhedsvæsen i Østdanmark skal derfor kunne håndtere både de brede folkesygdomme og de sjældne diagnoser. Det giver håb for fremtiden: at vi sammen kan skabe et sundhedsvæsen, hvor alle kan regne med hjælp, tryghed og et bedre liv.

Der skal tilføres flere penge til børne- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder lavere prioritering af andre områder.

Vibeke Westh uddyber:

ja – fordi det er den vigtigste investering, vi kan gøre nu: forebyggelse, udredning og behandling af børn og unges mentale udfordringer. Helt enig i, at der skal tilføres flere midler til børn- og ungdomspsykiatrien, selv hvis det betyder færre ressourcer andre steder. Vi er nødt til at skabe klare strukturer og reelle muligheder for at løfte den store udfordring, vi står med i forhold til børns og unges trivsel og psykiatriske sygdomme. Jeg kan ikke acceptere, at børn og unge mødes af lange ventetider eller et system, der ikke hænger sammen. Vi skal have en tæt indsats, hvor kommuner, region, civilsamfund og uddannelsesområdet arbejder sammen, og her får sundhedsrådet en central opgave. Alt andet kan vi ikke være bekendt – for når børn og unge ikke får hjælp i tide, taber vi både menneskers værdi, livskvalitet og fremtidens muligheder for vores samfund. En styrket børn- og ungdomspsykiatri er en investering i solidaritet, lighed og ansvar. Derfor handling NU !

Regionen bør give højere tillæg for at rekruttere personale til særligt pressede afdelinger – også hvis det skaber lønforskelle.

Vibeke Westh uddyber:

JA -Løn betyder noget, og det er helt afgørende, at vi kan rekruttere og fastholde de medarbejdere, der hver dag bærer vores sundhedsvæsen. Uden dem bryder fællesskabets system sammen. Jeg er delvis enig i, at der kan være behov for højere tillæg i særligt pressede afdelinger, men det kan ikke stå alene. For mig er det vigtigst at sikre en ordentlig og retfærdig løn, gode vilkår og et stærkt arbejdsmiljø til alle ansatte, så de føler sig værdsat, kan bruge deres faglighed og har lyst til at blive i jobbet. Det giver tryghed for borgerne at kunne regne med, at der er personale, når de har brug for hjælp. Jeg ønsker ikke hurtige lappeløsninger, men holdbare tiltag, der styrker sundhedsvæsenet i hele Østdanmark – både i byerne og i landområderne. Derfor vil jeg arbejde for fælles løsninger i tæt samarbejde med medarbejderne og fagbevægelsen. For mig handler det om solidaritet, lighed og fællesskab: et sundhedsvæsen, hvor medarbejderne respekteres, og borgerne kan stole på hjælpen.

Dokumentationskrav og bureaukrati i sundhedsvæsenet skal reduceres.

Vibeke Westh uddyber:

Sundhedsvæsenet skal handle om mennesker – ikke papirarbejde. Jeg er fuldstændig enig i, at dokumentationskrav og bureaukrati skal reduceres. Selvfølgelig skal vi dokumentere det, der er nødvendigt for patientsikkerhed, kvalitet og forskning, men vi må aldrig acceptere, at papirarbejde tager tid fra patienterne. Alt for mange medarbejdere oplever i dag, at de bruger mere tid foran skærmen end sammen med borgerne, og det går ud over både arbejdsglæde og omsorg. Vi skal have et opgør med unødvendigt bureaukrati og skabe smartere systemer, der understøtter arbejdet i stedet for at spænde ben. Samtidig skal data bruges klogt på tværs af sundhedsvæsenet, så vi skaber sammenhæng og udvikling. For mig handler det om solidaritet og fællesskab: medarbejderne skal have tid og tillid til at gøre det, de er uddannet til – at være der for patienterne. Et sundhedsvæsen i balance bygger på faglig respekt og tryghed for borgerne, ikke på bureaukratisk kontrol.

Regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også hvis det konkurrerer med private praksisser.

Vibeke Westh uddyber:

Enig i, at regionen skal oprette regionsklinikker, hvor der mangler praktiserende læger – også selv om det kan opleves som konkurrence med private praksisser. Borgernes behov må altid komme først, og ingen skal stå uden adgang til en læge, blot fordi de bor i et område med lav lægedækning. Regionen skal arbejde for et tæt og konstruktivt samarbejde med de privatpraktiserende læger, men når der ikke er tilstrækkelig dækning, må regionen tage ansvar og sikre et nært, fleksibelt og trygt tilbud. Alternativet er et sundhedsvæsen, hvor uligheden vokser, og hvor adgangen til behandling afhænger af postnummer. Det kan vi ikke acceptere. Regionsklinikker er derfor et nødvendigt redskab til at skabe retfærdighed, mindske ulighed og sikre et nært sundhedsvæsen, hvor alle borgere – uanset alder, indkomst eller bopæl – får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den.

Prioriteringen af behandlingen af kræftsygdomme i sundhedsvæsenet er kommet til at fylde for meget i forhold til behandlingen af andre sygdomme.

Vibeke Westh uddyber:

Jeg er enig i, at kræft ikke må fylde så meget, at andre store sygdomme nedprioriteres. Kræft er en frygtelig sygdom, som rammer mange, og vi har med kræftplaner, pakkeforløb og massiv forskning skabt store fremskridt. Det skal vi fortsætte med. Men samtidig må vi ikke overse andre folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL, diabetes og psykiske lidelser. Alt for mange borgere lever med sygdomme, der kunne være forebygget eller behandlet bedre, hvis de fik samme opmærksomhed som kræft. Derfor skal vi skabe en mere balanceret prioritering, hvor forskning, behandling og forebyggelse målrettes de sygdomme, der fylder mest i befolkningen. For mig handler det om lighed i sundhed: at alle borgere – uanset diagnose – skal have de bedste muligheder for behandling, forebyggelse og et godt liv. Vi skal bygge videre på kræftindsatsen og bruge erfaringerne til at løfte hele sundhedsvæsenet.

Regionen skal sikre god almen lægedækning i hele regionens område - uanset prisen.

Vibeke Westh uddyber:

Alle borgere i Østdanmark skal kunne regne med god lægedækning – uanset hvor de bor. Men det handler ikke kun om prisen. Det vigtigste er, at borgerne oplever reel adgang til en praktiserende læge. Det kræver både flere læger og de rigtige løsninger, så vi kan dække hele regionen. Vi skal have flere regionsklinikker der, hvor det er svært at rekruttere læger, og samtidig styrke samarbejdet med de privatpraktiserende læger. I tæt samspil med de andre muligheder i et nært og sammenhængende sundhedsvæsen skal vi skabe rammerne for, at alle borgere møder en løsning, der virker i praksis. Det handler også om forebyggelse og om at give borgerne reelle muligheder for et godt og trygt liv med sundhed i hverdagen. For mig er det afgørende, at vi får gjort op med den ulighed i sundhed, hvor nogle oplever at vente længere eller have længere vej til hjælp. Solidaritet og fællesskab skal sikre, at adgangen til lægehjælp ikke afgøres af postnummer eller pengepung, men af behov.

Regionen skal prioritere flere midler til og arbejde mere målrettet for at blive klimaneutral - med fx energi fra solceller, mere cirkulær genanvendelse og bedre naturbeskyttelse.

Vibeke Westh uddyber:

Den grønne omstilling er ikke til diskussion – den er nødvendig. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal prioritere flere midler til at blive klimaneutrale. Det kræver handling nu med investeringer i solenergi, grøn omstilling, cirkulær genanvendelse og en stærkere indsats for at beskytte vores natur. Klimapolitik er ikke kun miljøpolitik, det er også sundhedspolitik, socialpolitik og erhvervspolitik. Når vi reducerer forurening og passer på naturen, skaber vi bedre rammer for fællesskab, vores børn og vores sundhed. Samtidig kan vi skabe nye arbejdspladser i hele Østdanmark ved at gå forrest i den grønne omstilling – fra grøn energi til innovation og lokal udvikling. For at lykkes skal vi sikre dygtige faglærte og styrke erhvervsuddannelserne på det grønne område. Derfor skal vi samarbejde tæt med aktører, virksomheder, DTU og erhvervsskoler om løsninger, som både gavner klimaet og fremtidens arbejdsmarked. For mig handler det om solidaritet og fællesskab – at skabe en sund og retfærdig

Hvis en borger uden at give besked udebliver fra en aftale på hospital/klinik, skal vedkommende afkræves et gebyr på f.eks. 200 kroner.

Vibeke Westh uddyber:

Jeg er helt uenig i, at borgere skal betale gebyr, hvis de udebliver fra en aftale på hospital eller klinik. Det vil kun øge uligheden i sundhed, fordi det især rammer dem, der i forvejen har det svært. Vi skal i stedet spørge, hvorfor mennesker udebliver, og finde løsninger, der hjælper dem til at møde op. Det handler om at skabe bedre dialog mellem patient og hospital, mere fleksible systemer for tidsbestilling og påmindelser, samt at tage hensyn til borgere med komplekse livsvilkår. Mange udeblivelser skyldes sygdom, sprogbarrierer, psykiske udfordringer eller sociale problemer – ikke manglende ansvar. Hvis vi vil reducere udeblivelser, skal vi fjerne barrierer, ikke straffe. For mig handler det om solidaritet og fællesskab: et sundhedsvæsen, der møder mennesker med forståelse og hjælper dem til at få den behandling, de har brug for. Det er både mere retfærdigt og mere effektivt.