Odense skal være en foregangskommune. Vi skal vise, at det kan lade sig gøre at skabe en blandet by, hvor der er trygt at være, uanset hvem man er og hvor man ellers kommer fra. Kampen mod racisme og diskrimination af enhver art er central i kampen for en tryg og mangfoldig kommune. Vi skal vise, at vi kan give rammerne for et værdigt liv, uanset hvad man har brug for af ekstra hjælp for at få hverdagen til at hænge sammen. Som storby har Odense et særligt ansvar for at gå forrest i kampen mod klimaforandringer. Vi har størrelsen og midlerne til at gøre en mærkbar forskel for både klima og miljø, og vi bør investere i både løsninger og virksomheder, der bidrager til en grønnere verden. Palæstina har brug for solidaritet verden over. Vi kan gøre meget mere for at vise palæstinenserne vores opbakning til deres frihedskamp. Free Palestine!