Jeg har en erfaring som politiker, der betyder, at jeg tør stille krav til administrationen og jeg kan gennemskue komplekse problemstillinger og de mange dilemmaer i sundhedsvæsenet. Region Sjælland skal ligestilles med Region Storkøbenhavn, således at der er langt større overensstemmelse mellem adgangen til sundhedsydelser og de såkaldte ”sygdomsvægtede” borgere. Det er hovedbegrundelsen for sundhedsreformen og fusionen af de to regioner – materialiseringen af dette mål må derfor have førsteprioritet. Økonomistyringen skal som hovedregel være aktivitetsbaseret på alle standardoperationer, hvorved der undgås suboptimering på de offentlige afdelinger og større udnyttelse af ledig kapacitet på privathospitaler. En udvikling som uvægerligt vil føre til kortere ventetider. Telemedicin, digitalisering og automatisering skal opprioriteres og målsættes på alle specialer, ligesom der overalt skal inddrages IA-relaterede løsninger for at øge produktiviteten.