Gå til indhold
Annonce
Kolding For abonnenter

Bagsiden får økuller og skæve vinkler

For nogle uger siden udskrev vi et valg på et opslag i Magasinet i søndagsavisen. Et valg om at finde værdige afløsere for "Basserne" og "Garfield", som vi i næste uge sender på pension fra bagsiden af JydskeVestkysten efter tro tjeneste i alle avisens leveår.

Seks kandidater blev præsenteret, og 253 stemmer senere har vi fundet de to vindere. Med 28 procent af stemmerne vandt "Ø-Kuller", tegnet af Rasmus Julius, mens "Skæve Vinkler", tegnet af Torben Osted, kom lige efter med 26 procent. Derfor bliver det disse to danskproducerede striber, der fra tirsdag den 28. juni skal levere daglige smil på bagsiden.

Lige ved og næsten blev det for "Ganske Vist", der fik 25 procent af stemmerne, mens der var langt ned til "Hjalmar", "Pondus" og "Radio Gaga" med henholdsvis 11, 6 og 3 procent af stemmerne.

I forbindelse med afstemningen blev der trukket lod blandt deltagerne om fem tegneseriebøger.

Derfor vil der snart blive sendt

signerede eksemplarer af "Ø-Kuller" til følgende:

Niels Peter Petersen , Frueløkke 64, Aabenraa.

Christine Simonsen , Rugmarken 11, Rødekro.

Jutta Nielsen , Moshusevej 74, Sdr. Stenderup.

Lone Johansen , Vestre Stationsvej 12, Gesten.

Gunnar Poulsen , Skovhøjen 17, Hejnsvig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce