Filips forældre har ventet på afklaring og hjælp til ham i årevis: Endelig fik han en diagnose men venter stadig
Sanne Warnsdorff forstår ikke, at de fagpersoner, der har omgivet sønnen Filip gennem de seneste mange år, og som har kunnet se hans vanskeligheder, ikke mente, at det var nødvendigt at få ham udredt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling for at undersøge, om han for eksempel havde autisme. Da hun slog i bordet sidste år og krævede, at han blev udredt, viste det sig, at Filip havde autisme. Foto: Søren Gylling
11-årige Filip fra Vonsild fik i efteråret endelig den autisme-diagnose, som hans forældre har efterlyst afklaring på i årevis. Imens er han i alle årene blevet ved med at skulle gå i en helt almindelig folkeskoleklasse, selv om hans forældre ikke er i tvivl om, at deres søn havde haft mest gavn af en specialskole. Og selv om han nu har en diagnose, må Filip fortsat vente på ubestemt tid på et nyt tilbud.