Gå til indhold
Annonce
Kolding For abonnenter

KIF: Håndboldglade veteraner fejrede 75 års jubilæum

I går var det 75 år siden, at en gruppe koldingensere besluttede sig for at sætte deres håndboldkampe lidt mere i system. Egentlig havde de allerede spillet i et års tid, men i marts 1941 var det altså tid til at lave en rigtig håndboldforening, og derfor blev KIF Håndbold stiftet.

KIF markerede jubilæet i går med en uformel reception i Sydbank Arena, hvor alle var velkomne til en snak og et glas øl eller vin.

Omkring 50 gæster, fortrinsvist tidligere spillere og trænere, mødte op til receptionen, hvor formand Thomas Christiansen fremhævede fællesskabet i sin velkomsttale.

- Det er os alle sammen, der er klubben, og det er os alle sammen, der har fødselsdag. Det er vi glade for, at I vil fejre med os, sagde han.

Receptionen er første etape af 75-års-fejringen, som fortsætter 16. maj med en aktivitetsdag for klubbens aktive medlemmer og bliver sluttet af med en stor jubilæumsfest 4. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce