Nisseliste med gymnasiepiger er fræk, men nisselisten med drengene er endnu frækkere: - Det er ikke okay. De skal væk
Rektoren på Munkensdam Gymnasium, Per Møller, bebudede forleden i JydskeVestkysten, at han vil forsøge at sætte en stopper for de nisselister med drenge og piger på skolen, der blev lagt på Instagram sidste år i december. Han forklarede, at han ikke bifalder listerne, og at de er udtryk for en skidt kultur. Han erkendte samtidig, at man i skolens ledelse ikke har været opmærksomme nok på lister og andet, der går over stregen. Foto: Lotte Højstrøm
En række drenge på Munkensdam Gymnasium blev sidste år i december vist frem på Instagram på en liste over nogle af skolens såkaldt frække nissedrenge. Listen er lukket men følges af over 866 personer, og her kan man blandt andet læse om "saftige" drenge, kønsdele og om drenge, som giver pigerne "dryppende underliv".