Gå til indhold
Annonce
Sønderborg

Linak bruger millioner på grønt showroom i Guderup

Solcellepark: Gravkøer har travlt med at flytte jord ud til lige nord for den karakteristiske runde Linak-fabrik i Guderup. Her opstår Danmarks største solcellepark, der allerede i år vil producere solenergi i et omfang, der er nok til at dække 25 parcelhuses forbrug.

Parken vil dog kun bidrage med halvanden til to procent af behovet i de mange fabriksbygninger.

- Ideen er, at solcellerne sammen med biogas, en kommende vindmølle, energi fra biogas plus meget store besparelser af vores energiforbrug skal gøre vores energiforsyning her i Guderup CO2-neutral i løbet af de næste syv år, siger udviklingschef indenfor forretningsområdet industri, Nicolai Andresen til jv.dk.

Linak investerer i alt 15 millioner kroner i vindmøllen og solcelleparken.
- Det er et eksempel til efterfølgelse og vores bidrag til at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Men samtidig er det et grønt showroom, som skal medvirke til at gøre det kendt, at vores hovedprodukt – aktuatorerne – kan øge produktionen af solcelleenergi med op til 40 procent, siger Nicolai Andresen.

Aktuatorerne er små elektriske motorer, der i solcellesammenhæng kan bruges til at bevæge panelerne, så de følger Solens gang over himmelen. Det giver maksimal solhøst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce