Gå til indhold
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sønderborg Fremads pointtørke skal slutte

SØNDERBORG: Efter fire nederlag i træk skal damerne fra Sønderborg Fremad lørdag forsøge at bryde den onde cirkel, når holdet tager imod Bramming B. En kamp, hvor bundholdet skal have en sejr.

- Det er vind eller forsvind lige nu, så vi skal have tre point, fortæller træneren for Sønderborg Fremad, Bent Lund.

Sidst de to hold mødtes vandt Fremad 0-1, og det håber holdet på at kunne gøre igen. Bramming står godt til Fremad, fordi holdet har en tung midtbane. Samtidig vil Fremad finde tilbage til holdets gamle opstilling. Dette skyldes, at holdet har fået nogle vigtige spillere tilbage, og derfor kan alle spillere komme tilbage på deres rigtige positioner. Målvogteren, Anne Christensen, er også tilbagen igen, og hun gør en kæmpe forskel rent defensivt.

- Jeg håber på, at den gamle opstilling, som vi havde succes med i foråret, kan give holdet ro og tiltro til, at det godt kan lade sig gøre, siger træneren, der dog frygter, at spillerne er lidt nervøse, grundet holdets dårlige stime.

Kampen spilles lørdag klokken 13.30 på Kærvej Stadion.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce