Gå til indhold
Annonce
Sønderborg For abonnenter

SønderjyskE 2 har set frem til sæsonstart

SØNDERBORG: 3. divisions herrerne skyder søndag eftermiddag sæsonen i gang igen efter en lang sommerpause. Holdet har haft en god opstart og glæder sig derfor til endelig at spille om point.

- Vi har haft en helt anden opstart end tidligere. Så vi glæder os, for det er det her, vi har arbejdet hårdt hen imod, fortæller træneren for SønderjyskE 2, Jan Christensen med tilføjelsen:

- Vi har kunnet træne med de 14 spillere, som skal spille, så det er meget mere holdbart.

Holdet har fået tilgang fra højrefløjen, Christoffer Adolphsen, som er en rigtig god forstærkning. Derudover er der rykket seks spillere på fra U18, dog er de ikke helt uerfarne i seniorrækken, da mange af dem har været med i sidste sæson. Truppen er derfor noget bredere end sidste sæson, hvor holdet havde en meget smal trup. Og forventningen til SønderjyskE 2 er, at det ender blandt top 3.

Søndagens kamp

Tønder har et godt sammenspillet hold, modsat SønderjyskE 2, som ikke har spillet sammen i mange sæsoner. Samtidig skal U18 spillerne bærer det anderledes an, da de i år har mere ansvar, end de tidligere har haft. Dog er holdet bredere besat, hvilket burde være en fordel over 60 minutter.

SønderjyskE skal have point, og gerne to, da holdet gerne skal triumfere på hjemmebane. Men for at SønderjyskE får to point, kræver det, at holdet kæmper hårdt og udnytter holdets gode fysik til at holde et højt tempo.

- Vi skal have point på hjemmebane. Og det får vi, hvis vi kan fighte, så det bliver nok ikke nogen køn kamp, slutter træneren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce